*hele gruppen løber hen mod Baru*
Akaui: Hold afstand! Han går amok!
Agara: Vi må da hjælpe Baru-senpai! *løber videre*
Akaui Pas p...
Agara: *springer væk i sidste øjeblik før en bombefælde springer*
Akaui: *holder parraderne oppe, men liver slynget væk af trykbølgen* Auf... vent... hvor er Kasa!? Hm... han må være faret vild...
???: *kaster en kunai med kibakufuda, som rammer lige ved siden af Akaui*
Akaui: *springer væk* Jeg er træt af de der bomber!!
???: Nå, så må jeg vel finde på noget nyt... *står oppe i et træ*
Akaui: Hvem er du? Sharingan!
???: Navnet er Kureiji
Akaui: Beklager, men jeg skal altså kæmpe med Baka...
Kureiji: Det bliver desværre ikke tilfældet!
Akaui: Det tænkte jeg nok. Det her bliver godt nok besværligt. Jeg håber bare, at de andre klarer sig

Baru så ned på fyren, "Heh, så du er altså Earth Release fyren?" Fyren lo stille. "Ja, jeg er Ichiba Gongo!" Baru smilede stille. "Momochi Kuriarare Roga Baru til tjeneste!" Kom det selvsikkert fra ham, og igen blev BukkaChi rettet mod Gongo. "Demon Sword Style: Complete Destruction of pure Pain!" Endnu en trykbølge flårede alt i Baru's synsfelt i stykker. Gongo, der lgie med nød og næppe havde undveget, landede i et træ og så på Baru. "Hvad sker der for det brutale og triste navn?" Baru smilede stille bag masken. "Det er bare min måde at huske at livet ikke altid er let! Hvis du først bliver fanget i en alt for lykkelig form, vil aldrig komme videre." - "Ja, du har endelig lært det unge Shinobi! Livet er hårdt, og får at overleve må du være stærk! Styrke og brutalitet er vejen frem! Det er din vej min unge Shinobi!" Lød det inde i Baru's hoved, og et frygteligt smil kom frem under masken. "Demon Sword Style!" Igen blev BukkaChi rettet mod Gongo. "Black Lust for the Forbidden Blod!" En blanding af angst og frygt skyllede ind over Gongo. "Forbidden Blod? Lust?" Baru nikkede stille, og med et var han væk. "Earth Release Armour!" Udbrød Gonga skræmt, men for sent. Kun hans arme var dækket af sten da det første hug kom. Tværs over ryggen. Et smerteskrig og derefter blodet. Men det var ikke slut. Så blev det skuldrene, benene, maven, brysten, ryggen igen og til sidt blev BukkaChi stukket igennem Gongo's højre skulder. "NYARGH!" Men intet hjalp det. Lyden af smerte gjorde det kun være for ham. "Du er... jo... et... MONSTER!" Stammede Gongo i frygt, da BukkaChi atter var trukket ud af hans skulder. "Måske, eller også er jeg bare hvad alle smider bort." Kom det lavt fra Baru, der i samme sprang op til pigen igen.

Agara så sig omkring. Han var blevet væk fra de andre... nå, men Baru skulle nok være kommet forbi fælderne.
I samme øjeblik dukkede der en masse kloner op. Han tog sine knivsblade beskyttende op foran sig. De angreb ikke!
Hvis de ikke ville angribe, så gjorde han det! Han stormede frem og huggede en midtover. Men de to stumper blev forvandlet til mærkelige væsner!
En Genjutsu?, tænkte han, jeg er mod den forkerte modstander! Nå, jeg må vel klare den alligevel. Hvis de ikke angriber, så kan jeg vel stoppe mit chakra flow...
Men nu gik illusionerne til angreb. Da det ikke nyttede noget at angribe dem, måtte han bare undgå og parere mens han tænkte over en strategi. Stærke våben og vind ville ikke virke, når han ikke kunne finde manden bag illusionerne. Han måtte sende et stærkt, all-out angreb, som ville ramme modstanderen selvom han ikke kunne ses. Men illusionerne ville ikke give ham tid nok til at gøre det. Kun en mulighed: Kage Bunshin no Jutsu!
Han lavede en klon. Nu skulle han bare holde illusionerne fra hans klon og det gjorde han skam glimrende. Nu!
Kuchiyose no Jutsu! klonen påkaldte en stor tapit, som næsten nåede til trætoppene! En Genjutsu ændrer en persons chakraflow, så nu måtte hans modstander koncentrere si om at kaste en illusion over tapiren. I mellemtiden gik han over på den modsatte side af gruppen. Fjenden måtte være iblandt dem. Tapiren begyndte at suge luft en i sig for derved at skabe et vakuum. Mens fjenden måtte sende chakra ned i sine fodsåler for at holde sig fast, så han sin chance. Han sendte en masse vind chakra i sine knive:
Wind Style: Cross Cutting Wave! Han sendte al chakraen ud af knivene og den skarpe vind fik dobbelt styrke ved hjælp af vakuumet! Tapiren forsvandt i en røgsky, imens skoven faldt fra hinanden. Fjenden var slået bevidstløs!

Hun så på Baru. Hendes øjne var våde, men det virkede ikke til hun havde set hans kam. Det var godt. Havde hun set den ville hun være alt for bange for ham, til at lytte til ham. "Nu skal alt nok gå, bare rolig." Han lagde blidt en hånd på hendes skulder, da Gongo sprang op mellem træerne. "Tåbe! Tror du virkelig det var nok?" Skreg han, mens han fløj mod Baru. "Typisk..." Baru så på pigen og tog hendes egen hånd op foran hendes øjne. "Det her bliver grimt. Så lad være med at se, ikke?" Hun nikkede stumt, og han kunne roligt rette BukkaChi mod fyren. "Du er tåben her! Du glemte at aktivere din Earth Release Armour!" Igen smalede han Chakra i sin hånd. "Demon Sword Style: Complet Destruction of pure Pain!" Udbrød han, og trykbølgen slog ned i Gongo, hvis krop på blodig hvis blev revet fra hinanden. Da alt var faldet til ro, fjernede pigen sine hænder og så på Baru, der havde fjernet sin maske. "Det ser ud til at være overstået... Kom." Han rakte en hånd frem mod hende. "Jeg får dig sikkert til Konoha, der skal vi nok finde en måde at få dig hjem." Han smilede venligt til hende og hun tog hans hånd. Og med et var de nede på jorden igen. Hun sad på hans ryg, mens han løb tværs gennem skoven, i håbet om at finde Agara eller Akaui. Ikke meget tillid havde han til den nye fyr.

Akaui aktiverede sit sharingan og stillede sig klar. Kureiji kastede nogle shurikens, som Akaui undveg. Da Akaui så Kureiji kaste nogle flere, sendte han nogle shuriken til at parere. Han satte af fra et træ og greb nogle i luften, som han kastede, mens han tog et par kunaier op ad lommen. Kureiji fremdrog en nunchuck. Han parerede alle shurikens samt Akauis hug med en kunai.
Akaui og Kureiji sloges nu med kunais mod nunchuck.
Akaui indså, at han ikke kunne klare ham i nærkamp og sprang væk. Hans sharingan kunne forudse hans træk, men hvad nyttede det, når han ikke kunne få en åbning i nærkamp?
For at vinde noget tid, sendte han en Goukakyou afsted og gemte sig.
Han måtte overraske sin modstander og skabe en åbning. Katon ville han bare undgå, så han måtte slå ham i hans eget spil.
Nu fandt Kureiji ham, og nærkampen fortsatte. De hoppede rundt på træstammerne, og Akaui så en lille åbning. Han huggede ud efter hans mave med sin kunai. Kunaien ramte den tynde luft, men det var nok. Kureiji var ved at miste balancen og sprang bagud.
Akaui fastgjorde en bombe og en stålwire med sin kunai og kastede den hen på det træ, som Kureiji havde sprunget hen imod.
Kureiji sprang hurtigt frem mod Akaui, da han så bomben, men den var falsk! Akaui trak i stålwire tråden, så han blev trukket fremad, og ramte Kureiji med et spark i fjæset.
"Din lille...!", udbrød Kureiji og sprang frem mod ham. Han kæmpede med ren råstyrke, og Akaui kunne let se nogle åbninger. Han sprang bagud mod det træ, hvor den falske bombekunai var.
"Nu har jeg dig!", råbte Kureiji i den tro, at Akaui ikke ville kunne undgå hans nunchuck.
Men Akaui stillede sin ene fod på kunaien, som havde den flade side opad, og sprang. Han havde netop placeret et eksplosivt segl på træstammen!
Kureiji kunne ikke stoppe og satte af fra træ stammen, men hans nunchuck blev slået ud af hånden på ham med trykbølgen.
Han fløj gennem luften, og Akaui sprang ned i ham.
Han ramte ham med et slag på hagen, dernæst en knytnæve i maven.
"Tag den!", udbrød Akaui og sparkede ham igennem en tyk gren, "Shishi Rendan!"
Kureiji drønede til jorden med et brag, og lå der bevidstløs. Akaui havde vundet!

Baru fløj tværs gennem skoven. Noget havde ramt hårdt, men havde heldigvis kastet pigen væk før han blev ramt. Da han endelig lå stilel på jorden, og kunne rejse sig, sendte han et vredt blik på skikkelsen der nærmede ham."Imponerende slag. Lad mig gætte, du er i virkeligheden fyren bag alt dette?" Skikkelsen lo stille og så på ham. "Nej, jeg har intet med dette at gøre. Den eneste grund til jeg er her er simpel. Jeg vil have en kamp mod dig! Tora fra Water, Fire og Snow! Drengen der skære med de 3 haler!" Baru så underligt på fyren. Tora var noget Hokage kaldte ham, men hvordan kunne den fyr vide det? Og skære med de 3 haler? BukkaChi har da kun et blad... "Hvad snakker du om?! Hvem er du?!" Fyren lo igen. "Der er stadig så meget du mangler at lære om dit elskede sværd!"

Kasa gik fortumlet rundt. Han havde fået øje på sin onkels kæmpetapir, men nu var den forsvundet. Nederen at hans første mission gik sådan...
"Jamen, jamen... der er vist en, som er faret vild?"
Kasa vendte sig chokeret om og så en af fyrene fra teltet. Fyren kastede pludselig nogle nålestilletter efter Kasa, men Kasa nåede i sidste øjeblik at parere med sin 3 Blade Claw.
"Der er gift på dem...?", tænkte han, men i stedet for at tænke mere over det, sprang han frem og huggede ud efter sin fjende.

---

Da Akaui havde sat sine foranstaltninger op ved sin fjende, løb han af sted for at finde de andre. Han var udmattet, men alt i alt okay.
Efter at have sprunget lidt fra træ til træ, fik han øje på pigen. Efter at have tjekket med sin sharingan, sprang han ned til hende.
"Hey, hvad sker der? Hvor er Baru?"

---

Kasa undveg atter en forgiftet kunai. Hans modstander havde kastet en røgbombe og smuttet op i træerne, og nu dirigerede han massevis af forgiftede kunaier. Kasa blev ved med at parere og undvige, men han måtte altså finde på noget. Han måtte i nærkamp, men først måtte han lokalisere sin fjende.
Nu kastede han en gift-bombe! Kasa reagerede hurtigt og sendte en Reppushou for at få røgen væk. Han var forpustet. Han måtte altså snart få en afgørelse! I samme nu følte han en smerte i mellemgulvet. Han havde åbenbart indåndet giften.
"Nå, nu fik jeg dig!"
Der! Kasa kastede en kunai med eksplosivt segl på i retningen af stemmen.
Eksplosionen gjorde det godt: Fjenden blev slynget ned fra træet og Kasa sprang hen mod den faldende modstander, sendte sin chakra ind i sit våben og huggede alt hvad han kunne! Han hørte et smertende råb og lyden af noget, der ramte jorden. Han vidste ikke, om det var han selv eller hans fjende. Giften var for kraftig.

---

Agara løb af sted. Han havde hørt nogen råbe. Inden længe fik han øje på en af kidnapperne. Han var hårdt såret. Anbuerne skulle dog gerne snart komme. Han kiggede sig omkring og fik øje på Kasa. "NEJ!", tænkte han og løb hen til den bevidstløse skikkelse. Kasa var bleg, men hans hjerte bankede. Han måtte være forgiftet. Agara tog Kasa på ryggen og løb videre.

---

"Hvem, ham fyren med sværdet?", spurgte pigen.
"Ja, det er ham jeg mener," svarede Akaui.
"Noget ramte ham hårdt. Jeg blev lidt fortumlet, så jeg ved ikke hvor han blev af..."
"Okay så," sagde Akaui og råbte: "BAAARUUU!!!"
...

Baru så chokeret på fyren. Ikke alene havde han taget i direkte hug fra BukkaChi uden at få en skræmme, men han havde også brugt Fire Release, Water Release og Wind Release... "Hvem er du?" Fik Baru stille stammet, men fyren var væk på et split sekund. Baru så rundt og hørte Akaui kalde. "Bare fjolset nu er okay. Jeg får helt sikkert skylden hvis en af de tåber kommer til skade." Mumlede han og løb over mod Akaui. Det tog ham ikke lang tid, før han kunne hoppe ned foran Akaui og pigen. "Jeg har med succes besejret min modstander. Han ville ikke blive et problem igen. Hvad med dig Agurk?" Han så kort på pigen og derefter på Akaui igen.

Akaui: Kan du ikke bare lade være at kalde mig agurk!? Nå, men jeg har det fint. Min chakra er dog næsten brugt op. Så længe, vi ikke støder på flere forhindringer, så skulle det nok gå.
???: Hej! Der er I!
Akaui: *vender sig hen mod lyden og ser Agara med Kasa på ryggen* Hej Agara-taicho. Hvad er der sket?
Agara: Kasa er forgiftet. Det er ikke alvorligt endnu, men vi må hellere se at komme tilbage. Anbu skal nok rydde op her.
Akaui: Yes sir! *løber efter Agara*
Baru: *immiterer Agara* "Er du okay Baru?" *immiterer sit svar* "Ja, jeg har bare nogle få skrammer..." Kom så.
Pige: *følger med*
//OUT - Konohas Indgangsport//

Der var fredfyldt i skoven. Nara skoven lå alligevel for langt væk.

Han slukkede for det hele.. og alting var hvidt igen. Så begyndte han at løbe rundt i skoven, den eneste måde han kunne lære at forsvinde på, var at lære sine omgivelser.. og at føle de ting han alligevel ikke kunne se
"Gah" han faldt over et væltet træ og gled hen over den stenede jord.. men der var ikke noget af gøre.. det skulle læres.. så han også, helt forsvarsløs.. kunne beskytte sig selv

Efter en nat med hård træning fik tog han beskeden til sig som Julie havde sendt. Og så tog han af sted

//OUT//

Korosu bevæger sig rundt i skoven "Perfekt sted for mig, intet smukt og total lalleglade børn, dette burde næsten være mit hjem!" Han bruger sine håndtegn og påkalder sin fugl "Hm.... Hvad kalder man sådan en som dig?" Han holder op med at kamuflere sig og kigger på den "Hvad med du hedder Tatsu?" Han klapper den lidt og kalder den tilbage "Fint nok, den hedder Tatsu fra nu af!" han kigger rundt i arealet og ser ingenting omkring sig "Typsisk, ingen gang en slåskamp, det ville gøre stedet endnu bedre, men der ligger diverse ninja grej og blod, det ligner der har været?"

Takamaru kom løbende imod Dødens Skov, han havde slynget en vadsæk over skulderen og smilte smørret idet at skoven langsom kom nærmere. Han stoppede da han var nået et lille stykke ind i skoven. Med sagte skridt gik han roligt hen imod en lille lysning med græs på hvor han satte sig afventende. ”Korosu, kom frem, jeg ved du er her” Sagde han så med et smørret smil.

Korosu ser på Takamaru "Og du vil? Orker ikke at smadre små børn lige nu" Han tager en cigaret frem og begynder at ryge "Kan du ikke godt se jeg har det hyggeligt nok her Takamru?"

Takamaru rejste sig og smed vadsækken "Ha! Jo, jeg kan udemærket se at du nyder at være her" Sagde han og tog sin nye Akatsuki-dragt op af tasken "Awww, jeg havde sådan håbet på noget hvidt" Sagde han skuffet og tog den på.
Lidt efter stod han og beundrede sig selv og så lidt på tasken "Hvad i..." Mumlede han og bukkede sig ned og samlede en ringæske op. Han åbnede den og tog en stor ring ud "Haha smykker, nu har jeg set det med" Sagde han og vendte og drejede den.

Korosu ser overrasket på Takamru "Ikke lige hvad jeg havde forventet, men ok" Han rejser sig op og bevæger sig rundt om stenen "Jeg overvejer at bygge min bolig her, så fredeligt og skummelt, lige min stil!"

Takamaru tog ringen på med et lille smil og vendte sig mod Korosu igen "Du er vel klar over at det er her at Chunin-Eksamenernes anden del, ikke?" Spurgte han med et tivlsomt blik "Når eksamenerne kommer vil stedet her pludselig vrimle med genin's..."

"Så er der meget at dræbe" Griner Korosu ondt "Det vil kun blive endnu mere sjovt at smadre små rollinger end at slå på alle de Jonin's og det fis der!" Han tager sig selv på panden og griner endnu mere

Takamaru grinte med og nikkede "Udemærket, kun en ting tilbage at gøre" Sagde han og bandt det pandebånd op som han havde hængende om halsen og lagde det på jorden foran sig. Han lavede et par hurtige håndtegn "Medicinær Teknik: Chakra Skalpel" Sagde han så imens at hans hænder begyndte at lyse op. Han samlede pandebåndet op og lavede en streg midt på det.

"Lololololo" Korosu varr så ligeglad "En grund til at ødelægge de så fine headband? Jeg magter ikke, jeg lader det bare hænger i stedet!" Han tager den rundt om halsen og lægger sig ned igen og feder den.

Takamaru tog sit pandebånd på igen "Hvor har du egentlig tænkt dig at slå dig ned henne i skoven" Spurgte han nysgerrigt "Under jorden eller sådan noget" foreslog han med en skeptisk tone.