Shini lo bare let "Jaja.. han vi blive noget så vred hvis vi ikke gjorde som han bad os om" han forlod grunden "for hvad vil du gøre hvis vi ikke gør som du vil have.. Hokage-sama"

/OUT- Shinis hjem/

*Shinrai træder indenfor hos Hokagen, som sidder helt alene ved sit skrivebord*
Shinrai: Her har De ham, Hokage-sama.

Baru ser hurtigt på Hokage."De ville tale med mig?" Hokage så hurtigt på Baru. "Ja, ser du unge knægt. Der er noget vigtigt vi skal snakke om, men lad os vente med det til i morgen. Indtil da, pas nu på dig selv ikke?" Baru nikkede kort og forlod hurtigt rummet. "Den dreng skal vi passe på. Han kan mere end vi tror, selv uden det bæst."

//OUT//

Shinrai: *vender sig mod Hokagen* Betyder det, at vi skal "forsegle" vores aftale? Baru skal snart i en mere ordentlig gruppe, inden sådan noget sker igen...

Han smilede stille. "Nej, det den knægt har brug for er et team han kan regne med. Indtil videre har han fået den idé at han er den eneste der ved hvordan man kæmper og så videre. Han trænger til holdkammerater der beskytte ham. Både fra fjender og så sandelig også sig selv."

Shinrai: Så fortæller jeg det vel til Akaui... *går ud*

//OUT//

"Lad høre" Hokagen så ned på ham "hvad bringer en nyudlært Chunin til mit kontor?"
Personen fnøs "det er det første.. ingen af os der blev Chunin har fortjent det.. så enten lader du os tage på missioner vi bliver dræbt på, eller så neddegradere du os" han åbnede sine øjne "hvad angår det andet, Zeidan.. han er medlem af Akatsuki.. missionen har jeg fået fortalt ned til mindste detalje og jeg bliver nød til at tage ud efter ham"
"Hvis du kender missionen Shini" Hokagen rejste sig op "så ved du også godt at du ikke er klar til det"
"Jeg er Chunin.. det har du jo selv gjort mig til.. jeg kan lede et hold selv, desuden så ved Zeidan noget... ellers ville han ikke dele sin chakra med mig"
"Så det var altså hans plan at lokke dig" Hokegen sukkede "Zeidan er farlig.. han ved ting der kan skade dig.. om din.."
"Søster" Shini afbrød ham "ja det er jeg klar over.. så enten sender du mig af sted.. ellers forråder jeg Konoha.. og du kan muligvis stoppe mig som min Hokage.. men du kan ikke stoppe mig som menneske" Shini ventede nu kun svar

Hokage så på Shini. "Jeg forstår du ønsker at tage af sted, men..." Han så skuffet ned i sit bord. "Jeg har en anden mission til dig. Du kan se den som forberedelse før du tager efter Zeidan." Han så pludseligt op på Shini igen. "Baru stak af, igen... Men denne gang tror jeg ikke han vender tilbage. Din opgave bliver at skaffe en lille gruppe og bringe ham tilbage." Han skulle lige synke en klump. "Død eller levende er op til hvad er muligt." Sagde han stille. "Når Baru er tilbage i Konoha, eller også bare hans krop, kan du få lov at tage på en mission efter Zeidan. MED assistance!"

"Du bringer jo bare flere folk i fare!" Shini slog i boderet "og hvorfor kan du ikke bare lade Baru vœre" Shinis oejene blev ildroede "han er ikke et dyr der skal indfanges men en person der har truffet sin egen beslutning" han faldt ned igen "jeg undskylder mit verbale angreb for lidt siden, selvfoelgelig foelger jeg min Hokages odre, lige meget hvor stupid den saa end maatte vœre. For det er det vi, dine shougi brikker, kun er til for" og med disse ord gik han, for at finde et team

//OUT//

Shini var der igen, og denne gang afklaret

"Machaku, Etex og Fasa" han smed hver deres journal ned, kopier selvfølgelige. "Jeg ved godt du har dem, men det her går en smule mere tjept" han så ned på journalerne "og kan du sige til Akaui, at jeg vil se alle andre end ham som backup... dukker han op.. bringer han hele missionen om at få din elskede Baru tilbage, i fare.. og jeg vil ikke stå inde for uskyldiges liv"

Julie, Machaku og en nedkølet Akaui var netop trådt ind på Hokagens kontor.
"Jeg fik at vide, at det var af høj vigtighed," sagde hokagen, "sig frem, Julie,"

"Efter alt at sige har Shinibi" hun omtalte ham sjældent sådan "Han skulle have taget med Akatsuki.. vores sikkerhedssystem har været nede på det sidste så derfor kunne han, Masako, Machakus bror, nemt snige sig ind og lave ballade.." Hun så på Machaku "men Machaku var på stedet da både Masako ankom og tog af sted, med Shini" hun rømmede sig "sig frem Machaku. så vi kan være helt sikre på hvad der skete"

''Altså, først dukkede Masako op ved Ichiraku. Derefter trænede Blaze, Shini, Masako og jeg ude i skoven, hvilket gik op i hat og briller. Shini opdagede at Masako var i Akatsuki, hvilket selv jeg ikke vidste.'' Machaku var stille et øjeblik ''Shini.. og jeg for den sags skyld blev skadet meget under kampen. På hospitalet dukkede Masako op i Akatsuki kåbe, og han ville have mit mangekyo, så han lagde mig hurtigt ned i sengen, holdt mine arme fast med Doton jutsu, og så lænede han sig op ad mig og skulle til at få mine øjne ud. Men så blandede Shini sig, og lovede at tage med ham, på den betingelse af at Akatsuki lader konoha stå i fred. Masako accepterede, og smuttede øjeblikkeligt, men inden da sagde han at han ikke ville opdages.. Jeg formoder at shini, i dette øjeblik, er ved at indhente Masako og joine Akatsuki''

Hokagen var stille et stykke tid.
"Så Masako tog af sted for flere timer siden... han er sikkert ude af Hi no Kuni allerede." han rejste sig op, "I så fald er der ingen tid at spilde! Skynd jeg at samle det mest nødvendige! I tre skal få indhentet Shini inden han når grænsen. En gruppe på tre er hurtigere og som sagt er tiden knap. Jeg vil sørge for at få organiseret et bedre forsvar herhjemme."
"Javel," sagde Akaui og stormede ud af døren.

//OUT//

Machaku løb efter Akaui //OUT//

Julie sagde intet, sendte bare Hokagen et blik og smuttede ud af døren

//OUT//

Kumiko og Akaui trådte indenfor efter at have banket på og hørt et "kom ind" fra hokagen.
"Så du fandt ham endelig," sagde Hokagen med et smil.
Kumiko bukkede bare.
"Hvorfor ville du se mig?", spurgte Akaui
"Jo, ser du," svarede han, "du er en jinchuriki. Ved du, hvad det indebærer?"
"Jeg har ansvaret for Nibi, som lever inden i mig. Hun er en kraftfuld skabning, der er blevet udnyttet gennem generationer,"
"Jaja, men ved du, hvad det for dig, som ninja indebærer?"
Akaui var tavs.
"Det betyder, som Kumiko allerede har fået at vide, at du i manges øjne er beholderen til et våben. Et våben, som Akatsuki udnyttede tilbage under den fjerde ninjaverdenskrig. De vandt næsten den krig, fordi de fik fingrene i de fleste af dem. Vi havde to af dem tilbage da krigen begyndte. Vi skal have alle dem, vi kan holde styr på denne gang."
"Så jeg skal beskytte den?"
"Nej," svarede hokagen, "du skal beskytte dig selv. Det er vores opgave at beskytte Nibi. Og Gobi for den sags skyld. Akatsuki vil komme efter jer to på et tidspunkt. Vi må forberede jer begge på det."
"Hvordan skal det gå til?", spurgte Kumiko.
"Der skal til at foregå en krig mod Oto, som er allieret med Akatsuki. Mens det sker vil der være stærk beskyttelse på ninjabyerne rundt om i verden. Det er nu I skal træne. I vil få en ekspert som sensei i Kumogakure. Han vil i de næste par år lære jer hvad I skal vide for at klare jer med verdens mest eftersøgte ninjaer i hælene."
Akaui tænkte lidt over det. Et par år? Det var lang tid væk fra Konoha. Og lang tid væk fra Iwa i Kumikos tilfælde, "jeg må altså have tid til at tænke over det."
"Beklager," sagde hokagen, "sådan er det. Der er desværre intet, jeg kan gøre ved det. Det er en international aftale med Iwa og Kumo beseglet af Mizu og Suna. Som jinchurikier er det en del af jeres ansvar. Selvom I ikke bare er beholdere for store kræfter, så er det jeres funktion i den store sammenhæng. Jeg vil alligevel anbefale jer begge aldrig at lade de folk, der ser jer sådan bestemme hvem I er.
Pak og tag afsked. I skal af sted i morgen."

Hokagen sad på sit kontor og ventede på, at anbuerne kom med Shini.
"Han virker lidt for samarbejdsvillig," sagde Kunie, der stod ved hans side, klar til at hjælpe, hvis der skulle ske noget.
"Shini har sine grunde til at gøre ting. Om han er styret af følelser eller Akatsuki, ved jeg ikke. Vær klar.", svarede han.

Anbuerne trådte indenfor med Shini imellem dem.

Shini bukkede høfligt "Det undre dem nok, hvorfor jeg, efter min mystiske forsvinden for to år siden, står her i dag. Hvad mere er, så er de sikkert også forvirret over, hvorfor jeg er så stille og kom helt af mig selv" han rettede sig op igen "det er simpelt, jeg frygter ikke dem Hokagae.. men jeg frygter hvad de kan finde på at gøre mod mig" han rømmede sig "men lad os nu ikke dvale i fortiden, lige meget hvor herligt det er at være hjemme igen.. så er jeg her for at advare dig, et frontalt angreb på Akatsuki er ikke nogen god ide, endvidere ska jeg lige huske at sige, at hvis du beslutter sig for at skade mig, vil min partner sikkert ikke bryde sig om det, for til trods for hvad du tror er Akatsuki ikke helt så kolde og onde" han lo let "der er jo en grund til, at vi rejser i par"

"Jeg og de andrer Kager har bekriget Oto og Akatsuki i to år. Du skal ikke tro, at I kan skræmme os," sagde Hokagen, "din advarsel ændrer intet. Vi har besejret Akatsuki før, vi vil gøre det igen."
Han så på Shinis ring, "men vi har ikke tænkt os at angribe dig, hvis du ikke har tænkt dig at gøre noget selv. Ingen får noget ud af at kæmpe her midt i byen,"
Anbuerne havde fået at vide at angribe ved det mindste problem og var meget anspændte...

Shini blev en lille smule mindre formel "Hvorfor tror du, at jeg ville angribe den by, hvis sikkerhed jeg kæmper for" han lo "jeg er klar over, at de er anspændt.. men rationalitet ville nu ikke skade" ... "desuden, hvad ville lille Shini også kunne gøre?"

"Jeg har ikke tænkt mig at undervurdere dig," sagde Hokagen, "jeg har kendt dig et godt stykke tid. Jeg ved, hvilket potentiale du havde, og jeg regner med at Akatsuki har udnyttet det så godt de kunne.
Vi ønsker ikke beskyttelse. Vi ønsker retfærdighed. Det overridsede pandebånd du har viser tydeligt din situation. Du forrådte os for at hjælpe os. Ikke andet."

Machaku stormede igennem tårnet, og åbnede døren til Hokagen's kontor ''SHINI OG MASAKO ER I BYEN!! GØR NOGE..t.....'' Sagde Machaku forpustet, og stirrede forbavset ''Øh hej Shini..''

Shini vendte ikke hovedet over mod Machaku "Har de forresten set noget til Akaui eller Baru Hokage sir?" Shini lo "jeg savner dem faktisk"
Så vendte han opmærksomheden over mod Machaku og sukkede "og lad mig gætte, du har råbt og skreget det hele vejen herop"

''Nej. Det har jeg ikke, jeg råbte det bare, da jeg kom ind ad døren'' Machaku så på shini ''Nå, der vokser vidst en skovsnegl på dit fjæs?''

"Få lige Machaku ud herfra," sagde Hokagen til en anbu, der gik hen til Machaku for at udføre ordren.
Hokagen fortsatte: "Tror du virkelig, jeg er så dum, at jeg ville give oplysninger om jinchurikier til et medlem af Akatsuki. Lad os få alt på det rene: Medmindre du har en meget god grund, så vil jeg beordre dig indfanget lige på stedet,"
Anbuerne og hokagens bodyguards stod klar.