Akaui: Det er tydeligt at se, hvem af os, der ser et halvt fyldt glas... hør... du skal ikke skamme dig. Hvis du taber, så er du ikke svag. Du er bare ikke lige så stærk som en ikke-blind fyr med en kæmpebjørn. Hvis du lider nederlag, så lær fra det. Du skal bare træne, træne og træne, indtil du kan være sikker på, at du ikke begår samme fejl.
Er du overhovedet rask nok til at gå? Du mistede en masse blod... *gyser lidt over mindet*
...

Shini hostede og ville nødig indrømme det.. han kunne stå, men kun lige næsten "Hvad vil du gøre ved det.. jeg læste min journal.. chancerne for at finde en person der har den samme blodtype som mig er en til flere 100 tusin.. men kun 3 procent af alle i verden er det ikke fordi der kan dukke en bloddoner op med blodtype AB" han hostede "men jo jeg skal nok lære af mine fejl.. og træne.. klart.. men man skal huske at have i tankerne, der vil altid være nogle stærkerer end dig".. og så drættede han om.. afkræftet

Akaui: Shini! Hvad skete der?
Mizuumi: *løber ind på grund af larmen* hvad i? Hans blodtryk er lavt. Han har ikke nok energi!
Akaui: Overlever han?
Mizuumi: Ja, men han skal have blodtilførsel...
Akaui: Type AB, ja... vent nu lige! Jeg har AB blodtype!
Mizuumi: Hvad? Hvorfor sagde du ikke det noget før? *sætter Akaui på en stol og putter en tingest på hans arm*
Akaui: *mærker en sug på armen*
Mizuumi: Hans puls er ved at falde til ro... *tager blod-tingen af Akaui*
Akaui: Godt... *ligger sig på en seng ved siden af* Jeg anede ikke, at det ville være så udmattende...
...

Raito kommer gående ned ad trappen til de andre og ser at Akaui ligger ned. "har du været ud at træne eller hvad for du virkelig træt ud"
*Mizuumi kommer og forklarer hvad der er sket i dag.*
Raito siger "wow og jeg troede at der skete en masse igår. så må vi vente med at gå når der er så mange der er svækket over igår nat"

Mizuumi: Shini er snart rask nok til at tage hjem, men Baru er jeg mere bekymret for... jeg har aldrig lært medicin på så højt niveau...
???: Måske kan jeg hjælpe.
Akaui: *Rejser sig fra sengen og kigger hen mod lyden: det var en Anbu*
Mizuumi: Hvad?
Anbu: Jeg er lægeninja. Jeg får et kig på ham. Måske kan jeg hjælpe ham... Jeg får brug for lidt hjælp, *kigger på Mizuumi*
Mizuumi: Selvfølgelig, øh, denne vej... *fører Anbuen ind til Barus seng*
Akaui: Jeg håber, at han kan hjælpe...
...

Raito kigger over på Baru "sværdet" tænker han "gik det ikke i stykker igår nat. siden vi var ved hovedporten i konoha har han konstant rørt ved det sværd. jeg kan da i det mindste finde skaftet eller noget af bladet"
*Raito springer ud af vinduet, forbi Kirisuki og videre ud til skoven.

//OUT - skoven på tsukiyama//

Akaui: *sidder og kigger på den sovende Shini* ¤Han er altså snart på benene igen... jeg håber, at det går ham Baru ligesådan¤
*efter en halv time er Akaui ved at blive døsig*
Mizuumi: *kommer ud af værelset*
Akaui: *kigger op*
Mizuumi: Han klarer den. Han skal lige komme sig over bedøvelsen, men han kan klare turen hjem
Anbu: *kommer også ud* Han er godt nok skrap... han kommer ikke til at kunne styre sin Keirakukei i nogen tid. Hans porte skal også lige komme sig over den pludselige kraft. *vender sig mod Mizuumi* du er ikke nogen dårlig lægeninja. Vi kunne bruge sådan nogen som dig i Konoha...
Mizuumi: Mener du det? ¤wow! Mig! En ninja!¤ *sukker* men byen her har brug for mig. Gake-sama har brug for mig...
Gake: *går indenfor* nej, jeg kan godt klare mig,
Mizuumi: *vender sig forskrækket om* Gake-sama!
Gake: Hvis du virkelig ønsker at være ninja, så skal jeg ikke stå i vejen for dig. Jeg har lært, hvor vigtige ninjaer er for den verden vi lever i. Jeg kan ikke blive ved med at have min holdning, når de nu har hjulpet så meget...
Mizuumi: *omfavner Gake* tak, bedstefar. Jeg skal nok holde kontakten.
Takamaru: Fedest! Så kan jeg få færdiggjort min medical jutsu træning!
Akaui: ¤så er alt altså godt...¤
...

Shini sad på sengen, igen var han drættet om.. ynkeligt.. Baru var stadig i fare.. var det mon hans skyld.. nej han burde være ligeglad.. det var jo ikke hans bekymring.. men hans venneres.. hvis han ikke overlevede.. overledevede han ikke.. og mere var der ikke i det

"Så du har det bedre nu?" en læge kom hen til ham, den samme læge fra før...
"Jeg er afkræftet og det hele snurre for mig... min pulds er muligvis okay igen.. men" han tog sit til brystet "hvorfor svier det når jeg igen sår har"
Lægen studsede "du ahr ingen skader på brystet længerer og vores læger har fjernet såret helt.. du burde intet mærke" han så igen på brystkassen "nej igenting.. men det kan muligvis være fordi dit blod igen er igang.. en af dine kammerater var så heldig at have den samme blodtype som dig.. selvom det er sjældent at være blandt folk med AB.. og endda flere end en"
Han lo let "og denne gang mener du at jeg kan rejse mig op.. gå og tale uden at besvime igen" han så skarpt på lægen
"Du lider af en mystisk sygdom der gør at du selv ved at mistet en lille smule blod kan være i livsfare.. din krop er stadig svag.. men tage rdu det roligt kan du godt forlade stuen.. dog skal der ikke råbes eller på nogen måde kæmpes.. dit blodtryk må ikke stige særlig meget stadig"
"Javel" Shini blev i sengen

Lyden af træ der ramte trægulvet blev hurtigt spredt i hele huset. "Vent! Du af alle må ikke forlade din seng!" En læge løb efter den sårede Ninja. "Stille!" Skreg Ninja'en og vendte sig. "Jeg skal sikre mig at Shinibi er okay!" Snerrede han og begyndte at gå videre med sine krykker. "Men jeg har allerede sagt han klare den. Han er allerede en god bedring!" Lægen prøvede igen forgæves at få den stolte Ninja tilbage i seng. "Det... Må jeg se med mine egne øjne!" Mumlede han og forsatte. Og snart stod han I Shini's dør. Venstre ben i kips. Højre ben i bundet ind. Højre arm i gibs, og hele overkroppen bundet ind. Der stod han altså med sine krykker og så på sin holdkammerat. "Uchiha!" Han så hen på Shini og smilede. "DU er da heller ikke bare sådan at komme af med, hva?" Baru smilede stille, på trods af det gjorde vanvittigt ondt.

Akaui: ¤hvad var det for en lyd¤ *løber hen hvor lyden kom fra* Baru! Shini! I er okay!
...

Baru sender hurtigt Akaui et vredt blik, og slår ham efterfølgende over nakkem med sin ene krykke. "Selvfølgelig er jeg okay! Troede du virkelig at den lille parketel var nok til at slå mig helt?!" Ser stadig vredt på ham. "Forresten... Hvem er du?"

Shini kunne ikke lade være med at smile.. jo klart var baru okay

"Tja du ved det sædvanelige.. næsten død af blodmangel.. men hvad pokker jeg kan ikke engang se mine egne sår.. og du.. jeg fornemmer at du ikke er okay.. lidt stolthed er vist såret"
Han så over på Akaui "tjo ganske udemærket.. tak for blodet makker"

Raito kommer ind ad døren og ser at alle er vågen.
"nå... i er vågen hva'."
Raito tager sine ene arm om på ryggen og leder efter skæftet i våbentasken mens han går hen imod Baru.
"se hvad jeg har fundet ude i skoven" og finder en kunai frem
"hvad i..."
Raito får et ansigtsudtryk ligesom naruto har på mit profilbillede og han tager sin våbentaske af og vender den på hovedet mens han ryster den. otte shurikens, 3 kunais og en tom skriftrulle falder på gulvet hvorefter skæftet også gør.
Raito skynder sig at samle det hele sammen og propper det i våbentaske undtagen skæftet. "den her tilhører vist dig" og lægger skæftet foran baru uden at tage øjenkontakt til ham fordi Raito ikke ved hvordan baru vil reagere.

Baru så på Shin og sukkede. "Mit angreb var ikke en gang tæt på den kraft jeg ville have. Og at min krop ikke kunne holde til er heller ikke noget positivt... Jeg har en masse træning foran før jeg er klar til at kæmpe på det level der er nødvendigt for at jeg overhovedet kan drømme om at kalde mig selv værdi til min maske eller Ninja-bånd." Opdager Raito, og tager hurtigt skærftet. "Takker." Humper stille væk. "Og hvis I ville have mig undskyldt, har jeg nogle ting der skal ordnes!" Humper op til et værelse, de to kriminelle ligger på. "Jeg sagde jo jeres blod vil flyde!" Retter skærftet mod. "BukkaChi, så er der serveret dejligt blod!" Og med det samme begyndte blodet at flyde ud af deres kroppe og op mod BukkaChi, der blot genskabte sig selv med blodet. "Der er jo en grund til hans navn, ikke?"

Akaui: *ømmer sig over det slag, han fik med krykken* Hey, jeg er altså stadigvæk øm efter i går! *vender sig mod Shini* Det manglede bare. Havde jeg ikke gjort det, var der nok andre i Konoha, som kunne...
Kirisuke: *træder indenfor* Vi skal snart af sted. Kom hen til udgangen af byen så snart I føler jer friske.
...

Shini rejste sig op WTja vi komme ringen vegtne med vores ven på krykker.. du ved han idioten til til en undskyldning af en stærk Roka kriger" han så rundt "men jeg går ud fra at hvis vi bære ham så kan vi vel godt tage hjem" så lo han.. selvom han ikke måtte "jeg tror vores senseis er lidt bekymrede.. "han blev stille "men inden vi går kunne man så få snakket med dette lans kage.. jeg vil gerne rapotere noget"

Baru kommer igen humpende. "Lad os komme af sted! Jeg skal nok reportere til Hokage!" Træder ud af huset, men stopper op. "Hvorfor skal min krop også gøre så ondt..." Falder i knæ og taber sine krykker, for derefter at ende med snuden i jorden. Høre Shini i baggrunden, og for rejst sig op. "Rolig nu. Jeg bliver ingen hindring. Jeg skal nok holde trip, selv med krykker!"

Raito så Baru der lå på jorden og så derefter på de andre og tænkte "se lige på de andre de er alle skadet eller i det mindste hjulpet til med at de fik det bedre lige undtagen mig. det er ikke så fedt at rask hvis man er den eneste" og så ned på gulvet.

Shini lod baru være.. selvom han mest af alt havde lyst til at træde på ham så var der mere der bekymrede ham.. hvorfor sviede det.. ikke kun på brystet nu.. men over det hele.. hvad var det.. han havde vel ikke sagt det ord

"Baru.. hva.." han stoppede op igen, "nej bare glem det.. hvis du ikke mener at vi bliver hindret så kan vi vel tage afsted når alle kan finde ud af at indfinde sig" han så rundt "og ingen ved hvor kagen er... personligt syntes jeg denne mission er endt i fiasko" han skubbede til baru, ikke hårdt.. mere et slags puf "jeg syntes ikke geniner skal udsættes for missioner som disse her.. ikke så længe de stadig kalder os geniner"

Baru humper stille rundt. "Shinibi, fald ned! Dit blodtryk har ikke godt af du bekymre dig så meget. Fald nu ned og sov lidt inden vi tager af sted. Julie slår dig ihjel hvis du kommer hjem og er alvorligt skadet." Humper hen mod ham. "DU skal ikke bebrejde dig selv. Jeg var der ikke for at hjælpe dig. Jeg var der ikke som din holdkammerat eller ven. Jeg beklager. Jeg har opført mig som et kæmpe fjols på det sidste. Kun haft mig selv i hovedet, og glemt alt om holdet. Du behøver være så langt nede. Jeg er her. Det vil jeg altid være!"

Akaui: Nå, men uanset hvad, så skal vi ikke hele vejen til Tsuchikage. Vi skal tilbage til Konoha og hvile. Men hvis I vil give ham en besked, så sig det bare til Anbu'erne *peger mod dem* de skal vist til Iwa...
//OUT - Tsukiyama//
...

Raito rejser sig og går hen imod døren. da han passerer Baru klapper han ham på skulder og siger "efter det du gjorde igår skulle turen tilbage til konoha ikke være noget problem" hvorefter han går videre

//OUT - tsumiyama//

Og hvad mente han med det.. Baru var underlig.. prøvede han at have melidenhed med ham.. som om han ville får det dårligerer af den grund

"Jamen så smutter vi" han valgte at skrive en lille note.. og håbede den nåede frem.. han gav sedlen til en Anbu og fortsatte efter sine kammrater


Til den ærværdige Kage jeg ikke nævner navn på

Som følger af missionen der er fundet sted vil jeg, en ussel og navnløs genin fra Konoha, sige et par ord.. hvad end du vælger at stemple denne mission en fiasko eller ej skal dette tages, ikke som en trussel men som et kald...
Hvad end du har i tankerne er det vigtigeste at beskytte sit folk.. men betyder det at man er klar til at tage andres liv i det.. interesandt startegi.. men den høre ikke hjemme i hjertet hos jeg, en ussen genin fra Konoha.. eller nogle af de andre børn du udsatte for tortur disse sidste dage.. Konoha er villig til at hjælpe.. men ikke at dø i forsøget.. Konoha er villig til at tage hævn.. på dem der er skyld i vores synderer men aldrig gå mod de svage.. svag som en ussel og navnløs genin fra Konoha
Med blinde øjne fortsætter jeg stadig for jeg kan se mit mål.. klare end før.. jeg har betårdt din jord.. set folk næsten miste livet din jord.. spyttet af foragtelse på din jord.. det er den sidste gang du vil se mig på din jord..
Er det okay at offre andre for sin egen sikkerhed skyld.. for hvad betyder en enkelt ussel og navnløs genin fra Konoha for dig?

//OUT - Tsukiyama//