Log Ind

Forbliv logget ind

Ingen bruger? Tilmed dig her
Glemt kodeordet? Klik her
Sidste nyt
Anime afsnit
First and last opponent!
Manga kapitel
Edo Tensei's Release!

Ingen muligheder tilgængelige

Kontakt KonanLUK


Skrevet af Konan

on Fre 28 jan - 14:48

Ja jeg vil snarest skrive første kapitel ind her.. og bare så i ved det betyder Raifu liv.. denne historie vil følge en anden timeline end fra RPGen men events fra RPGen vil bliver nævnt her.. desuden vil jeg også meget gerne høre hvis andre folk fra Animeen kunne tænke sig at være med


Men jeg regner med at have første kapitel inde mandag eller tirsdag

Kontakt KonanLUK


Skrevet af Konan

on Ons 2 feb - 17:49

Hvad var stilheden, hvorfor var stilheden.. de kunne, nej ville ikke


Regn, vind.. sne
Den hvide ødemark og dens mange ar var med tiden forsvundet.. den havde ligt.. ligesom alle der havde befundet sig på den skæbnesvangre dag.. en dag ingen havde ønsket havde fundet sted.. en kamp blandt venner og familie.. en kamp blandt brødre.. en maske.. en kappe


”3 år præcis, ikke sandt?” han så ned på den lille dreng der stod som stivnet med blikket rettet mod en bunke af mennesker, hans forældre.
”Ja.. klokken er 12 nu…. det er tid” hun lød nevøs mens hendes stemme blev mere og mere fjern ”jeg påbegynder forberedelserne”
”Og den unge Roga knægt.. du frygter ikke at Shinibi vil blive forpestet af hans kultur..” han fik ikke et svar mens han nænsomt i horisonten skimtede en meget ung dreng.. ”Roga Baru” han lo hæst og fandt en Kunai frem.. sigtede og slap den, et smerteskrig.. stilhed

Og der sad han så, indhyllet i mørke, som var han blind. Godt nok havde ingen farver ramt hans øjne længe, men dette mørke, dette mørke var koldt, klamt og dødt.. dette mørke var sikkert det sted hans forældre hvilede nu…
Dryp.. han hørte dryp.. vand.. nej, blod..
Langsomt spredte der sig røde mærker i mørket.. dem så han.. hvorfor så han dem pludselig
En lyd, et skrig, det lød som et skrig.. noget sleb sig langsomt op af noget andet..
Var det her ingenting, stedet han havde været før han var kommet til lyset..
Skriget, det var så skingert, men så glad, så diabolsk… en kunai.. lige imod ham.. et skrig.. hans skrig.


Han vaklede af sted, bedøvet af sine smerter, de røde lys blinkede til lyden af hans hjerteslag.. skulle han dø nu?
”Hvorfor bløder dine øjne?” stemmen var en smule usikker, men den tilhørte et barn, det var sikkert ”hvorfor græder du?”
Han standsede op, glemte smerten for et kort øjeblik.. så kun ind på drengen.. og med et så han ham tydeligt.. i et millisekund så han alle verdens farver.. han smilede og for hvad der føltes som flere timer sagde ingen af dem noget… han kunne ikke længere se ham.. han kunne ikke længere se noget…

”Vi går nu” en dyb og hård stemme overtog ”Shinibi.. vi har en masse vi skal nå før du kan starte i skole”
”Javel fader” sagde han lavt og forsvandt, mod stemmen…

”Mangekyō Sharingan er muligt at aktivere gennem død af den person en Sharingan betvinger, har kærest” han så på den lille dreng der var faldet i dyb søvn ”tænk at i den alder har han lært at aktivere den”
”Men skal vi sige at det er den der er skyld i” hun blev stoppet
”Nej.. det skal han selv finde ud af.. lad ham for nu tro at min kunai er skyld i ulykken”
”De brugte den samme kunai som de brugte da de dræbte faderen ikke sandt?” hun fortsatte uden svar ”hvis dette er sandt betyder det jo at han måske kan aktivere”
”Ikke helt” han var stille ”det tredje lig har en langt mere interessant værdi.. men drengen har ikke brug for at vide hvad han mistede mere end sine forældre.. vi vil lade ham komme til os.. før eller senere vil han overgive sig og påtage sin forældres syge ønske” han lukkede døren til kammeret

Liv
Vi lever for at dø… vi lever for at dræbe.
Hævn… håbløse drømme.
Meningsløse venskaber.
Ninjaer er våben skabt til at dræbe.

Han huskede det, og han forstod det tydeligt. Menneskers liv ender, mennesker ender livet. Hævn er en illusion af din egen svaghed, drømme er for dem der frygter virkeligheden. Venner, er altid dine værste fjender, man har kun sig selv.. man må dræbe for at overleve længst, en ninja dræber for at overleve.. han gjorde det. Han kryllede sedlen sammen i sin hånd og nærmede sig det hemmelige rum ved vægen.

”Kom ind men skyld dig så” faderens stemme rungede i det lille rum ”jeg håber du har lært noget” han så ind i sønnens nu rødlige øjne
”Jeg har fader” han satte sig på knæ overfor hans far ”men de ved jo allrede at jeg er kommet på hold med Roga knægten ikke sandt”
Faderen nikkede ”Det er jeg skam klar over, Roga og denne mystiske Denji person.. har du noget på ham”
”Mest af alt en oppustet unge der endnu ikke har vist nogle tegn på sine kræfter” han bukkede sig ”Men jeg må tilbage før nogle fatter mistanke.. vi har en skriftlig eksamen for, et digt kaldte de det”
Faderen svarede ikke, han kunne være ligeglad..

Han nærmede sig tavlen.. havde to stykke papirer i hånden, fandt det ene frem og læste..

Kōrudo kodomo-tachi wa hoshi,-boshi, kūruna kodomo-tachi wa hoshi wa kūruna kodomo-tachi o mite ita.
Watashi-tachi ga sunde irunode,-ji taiyō ga shinu, shukketsu... Chīsana hoshi o kurai yoru no.. Kūru.. Hidari..
Kurai tōchi, kōjutsu ga watashi-tachi no egao ga.. Wareware wa nani o kaite iru tame, dare mo wareware no ketten o miru koto ga dekimasuga.
Moru...
Papa...
Kyōdai, raibaru... Yoru no samu-sa.. Samu-sa ga hoshi... Kurayami no naka de hikari o.
*

En mystisk stilhed spredte sig i lokalet..
Shini bukkede og gik ud, han havde andet at lave end at tænke over et dumt digt.. dog var det ikke digtet der bekymrede ham mest, det var personen der sad udenfor døren, Roga Baru.. hans uden tvivl bedste ven.

*(Japansk til Dansk)
Kolde børn søger mod stjernerne, kolde børn når stjernerne, kolde børn er stjernerne.
Når solen bløder, dør, da lever vi… små stjerner på den mørke nat.. kolde børn.. forladt..
Mens mørkt hersker, diktere, da smiler vi.. mens ingen kan se vores mangler, da mangler vi intet.
Mor…
Far…
Brødre, rivaler… kolde i natten.. kolde stjerner… lyset i mørket.

---

Men Feedback, endelig kom med det

Kontakt AdminLUK



http://www.naruto-village.net

Skrevet af Admin

on Ons 2 feb - 23:41

Rigtig flot klart. :)

Glæder mig bestemt til at læse videre med tiden.

Kontakt hejmeddigLUK


Skrevet af hejmeddig

on Fre 4 feb - 16:18

ja den er rigtig god :D

Kontakt SasukefanLUK


Skrevet af Sasukefan

on Fre 4 feb - 18:20

Den fortjener en stjerne :stjerne: :P
Glæder mig til at læse næste kapitel

- Sasukefan

Kontakt KonanLUK


Skrevet af Konan

on Man 7 feb - 16:30

Team Julie var allerede bestemt få dage efter de mange elever var startet på akademiet… der var fundet reserve for kun en af dem.. de andre to, ingen mindede så meget om dem, ja ud over hinanden altså…
”Og du er sikker på at du vil involvere dig i lige præcis den fremtidige gruppe?” Hokagen så mistroisk på hende
”Jeg har aldrig været mere sikker på noget i mit liv før Hokage sir” hun så en smule trist på ham..
”jeg ved godt at det kan være en fare uden lige og at de har dyb respekt for mig, jeg ved at de ser mig som en når ven og person de ikke ville miste.. men sagen er den at jeg har forstand på sådan nogle typer” hun lo” jeg fik jo selv dem på ret køl.. og vi var jo ikke særlig meget anderledes end dem dengang”
Hokagen sukkede ”jeg kan tydeligt se ligheden, men dette er blodigt alvor og ikke bare en simpel rivalisering.. uheldigvis” han nikkede så ”som Hokage kan jeg tydeligt se at ingen andre ville passe bedre til jobbet, men som din ven fraråder jeg dig det for din egen sikkerheds skyld”
Hun smilede så ”jeg takker dem sir.. og kan love at jeg også vil gør mit bedste for ikke at komme til skade” hun forlod rummet
”Julie” hun blev stoppet af Hokagen ”jeg regner med at du holder dit løfte”
Hun smilede atter, sagde intet men havde allerede forsikret ham…

I dag skal i lære om Konohas klaner, Yamanaka, Nara, Akimihi, Inuzuka, Aburame, Huuyga og sidst Uhciha” læren sad og kiggede på klassen ”kan jeg først få alle der er en af disse klaner til at rejse sig” han så rundt og flere elever rejste sig
Læren var overasket over at så mange af hans elever tilhørte en klan, en lettere buttet pige startede med at sige at hun tilhørte Akimichi klanen, en anden, en Yamanaka rejste sig også op.. så tog Shini chancen, han var ikke alene da Nara klanen blev råbt op men mødt med forvirrende blikke… men han kunne ikke se dem så han tog sig nu ikke af dem, selvom han uden tvivl kunne mærke deres onde øjne stirre på ham…
Dagen gik med at remse alle klanerne op og efter Shini havde rejst sig op ved både Hyuuga og Uchiha havde han fået flere blikke på halsen
Læren så så på klassen, ”det må vist være det” men en elev stod op, stadig
”Jeg vil lige påpege at vi stadig mangler en enkel klan hr.” han så på læren ”Roga klanen”
En, år ældre dreng, rejste sig i samme nu.. og han blev mødt med flere blikke end Shini havde fået hele dagen.. han sagde intet, og stod kun op i et par sekunder før han befandt sig på sin plads igen..

Læren der ikke helt vidste hvad han skulle gøre nu afsluttede timen med det samme og gav derved klassen en hel times længere frikvarter

”Du ved Shinibi” Baru stod pludselig foran ham ”du behøver altså ikke at tage dig ansvaret for at jeg får sagt mine ting” han så nu for første gang ind i drengens øjne.. eller hvad der nu var tilbage af dem..
”Jeg ville..” han vidste ikke hvad han skulle sige
Shini lo bare ”nå ja det.. sådan lyder folk hele tiden” han smilede stort ”Du ville spørge om jeg ville med ned og have Ramen ikke sandt?” han smilede igen, glad, måske lidt for glad ”vi har tiden og jeg har penge”
Baru lod sig smile kort ”tja nu har vi jo fri så hvorfor ikke” og snart sad de et ved den nærmeste Ramen shop, Baru med en stor skål og Shini med en lille…
”Hvorfor bestiller du ikke bare en stor til at starte med” påpegede Baru som Shini begyndte på sin anden skål.
”Enkelt.. jeg ved aldrig om jeg kan spise en stor skål til at starte med.. så jeg spise en lille og kan jeg spise mere så køber jeg en lille til.. så ved jeg at jeg aldrig levner noget”
Baru sad tilbage med en lille smule af den store skål da han takkede for mad ”men det er meget billigere at købe en stor skål til at starte med og så bare levne en lille smule” han bøvsede ”som jeg gjorde”
Shini smilede ”jeg tror bare ikke jeg kan få mig selv til at levne noget.. det virker bare som spild… manden bag disken har lagt så meget arbejde i sin ramen og det virker bare så forkert at smide noget af hans arbejde ud.. hvis du forstår?”
Baru smilede, han forstod det godt.. men kunne helt forstå hvorfor…
”Du må have mange penge for at kunne gøre sådan, prisen kan blive dyr i længden”
”Tja sådan havde jeg nu aldrig set på det før” Shini smilede ”men hvad blev klokken?”
Baru hev fat i Shini ”sent” sagde han mens de to drenge skyndte sig og kom for sent til næste time…

”Så hvor længe har du været blind?” Baru sad sammen med Shini uden for døren
”Siden den dag jeg så dig første gang for omkring 4 år siden.. du ved da du spurgte hvorfor mine øjne blødte”
Baru grinede men det endte ud i et suk ”hvad med dine forældre.. de må have lært dig en masse, du ved at bevæge sig rundt selvom man er blind”
”Mor og Far ved ikke engang at jeg er blind” Shini lænede sig ind mod døren ”så jeg har bare lært at kende byen så godt at jeg bedre kan finde ned til porten end at tage mine egen sokker på” han lo stille ”jeg skylder byen så meget.. jeg har lært den så meget bedre af kende siden.. og alle har været så venlige mod mig”
Baru ville påpege alle de onde blikke der havde været lagt på Shini timen før men lod være ”du er virkelig åben, selvom du ikke ligner sådan en, du ligner en genert lille dreng”
”Jeg ville gerne give dig ret men det ved jeg jo ikke engang selv.. og jeg tror bare det kommer naturligt.. ser du jeg syntes bare jeg kan mærke hvordan folk i virkeligheden er.. siden jeg ikke kan dømme dem på den måde de ser ud på, gør det alting nemmere at finde sande venner”
”Sande venner huh” Baru smilede og gav Shini en venlig lammer ”du er nu ikke så slem Shinibi”
”I lige måde” han lo ”lad os aftale lige her og nu at vi ikke bedømmer hinanden på klan, eller fortid okay.. kun for dem vi er” han stak en hånd ud i luften
”Det lyder som en aftale” Baru gav Shini hånden da de i samme nu blev lukket ind til resten af klassen…



”BurakkuChi”* han lo for sig selv ”så du har altså tænkt dig at vinde med det sværd der engang næsten kostet dig livet
”Lad os bare sige at jeg tænker stort og levner gerne bivirkningerne til senere”
”Nogle ting ændre sig godt nok aldrig vel” hans røde øjne så direkte på Baru.. han så ham tydeligt mens han i høj fart nærmede sig sin modstander


*(Japansk til Dansk)
Sort blod

Kontakt Sponsored contentLUK


Skrevet af Sponsored content

Today at 0:21

Ingen muligheder tilgængelige

Statistikker

Skjul blokken

Antal indlæg: Indlæg pr. dag:
Antal emner: Emner pr. dag:
Antal brugere:
Brugere pr. dag:
Nyeste bruger: Sidens alder: dage
Free forum | © PunBB | Free forum support | Kontakt | Report an abuse | Create a free blog