Akaui var frisk som en havørn, da han vågnede. Han sprang op af sengen og tog noget tøj på. Eftersom hovedpinen var væk, tænkte han, at det kunne være rart at få bandagerne af. Han så sig i spejlet og blev overrasket over at opdage et underligt mærke på hans pande. Seglet for "Sjæl" stod klart og tydeligt, omgivet af skrifttegn fra et ukendt sprog. Han fandt sit pandebånd frem og tog det på for at skjule seglet.
"Nå, du er vågen?", sagde Shinrai, som netop var trådt ind med en bakke morgenmad, "hvordan går det i dag?"
"Jeg er frisk som en fisk!"
"Det er godt at høre," sagde hun og lagde bakken på Akauis sengebord.

Efter morgenmaden tog de direkte til skjulestedet for at træne. Akaui følte sig underligt befriet. Som om, at det faktum at han var blevet frisk helt naturligt, ikke ved Nibis chakra, gjorde ham frisk som aldrig før.
Hallen var ødelagt, men de kunne bruge et stort område med græs til at øve. Akaui gik hen til et træ, som de var blevet enige om skulle være en erstatning til træningsdukker.
Han lod al sin lyn-chakra flyde gennem sine årer, og da han ikke kunne samle mere, frigjorde han det.
De sorte lyn fløj rundt overalt omkring ham, men med lidt besvær fik han dem ind igen. Han blev ved med at gøre dette, indtil det skabte en cyklus af lyn chakra, som først sendtes ud for at bruge energi, så tilbage for at få mere chakra og så ud igen. Hans hånd var næsten sort af al den elektricitet.
Han stak med lethed hånden ind gennem træstammen... ZAP-KRASH!
Der, hvor hans hånd lige havde været, var der nu et enormt hul, som om nogen havde sat et bombesegl midt i det.
Han hørte en klappe-lyd. Det var hans mor, "flot arbejde! Du kan nu anvende Chidori!"
"Sådan!", råbte Akaui og sprang op og ned.
"Akaui!", Akaui stoppede med sit hopperi, "du kan ANVENDE den, du MESTRER den ikke. Vi har lidt under en halv måned tilbage!"
"Hvad mangler jeg da?"
"Fart! Kan du huske, da jeg først viste dig teknikken?", Akaui nikkede, "det var ikke selve jutsuen, men min fart, der var farlig, ikke sandt?"
"Ja," sagde Akaui eftertænksomt, "men hvorfor har man brug for fart?"
"Det mest dødbringende ved denne teknik er, at modstanderen er så godt som død, hvis han bliver ramt. Hvis man har en meget høj fart, så kan modstanderen ikke en gang undvige."
"Ja, det forstår jeg..."
"Ved du, hvad Sharingans største svaghed er, Akaui?"
"Hvad?"
"At selvom man kan aflæse modstanderens bevægelse, er ens krop ikke nødvendigvis hurtig nok til at undgå den. Det er derfor, det er vigtigt, at du bliver så hurtig som mulig inden du træder ind i Chunin finalerne. Skal vi komme i gang?"

Træningen var mildest talt hård. Skaderne på bygningen måtte jo repareres uden at nogen stillede spørgsmålstegn til, hvem og hvad ødelagde det.
Derfor var det kun Akaui, Shinrai og forseglingsholdet, der kunne gøre det.
Shinrai satte al træningen sammen med genopbygningen. Akaui måtte løbe op ad vægge, tage store omveje eller endda gå på hænder for at bære stenene til deres rette plads.
I starten var det stort set umuligt (han var ved at falde ned fra væggen adskillige gange), men som tiden gik og træningen begyndte at bære frugt, blev det ret nemt.
"Flot klaret," sagde Shini da Akaui havde båret et klippestykke derop på enormt kort tid, "det var vist den sidste klippeblok,"
"Er træningen så overstået?"
"Langt fra," sagde Shini og fremviste et par vægte med skrifttegn på, "nu kommer den svære del,"
"Hvad skal de til?", spurgte Akaui nervøst.
"Du skal have dem om benene og armene, såmænd. Du skal nemlig træne med vægte på. Vægtene er forsynede med segl, som gør mig i stand til at ændre deres vægt, hvis det bliver for let for dig,"
Åh nej...

"Perfekt," sagde Shinrai. Akaui havde netop taget vægtene af og var utroligt hurtig, "du er klar til finalerne,"
"God opvarmning," sagde Akaui glad, "lad os se, hvor meget bedre de andre er blevet..."

//OUT - Arenaen//

Blaze havde været lidt omkring og spørge, og havde fundet stedet, hvor der boede en, som der var ret god til katon jutsuer. Han gik op til indgangen og bankede på. "Jeg håber der er nogen hjemme" mumlede han for sig selv.

Akauis mor, Shintai, var ved at gøre klar til sin mission, da det bankede på døren.
Hun gik hen og åbnede den, "kan jeg hjælpe dig?"

Blaze smilede til damen der havde åbnet. "Jeg ville spørge om det er her Akaui bor?" spurgte han genert.

"Det er det såmænd. Men han skal snart ud på en mission. Hvad vil du ham?"

"Jeg ville spørge ham om han ville hjælpe mig med noget træning. Jeg har hørt at han er god til nogle katon jutsuer" sagde Blaze og smilede venligt til damen.

"Min søn er aldeles fremragende, ja, men dog kun til Uchiha ild jutsuer. Dem kan vi ikke lære til alle og enhver, men...", Shinrai tænkte sig om lidt, "jeg kan en del ild jutsuer, som ikke kræver medlemskab i klanen. Jeg er hjemme fra min mission i morgen. Så kan jeg lære dig lidt. Men husk, at når Akaui kommer hjem fra sin mission har jeg ikke længere tid. Er du med?"

"Ja frue" sagde Blaze og nikkede. Så kunne han ikke holde tilbage at han var glad. "Vil du virkelig træne mig? Tusind tak" sagde han og smilte glad til hende. Han kom i tanke om noget. Han rakte sin hånd frem. "Mit navn er forresten Blaze. Må jeg spørge om dit?" spurgte han nysgerrigt.

Shinrai gav ham hånden, "navnet er Shinrai. Rart at møde dig. Vi ses i morgen," og så gik Shinrai ind for at gøre de sidste ting klar til sin mission.

Næste dag kom Blaze igen op til huset. Han gik op til døren og bankede spændt på. "Hallo! Shinrai!" råbte han lavt, bange for at vække nogen.

Shinrai åbnede døren, "goddag Blaze. Klar til træning?"

"Javel sensei" svarede Blaze og grinte. Han så glad op mod hende. "Hvad er det første?" spurgte han ivrigt.

"Kom med," sagde hun. Hun førte Blaze gennem huset og ud ad bagdøren. En sti gik ind i en hal, hvor hun og Akaui plejede at træne, "lad os se om du kan fremtrække din ild chakra," hun tog en papirlap frem og holdt den mellem fingrene, hvorefter papiret begyndte at brænde. Hun kastede det ned på jorden og trampede det ud.
Hun gav Blaze papiret, "din tur. Bare send din ild chakra gennem det,"

Blaze tog imod papiret og holdt det ligesom hende. Han koncentrerede sig, og til sidst brændte det. Blaze smilte til Shinrai. "Var det rigtigt?" spurgte han nysgerrigt.

"Ja," sagde Shinrai, "du ser ud til at kunne trække din ildchakra frem. Det er vel en start. Nu skal du høre:
Det vigtigste ved Katon (ild element) er at kunne kontrollere det. Man skal kunne samle det i korrekte mængder, styre dets bevægelse og frem for at ikke lade det løbe løbsk. Hvis der er noget, man ikke vil f ude af kontrol, så er det ild.
Det, du har bevist nu, er ikke kontrol. Du har vist at du er i besiddelse af Katon og kan fremmane det. Det beviser ikke, at du kan anvende det til hvad du lyster.
Er du med?"

"jah" nikkede Blaze, men man kunne godt se at han ikke forstod det hele.

Raito bankede på døren ind til Akauis hjem. Alle hans småsår fra chunineksamen og træningskamp med Matsu var helet og Raito har fyldt sin våbentaske op.

"Der er gæster sensei" sagde Blaze og smilte stort. "Hvor er jeg heldig at have en god lærer" mumlede han for sig selv.

"Ja, undskyld mig et øjeblik," sagde hun til Blaze. Hun løb ud og åbnede døren, "åh, hej Raito. Hvad kan jeg gøre for dig?"

"kan du fortælle mig hvor Akuai er?"

"Han er desværre på vej til en mission," svarede hun, "hvad vile du tale med ham om?"

Raito ignorede det sidste hun sagde "men hvor er han nu?! hvor skal han hen!?" Raito stod med halvdelen af kroppen vendt væk fra Shinrai og klar til at løbe

Blaze stak hovedet ud gennem døren. "Hvem er det sensei?" spurgte han, forvirret over at det tog noget tid. Han fik øje på drengen. "Hvem er du?" spurgte han nysgerrigt.