Log Ind

Forbliv logget ind

Ingen bruger? Tilmed dig her
Glemt kodeordet? Klik her
Sidste nyt
Anime afsnit
First and last opponent!
Manga kapitel
Edo Tensei's Release!

Ingen muligheder tilgængelige

Kontakt FelixLUK


Skrevet af Felix

on Søn 29 aug - 14:04

Genre: Voldelig/Fantastisk/Overnaturligt

Intro:

Sneen faldt kraftig uden for hendes vindue, glasset, dækket af en masse fine og bittesmå krystaler, glimtede så kært. Jade kunne ikke holde fingrene fra at berøre det bedårende glas, det betagede hende en hel del, hun så sig ikke tilbage, heller ikke da hun hørte skridt bag hende, der efter kort tid standsede da lyden var højest. "Ser du nu på sneen igen Jade? Jeg bliver en smule bekymret for dig" Det var Jades moder, hun gik oftest i en lang sort kimono*, med små, røde drager på, hun var meget beskyttende overfor Jade, når hun kiggede ud ad vinduet og var lidt for stille. "Mor.. Kan du huske du har fortalt om Fatter som en heroisk helt, der overvandt sneen men faldt i lyset? Jeg forstår den stadig ikke helt, hvorfor faldt han først da der var lys, men ikke da der var mørkt?" Jade havde vendt sig imod sin mor og så hende i øjnene, morens øjne var helt grå, og Jade´s egne var en helt anden farve, nemlig mellemrøde. Moren sagde altid det var farens øjenfarve hun havde arvet, og sikkert også hendes stor nysgerrighed, Jade fandt sin fisk, den hed Gullie og var en meget smuk fisk, for det var en guldfisk og de var de prægtigste fisk, ihvertfald ifølge hendes mor. Hun legede lidt med håret, det var en smuk sort farve, li´som moderens hår, dog var hendes lidt mørkere og mere glansfuldt, hun lagde Gullie tilbage i akavariet, og satte sig på klaverbænken, hun kendte kun en melodi, dog sys hun selv den var meget smuk, Moren havde trukket sig tilbage for at lave Oden.*

* Kimono = Japansk Traditionel Lang Smuk Kjole
* Oden = Japansk Sammenkogt Ret

Håber i kan li og vil Kommentere min historie, kritik modtages gerne da det kun vil hjælpe mig til at blive bedre ;3

Kontakt KonanLUK


Skrevet af Konan

on Søn 29 aug - 21:10

avatar
Hvilken dejlig start.. du har i hvert fald givet mig blod på tanden og jeg ville ønske at høre mere.. det er dejligt at se at der er andre historierskrivere derude.. fortsæt endelig.. jeg glæder mig til mere
Signatur:

- You say that even though you are blinded by such things as sadness and sorrow, you still refuse to leave you’re path?

- I’ve been cursed with stubbornness, refusing to let me be tricked. I maybe walking the path of the blind, but at least I am walking blind, seeing my goal right before my eyes.

Uchiha Hyuga Toki-Shinibi

Kontakt FelixLUK


Skrevet af Felix

on Ons 8 sep - 18:19

Kapitel 1:

De smukke flammer, fra stearinlysende i hele stuen, lyste det halvstore rum op, som var næsten for stort til kun 2 personer.
Maden var spist op, Jade lå på gulvets kildende tæppe, moderen var inde i køkkenet og vaskede stille op, nynnende om kvinden uden kærlighed. Jade lod armen strække sig, så lang den var, for imens at se på de små og dog yndige, ung pige fingre. "Hvornår mon vinteren slutter fatter? Nu har den været i 5 år, og du er stadig ikke vendt hjem til mutter og jeg, suk.." Hun rejste sig halvt op og så igen ud af vinduet fra før, det glimtede stadig lige så smukt som altid, krystallerne smeltede og nye kom, sådan var det stået på i nu 5 år. Moren kom ind i stuen, hun havde aftenkimonoen på, og satte sig på den samme plads, faderens gamle faste plads var ikke rørt, så længe Jade kunne huske ihvertfald, hun selv bad, hver eneste aften, om at faderen skulle sætte sig på puden, men det var altid det samme, ingen smilende og halvt fordrukken fader sad på den støvede pude. Klokken blev 8 før Jade rejste sig helt op og gik hen til træ døren, hun lagde hånden fladt på håndtaget, og åbnede det forsigtigt, stormen var stilnet så meget ned at hun kunne åbne rimelig meget, det var ikke sket i de sidste 10, 11 eller 15 dage. "WAAAAAAAAH!" Lød det fra Jades læber, moderen løb så hurtigt hun kunne til døråbningen, bag den forskræmte Jade, der skulle se noget forfærdeligt, lige uden for deres dør. Moderen skreg selv, det ene hurtige blik fik hende til at græde i stride strømme, med den ene hånd for munden og den anden foran Jades våde øjne. Det var faderen, ikke levende men død, i grove træk kunne man se en halv overkrop, med en masser nerver og blod fra halsen, og en stor omgang tarme der er blevet blegbrune og brækgule af at ligge i sneen i ca. 2-3 dage, de to arme liggende over kors lige foran halsen hvor hovedet opringeligt burde have været, og benene stablet som to pile, i hver sin side af den lemlæstede overkrop hvor tærende peger imod hinanden, det eneste der ik var der imellem de halv frosne og dog modbydeligt stinkende kropsdele, var hovedet og underkroppen. Moderen måtte slæbe den hysteriske og grædefærdige Jade ind til stuen, hvor de begge krammende og tudene, beder til at det ikke var deres 'herre i huset', dog vidste de begge godt at kun han i hele landsbyen, havde det brede, cirkel formede ar, på begge ben. Efter en del tid måtte Jade græde videre alene på det varme gulv, men ifølge Jade var det nu som om den fulgte den udendørs cyklus, moderen var modigt stået op og ringede til det lokale ordensfolk, nutidens 'politi'. Jade så igen og igen det samme billed af den toturerede og lemlæstede krop, det stivnede og mørke blod, overkroppens mange ar, nye, for de var stadig en smule mere åbne en de andre, som længe havde været lukkede og næsten usynlige. Efter et stykke tid var sneen gravet fri, men liget var der stadig, det skulle undersøges af lig teknikere, så Jade og moren måtte tage bagudgangen for at møde de 3 politimænd og den ene politikvinde. "Vi ved det er mord miss, men vi er ikke sikre på hvem der har gjort det, snee.." Den største politmand bliver afbrudt af en vred og op tonede stemme fra Jades mund, "Ja, det er tydeligvis mord, men hvem!? Fatter lovede at vi skulle spise Oden sammen! Han lovede det!" Hun fik igen tårer i øjnene, med billeder af de tre lykkelige medlemmer af familien spise en god skål Oden sammen, med varmen kommende fra både tæppet og brændeovnen i venstre hjørne, ikke for tæt på fiskeboglen eller gardinet. De 5 voksne så med stor medlidenhed på det oprøriske barn, pigen der ellers altid var så positiv i hverdagen, stod nu faderløs og grædende foran dem alle, politikvinden bukkede sig ned til Jade og fik set hende i øjnene, med stor medlidenhed og en del sorg. "Jade.. Gå ind i huset og og find en stang chokolade frem, det plejer at hjælpe på dit humør ikke?" Hun smilte let, Jade nikkede og gik som fortalt, ind og huggede en stor stang chokolade, fra det halvstore køleskab, idet hun tog den første bid, siddende og tænkende på kroppen, lige ved siden af køleskabet, her var gulvet dog koldest, for hende var det i forhold til før, dog dejligt varmt...

Kommenter, kritiser (: Håber i kan lide kapitel 1! Med en dejlig lille portion blodighed og lidt mere at læse end i Intro´en (;

Kontakt KonanLUK


Skrevet af Konan

on Fre 10 sep - 9:13

avatar
Uhh hvordan skal Jade komme ovenpå igen... den er dejlig og du har da talent for at skrive.. så fortsæt i denne retning.. jeg glæder mig til at høre mere til Jade
Signatur:

- You say that even though you are blinded by such things as sadness and sorrow, you still refuse to leave you’re path?

- I’ve been cursed with stubbornness, refusing to let me be tricked. I maybe walking the path of the blind, but at least I am walking blind, seeing my goal right before my eyes.

Uchiha Hyuga Toki-Shinibi

Kontakt Sponsored contentLUK


Skrevet af Sponsored content

Ingen muligheder tilgængelige

Statistikker

Skjul blokken

Antal indlæg: Indlæg pr. dag:
Antal emner: Emner pr. dag:
Antal brugere:
Brugere pr. dag:
Nyeste bruger: Sidens alder: dage
Free forum | © PunBB | Free forum support | Kontakt | Report an abuse | Sosblogs