Her bor Akaui Uchiha sammen med sin mor.
Huset ligger i forlængelse af "Nanoko Shrine", og befinder sig i det gamle "uchiha-kvarter".
Der er en lille træningshal bag baghaven.

---

Tråden fungerer også som Uchiha Skjulestedet, hvor Uchihaerne kan mødes som klan og diskutere. Det er også her, Nibi var forseglet indtil Akaui blev dens jinchuriki.

Akaui: *tager skoene af og går indenfor* Hej mor! Jeg er hjemme!
Shinrai: Hej, skat! *kommer hen til Akaui* hvordan gik missionen?
Akaui: Det var for vildt! Det er en lang historie... skal vi ikke sidde ned?
Shinrai: Det gør du bare. Jeg henter noget te. *går ind og laver te*
//Efter en lang historie//
Akaui: Og så, lige inden han slår mig ud, så undviger jeg!
Shinrai: Hvad? Hvordan...?
Akaui ¤nu får hun sig en overraskelse!¤ Mit Sharingan blev aktiveret!
Shinrai: *tøver et kort øjeblik* Det' da løgn!
Akaui: Nej! *drikker det sidste* jeg kunne simpelthen se hvor han sendte hans chakra hen, så jeg undveg alle hans angreb og ordnede ham med min ild jutsu!
Shinrai: *drikker det sidste* flot! Så I klarede den altså?
Akaui: Selvfølgelig!
Shinrai: ¤måske burde jeg snakke med Kirisuke¤ Nå, men jeg går ud og køber ind...
Akaui: Okay, jeg trænger til at hvile mig lidt. Vi ses senere!
Shinrai: Selvfølgelig gør vi det *smiler* hej så længe *går ud*

Shinrai: *kommer indenfor* så er jeg hjemme!
Akaui: Hej, *sidder sig op i sengen*
Shinrai: Er du frisk?
Akaui: Ja, jeg er helt klar på den værste!
Shinrai: *lægger sine varer fra sig* så er der noget, jeg vil vise dig...
Akaui: ¤hvad?¤ *følger med Shinrai ud af huset og hen til templet ved siden af*
Shinrai: *åbner døren* dette var en gang Uchiha klanens planlægnings station. Nu bruges den som træningshal.
Akaui: Her er godt nok meget plads... WAH! *en røgbombe blev udløst* hvad i? *da røgen letter, står Shinrai og kaster shurikens efter ham* Hvad!? *undviger*
Shinrai: Det kan du gøre bedre! Vis mig dit Sharingan!
Akaui: ¤nå, så nu vil hun teste mig?¤ Sharingan!
Shinrai: Sådan skal det være! Katon:
Akaui: *aflæser seglene* ¤Goukakyou!¤ *springer op på en væg*
Shinrai: ... Goukakyou no Jutsu! *sender en ildkugle af sted*
Akaui: *sætter af fra væggen og undviger* Katon: Hosenka no Jutsu!
Shinrai: *undviger og kaster en røgbombekunai*
Akaui: ¤jeg kan se det!¤ *kaster en kunai, som standser røgbomben*
*røgbomben eksploderer* ¤nu har jeg chancen!¤ *kaster nogle kunais gennem røg skyen, hopper over skyen og ender bag Shinrai* Nu har jeg dig! *slår hende i mellemgulvet*
Shinrai: *forsvinder*
Akaui: En bunshin!? *vender sig om mod den ægte og deaktiverer sharingan* nå, hvad synes du?
Shinrai: Ikke dårligt... men heller ikke godt!
Akaui: Hvad?
Shinrai: Du skal ikke bruge sharingan som en almindelig jutsu! Du bruger for meget chakra på det. Du anstrenger dig! Der lå din fejl!
Akaui: Men det er svært at forudsige træk, og jeg har jo knap aktiveret det!
Shinrai: Hør, med sharingan behøver du ingen afledning for at ramme din modstander. Og du bruger for meget chakra når du bruger ild jutsu! Du skal ikke bruge den som et hjælpemiddel, men som en måde at styrke dine reflekser i kamp.
Akaui: Det er sværere end som så...
Shinrai: *sukker* det er det ikke nej. Det er derfor, man skal træne!
...

*Akaui og Shinrai sidder og drikker te, da det ringer på døren*
Shinrai: Jeg skal nok åbne *går hen til døren*
Akaui: ¤pyha. Det har været hård træning...¤
Shinrai: *kommer ind i stuen* det er til dig. Du skal melde dig hos hokagen...
Akaui: *rejser sig op* Hvad? Yes! Endelig en mission! *klæder sig på og tager hen til døren* vi ses!
Shinrai: Held og lykke!

//OUT - Hokage Tårnet//

*Akaui kommer hjem efter missionen*
Akaui: ¤gad vide hvad mor skulle snakke med hokage-sama om...¤ *ligger sig ned i sin seng* Hm... jeg kan ikke bare ligge her... jeg føler mig ret så frisk efter en gang nudelsuppe! *drøner hen til træningsstedet*
/Noget tid efter/
Akaui: Rah! *kaster en masse Shurikens mod nogle skydeskiver* ¤det er sværere når målet er i bevægelse... det duer ikke det her!¤ *kaster flere Shurikens, som alle rammer plet* ¤for pokker da også... det hjælper ikke at kaste efter stillestående skydeskiver. Det hjælper mig ingen vejne...¤ *sidder ned*

Akaui: *hører lyden af kamp i nærheden* ¤hvad er nu det!?¤ *løber ud i retning af lyden*

//OUT - Konohas Hovedgade//

Akaui befandt sig inde i trænings-dojoen og kastede med shurikens, da hans mor, Shinrai, kom hjem.
"Hvad skete der? Hvad skete der med al den postyr?", spurgte Akaui, nysgerrig som han var.
Shinrai stod stille et øjeblik og bad bare Akaui om at følge med hende.

Akaui forstod, at han måtte tie stille, indtil han blev bedt om andet. Da de stod uden for en lille bygning ikke langt derfra, vendte Shinrai sig om og sagde: "Baru slog en jounin halvt ihjel efter at have gået amok."
Akaui var bare måløs: "Hvad? Sådan er han da ikke... han kan være lidt voldelig, men da ikke mod en af sine egne... vel? Han er da ikke sindsyg!?"
Shinrai tav et kort øjeblik, hvorefter hun fortsatte med et mindre emneskift: "kender du til Bijuer?"
Akaui forstod ikke, hvor det spørgsål kom fra, men svarede: "de er en slags chakra-monstre, ikke?"
Shinrai gik indenfor i den lille bygning, som lignede en slags helligdom.
"Det har du ret i. De er enorme, behalede bæster, som er lavet af ren chakra. I de gamle krigstider, blev de udnyttet og kontrolleret, ved at man forseglede dem inde i ninjaer."
"Vent!", indvendte Akaui, "I tror altså, at Baru har sådan en-?"
"Det formoder hokage-sama i hvert fald"
"Hvorfor skulle det gøre ham skør og skizofrenisk?"
"På grund af hans sværd!", svarede Shinrai til en fuldstændigt forvirret Akaui, "den Biju, som formodes at være I ham, har en del af sig inde i sværdet. Uanset hvor godt skjult og forseglet den er, vil det sværd altid kanalisere dens chakra lige så meget som Barus egen."
Mens Shinrai gik underligt systematisk rundt i lokalet, spurgte Akaui: "men... hvorfor fortæller du mig det?"
Shinrai stoppede op, satte sig på hug og sagde: "fordi du er en Uchiha", hvorefter hun fjernede en tammami-måtte. Dette fremviste en skjult indgang til et hemmeligt rum, "kom med".
Akaui fulgte med, og så sig omkring: det var et lille rum, uden andet end et underligt alter.
"Hemmeligheden bag Sharingan," sagde Shinrai og gav en gestus til Akaui for at få ham nærmere, "står på dette alter."

Da Akaui havde læst det, kiggede han op, "vi kan kontrollere bijuer!?"
"Kun delvist," svarede Shinrai, "Hvis vores sharingan er stærkt nok, kan vi styre deres bevægelse mod deres vilje. Men for at tæmme dem, bruger vi kraften fra en anden klan... Senju."
"Hvad!?", udbrød Akaui, "men vores klaner har været uvenner i en uendelighed! Hvorfor ikke samarbejde?"
"Der findes en måde, hvorpå en Uchiha kan kontrollere en biju til fulde. Når man har dræbt sin bedste ven, og derved opnåede den ypperste Sharingan: Mangekyou Sharingan. Dette har fået Uchihaerne til at mene, at de er i stand til mere end Senjuerne. Det brød de sig ikke om, og samarbejde blev det aldrig til."
"Dræbe sin bedste ven... bijuer... kontrol... konflikt... hvorfor? Hvorfor skal jeg vide alt dette nu!?"
Shinrai vendte sig om for at gå, før hun sagde: "Du skal i gruppe med Shini og Baru."

Julie styrtede af sted, hun kunne ikke lade være med at bande for sig selv.. Hokagen havde intet sagt.. og hvorfor.. fordi hun kandte ham personligt.. det var da lige meget.. det var hendes hold

Julie stoppede op og pustede ud før hun bankede på døren "Vi har en hastesag.. " hun var stille "fra Hokagen.. omkring Baru og Shini"

Shinrai: *åbner døren op* Hej, Julie! Jeg har lige fortalt Akaui nyhederne. Hvad er der sket?
Akaui: *Kommer luntende efter Shinrai*
...

Julie så på Shinrai og opdagede så Akaui
"Baru og Shinibi har forladt Konoha... Hokagen kan kun regne med at de er taget til Kiri.. Barus hjemland" hun smilede ned til den unge genin "så din første mission med mig som sensei begynder nu.. vi skal have indfanget de to drenge" hun så bestemt på ham "du har en halv time.. og så mødes vi ved hovedporten" og i en røgsky forsvandt hun

//OUT//

Akaui måtte lige sluge al den information, før han spurgte: "Vent... hun er så min nye sensei?"
"Ja, hun hedder Julie. Hun har altid været Shini og Barus sensei", svarede Shinrai, "Du må hellere gøre dig klar. Man lader ikke en sensei vente. Det giver et dårligt førstehånds indtryk."
"Det har du ret i!", udbrød Akaui.

.......

Tyve minutter senere havde Akaui pakket alle de ting, han havde brug for på turen. Han sagde farvel til sin mor og spurtede ud af døren hen mod indgangsporten.

//OUT - Konohas indgangsport//

Akaui kom hjem og kaldte på sin mor. Hun var tilsyneladende ikke hjemme, så han stillede sine ting og gik hen i salen for at træne.
Han var knapt færdig med opvarmningen, før hans mor kom ind.
"Hej, skatterknas! Jeg vidste ikke, du var hjemme allerede! Hvordan gik missionen?"
"Den gik ikke alt for godt," sagde Akaui mens han satte sig ned, "Baru gjorde utroligt meget modstand... jeg var slet ikke stærk nok."
Shinrai tøvede et øjeblik, "hvad gør du så nu?"
"Træner, selvfølgelig! Så sker det ikke igen!"
"Hvordan træner du?"
"Jeg må bare blive bedre. Shuriken, taijutsu, ninjutsu, det hele skal blive meget bedre!"
Shinrai sukkede idet Akaui genoptog træningen.
Lige da han kastede en kunai, blev den grebet af Shinrai i luften.
"Du træner forkert!"
"Hvad...?", sagde Akaui forvirret.
"Dine færdigheder er ganske glimrende, de behøver ikke at blive bedre. Hvad du har brug for er flere og bedre færdigheder. Vent her."
Akaui ventede nogen tid, indtil Shinrai kom ind med nogle lapper papir, "det her er hvad du har brug for..."
"Tegn og gæt!?", spurgte Akaui forvirret.
"Nej, fjollehoved!", svarede Shinrai og gav ham et lap papir, "send din chakra ind i den her lap."
Akaui forstod ikke, hvad det skulle hjælpe, men gjorde det alligevel. Pludselig begyndte papiret at brænde!
"Uwah!", udbrød Akaui og smed det fra sig. Ilden døde hurtigt hen, "hvad er det!?"
"Dit chakra element."
"Mit chakra element?"
"Ja. Alle chakraer har et element: Ild, vand, jord, vind eller lyn. Disse papirer viser ens chakras element ved at reagere på elementerne. Du er selvfølgelig ild element, da du er en Uchiha."
"Hvad er der ved det? Det er jo en af de ting, jeg allerede kan."
"Ild element, ja," sagde Shinrai og satte ild til en anden papirlap med sin chakra, "men en del ninjaer besidder flere elementer."
En papirlap hun holdt i den anden hånd krøllede nu sammen med et sæt omkring hendes finger.
"Jeg har lyn-element OG ild element."
"Vent... så du siger..."
"Ja! Vi skal finde dit andet element!"

Akaui satte endnu en gang ild til begge papirlapperne! Det var sværere end han havde regnet med. Han følte sig helt dum! Hvem sagde, han overhovedet havde et andet element?
Han koncentrerede sig: Dele sin chakra op i to?

"Vi må først finde alle afskygninger af din chakra. Prøv at dele din chakra op i to dele og sende dem ind i hvert sit papir. Når en af dem har en anden reaktion, bruger du den chakra og deler den op..."

Lettere sagt end gjort! Han havde prøvet i flere timer nu, og det krævede jo en del chakra at dele den op og sende den ud.
Flammen blev mindre og mindre mens hans arme begyndte at gøre ondt.
Han kunne nok kun forsøge at gøre det omtrent fem gange til...
Akaui gav op. Han var næsten tør for chakra. Han prøvede at samle chakra i sine arme, men det værkede!
Nu kunne det være nok! Han måtte bare prøve en sidste gang!
Han samlede chakra. Han samlede mere, mere og mere chakra indtil han ikke kunne samle mere!
Så sendte han det hele ud i sine arme uden at tænke på at dele det op!
Hans hænder fik nærmest et elektrisk chok, han skreg og faldt om.
Han åbnede øjnene... Shinrai stod der...
"Tillykke med at have fundet et element!"
Akaui kiggede på sin venstre hånd: Der var en lille bunke aske. Papiret var vist nærmest eksploderet.
Men ved hans højre side holdte han et papir. Det var krøllet symetrisk. Centreret om et hul i papiret, der hvor hans finger havde siddet!

"Hvor var det, vi skulle hen?", spurgte Akaui. Da han var kommet til kræfter havde Shinrai bedt ham om at pakke en madpakke og møde hende her i stuen.
"Til Uchiha klanens skjulested uden for Konoha", svarede hun. Hun trak i et skjult håndtag og en hemmelig indgang til en tunnel dukkede op...

Shini havde faktisk aldrig skænket det en tanke.. at Akaui alligevel boede så tæt på ham selv... Der var stille i Uchihaernes kvarter og det var mystisk at gå dernede.. maskeren for så mange år tilbage kunne stadig mærkes.. følelsen løb i hans blod.. så han vidste alt om det

Han bankede forsigtigt på døren og lod sig så bare vente.. Og efter noget tid aktiverede han sin Baykugan. For jo han havde følt et seddel på døren
"Ikke hjemme, under træning" læste han.. han lod sedlen hænge og fortsatte så bare videre

/OUT - Dødens Skov/

Akaui trådte ud af den lange tunnel. Han var ankommet ved et stort, åbent område med træer her og der og et ret stort, tempellignende hus.
"Så her skal vi træne?", sagde Akaui
"Ja, det skal vi. Du skal lære at bruge lyn element."
"Sejt nok! Øh... hvordan?"
"Jo, nu skal du se," sagde Shinrai og gik hen til et træ. Hun placerede sin lange- og pegefinger samlet på træstammen, samlede chakra og...
"HA!", råbte hun. Der hørtes en elektrisk lyd og efter en lille støvsky, så Akaui det: Der var nu en lige udholing i træstammen der, hvor Shinrais fingre havde været. Og barkens mønster centrerede sig nu om det hul.
"Det er vel at tage papiret til et nyt niveau... prøv du."
Akaui koncentrerede sig. Han gik hen til et andet træ. Han kendte fornemmelsen... han samlede sin lyn chakra og sendte den ud! Og han fik overbalance og var ved at falde bagover.
"Øv for hulen! Det virkede ikke!"
"Vær ikke for negativ,", svarede Shinrai, "du fik sendt din lyn chakra ud, hvilket mange folk ville have svært ved. Bliv ved med at prøve."
"Men hvorfor fik jeg overbalance?"
Shinrai tøvede lidt. Så svarede hun: "Hvis jeg nu tog en spand vand og kylede i hovedet på dig... ville det så kunne gøre ondt?"
"Nej," svarede Akaui eftertænksomt, "for så ville jeg bare blive våd over det hele..."
"Men hvis jeg havde en kraftig vandpistol, som skød en præcis stråle, ville det så kunne gøre ondt?"
"Ja," svarede Akaui, "hvor vil du hen med det?"
"Vandet er chakraen. Hvis du vil bruge lyn chakra, så skal du fokusere al din energi på ét punkt. Hvis du gør det, kan du skade træet. Hvis du kyler den ud som en spand vand, vil træstammens masse skubbe dig væk fra den. Du har brug for mere kraft, men også mere fokus.
Med masser af kraft, men lidt fokus, vælter du bagover. Med masser af fokus, men lidt kraft, kan du ikke skade træet."
"Det er sværere end jeg havde regnet med..."
"Du skal nok lære det."
"Ja! Jeg må bare træne!", sagde Akaui og skulle til at prøve igen, men så stoppede Shinrai ham.
"Nej, du! Du skal have en god nats søvn, så du er klar til i morgen."
"Hvad? Hvad skal jeg da i morgen?"
"Du skal til chunin udvælgelsen!"
...

Akaui havde pakket alle sine ting. Han skulle mødes med sin gruppe på Konohas Hovedgade.
"Held og lykke, skat!", sagde Shinrai.
Akaui stormede ud af døren. Han var klar på den værste!
"... du får brug for det...", mumlede Shinrai og lukkede døren efter at have taget seddelen væk.

//OUT - Konohas Hovedgade//

"Så," sagde Shinrai, "du har bestået første del af prøven."
"Sådan!"
Akaui befandt sig ved Uchihas skjulested, hvor han netop havde vist sin mor de fremskridt, han havde nået under udvælgelsen.
Shini, Akaui og Kasa var hver især taget hjem for at træne til turneringen, som ville foregå om en måned.
"Du er nu klar til andet trin,"
Shinrai førte Akaui indenfor og hen til et lille basin, som hun fyldte vand i, "bryd seglet uden at røre vandet."
Akaui så ned i balgen: På bunden, som lå en meter nede, var der et skriftsegl med tegnet for lyn på, "hvordan?"
"Et lille tip er, at den bliver brudt af lyn-chakra". Nu forstod Akaui udfordringen: han skulle sende din lynchakra gennem vandet og ind i seglet UDEN at røre ved vandoverfladen. Han holdt to fingre over balgen, samlede lyn chakra og sendte det ud i en koncentreret stråle, "hya!!"
Intet. Vandet bølgede en smule, men ellers intet resultat.
"Det er 10 gange sværere end første trin," forklarede Shinrai, "koncentreret energi er let at sende gennem træ og sten, men svært at få gennem vand, fordi substansen af vandet opløser kraften. Der er ikke andet at gøre end at træne,"
Og det gjorde han. Han trænede og trænede...

Akaui lå i sengen på det værelse, han havde fået i skjulestedet efter 3 dage med træning. Han var udmattet og tænkte, hvad han havde gjort galt. Han havde nemlig ikke gjort de store fremskridt angående lyn chakraen. Uanset hvad han gjorde, kunne han ikke nå seglet uden at røre vandet!
Når han tænkte over det, kunne han så overhovedet ramme den, lyn chakra eller ej? Hvis han kastede en shuriken ned i vandet, ville den så ramme seglet? Den ville faktisk stoppe. Vandet ville tage kraften fra den... Akaui kunne ikke tænke mere. Han var for udmattet. Han faldt i søvn.

Han kastede shurikens efter målskiver. Han skulle bare ramme! Han vidste ikke hvorfor, men hvis han ikke ramte, ville noget forfærdeligt ske. Men uanset, hvad han gjorde, stoppede den foran skiverne og faldt til jorden. Han blev frustreret og ked af det, men lige meget hjalp det: Han kunne ikke ramme.
"Det kan du gøre bedre," sagde en sort kat, som kom gående. Den havde to haler. Dens ene hale tog en shuriken, som begyndte at lyse. Katten kastede shurikenen efter en skive, som gik i tusind stykker sammen med drømmen...

Akaui vågnede, frisk og fornyet. Som om katten have givet ham nyt mod og nye kræfter. Han tog tøj på og sprang fra sit værelse og ned til det sted, hvor baljen stod.
Det handlede ikke længere om koncentration, men om kraft. Vandet ville fordele energien fra hans chakra rundt i vandet og opløse det, men hvis han puttede så meget kraft på som muligt, ville vandet fordele det rundt i vandet helt ned til seglet.
Han tog en dyb indåndeng og samlede lyn chakra. Han samlede chakra fra hver en krog af sin krop og sendte det hele ud gennem sine fingre.
Smerte! Hans fingre føltes rødglødende, men han ignorerede det og sendte al sin frustration og vrede ud som chakra.
Det var, som om nogen havde affyret en kanon nede i vandet. Der lød et brag, og vandet gik til siden for det koncentrerede, kraftige chakra-skud, som brød seglet. Det næste øjeblik lød der et plask, da vandet samlede sig igen.
Akaui havde ondt i fingere og halvdelen af hans krop var sjaskvåd, men alligevel grinte han. Han havde klaret andet trin.

"Flot klaret, Akaui," sagde Shinrai efter at have set det brudte segl, "du har klaret andet trin,"
Akaui havde fået nyt, tørt tøj på og var glad for rosen, "kan vi så komme i gang med tredje trin?"
"Selvfølgelig,"
Shinrai førte Akaui indenfor i skjulestedet og førte ham hen til en enorm hal med en stærkt forseglet dør.
"Her skal du lære at anvende hvad du har lært til jutsuer."
"Bare et spørgsmål," sagde Akaui nysgerrigt, "hvad er den dør til?"
"Jo, ser du," sagde Shinrai, "efter den seneste store ninja verdenskrig, blev bijuerne, de halede bæster, fordelt mellem landene. Nogle fik jinchurikier, andre blev fangede, mens nogle få aldrig blev fundet. Inde bag denne dør er Nibi, den tohalede kat, forseglet."
Det gav et sæt i Akaui. En tohalet kat... ligesom i hans drøm...
"Så Uchihaerne fik et stort ansvar, hva?"
"Ja," svarede Shinrai, "efter den store massakre blev klanen til alt held genopbygget og vi fik højere status og privilegier for at forhindre den slags i at ske igen. Lige for tiden er forseglingen ved at blive svækket. Vi skal snart gendanne det. Nå, men tilbage til træningen. Lad os se, om træningen har båret frugt,"
Shinrai placerede et lyn-segl på væggen nogle få meter væk, "du skal nu sende energien mod den uden vand i vejen. Kom så!"
Akaui samlede kræfter indtil det føltes rigtigt. Han sendte den koncentrerede energi ud gennem sine fingre og hen mod seglet...
En underligt, sort, takket lyn strømmede ud af hans fingerspids og pulveriserede seglet på et splitsekund.
Han vendte sig mod sin mor med et smil. Men Shinrai smilede ikke. Tværtimod så hun forbavset ud, "gjorde jeg noget forkert?", spurgte han nervøst."
"Det der er ikke normalt... langt fra...", sagde Shinrai. Hun satte et segl op på væggen, pegede på den og sendte et lyseblåt lyn efter det, som kløvede det i to.
"Det forekommer," sagde hun, "at ninjaer er i stand til at skabe sort elektrisitet. Dets kraft er lidt anderledes end almindelig Raiton, men styres på samme måde."
"Hvorfor har jeg så det her... sorte lyn?"
"Jeg ved det ikke, men jeg tror, det er noget fra din fars side af familien."
"Kommer det til at have indflydelse på min træning?"
"Jeg ved det ikke, men det kommer til at blive lettere for dig at skabe kraft. Til gengæld bliver det sværere at kontrollere den kraft. Og det er, hvad sidste stadie handler om: kontrol!"

Den aften lå Akaui i sengen med smertende håndled. Træningen her var meget sværere end han havde regnet med. At sende lyn fra et punkt til et andet var en ting. At kunne kontrollere mængden, retningen for ikke at tale om formen, var noget helt andet.
Han kunne ikke holde energien meget længe, og det gjorde det ikke nemmere, at de sorte lyn kunne finde på at smutte ud hvert øjeblik.
Han lukkede øjnene.

Han holdt en stenblok oppe i luften. Den var ikke tung, tværtimod. Han måtte bære den fremad. Fremad så længe han kunne.
Den sorte kat med de to haler spankulerede langsomt ved siden af ham, "dav"
Akaui var stille et øjeblik og gik bare med klippeblokken. Så spurgte han: "Du er den tohalede kat, ikke?"
"Ja, hvem ellers?", svarede den med en kvindelig stemme.
"Hvad laver du her?"
"Jeg trængte til lidt selvskab... det er lidt kedeligt at være spærret inde og forseglet,"
"Nej, jeg mener hvordan kom du ind i mine drømme?"
"Det er et interessant spørgsmål," sagde Nibi, "jeg tror, det er din chakra..."
"Hvad med den?"
"Undrer du dig ikke over, at jeg er sådan en lille kat?"
"Jo, nu du siger det..."
"Din yang-chakra fremtoner stærkere end andres. Jeg er blot en lille del af min yang-chakra. Men i det mindste kan vi snakke,"
"Ja, det kan vi vel..." Akaui besluttede sig for ikke at undre sig mere over det.
"Sig mig... hvorfor er denne klippeblok så let?"
"Udfordringen ligger ikke i at løfte den, men i at holde på den,"
I det øjeblik blev klippeblokken underlig. Den smuldrede og blev til sand! Akaui løb! Han måtte nå sit mål! Sandet rislede ned ad ryggen på ham...

Akaui åbnede øjnene. Han gik ned i salen, atter en gang med fornyede kræfter. Han tænkte tilbage på drømmen, som stod usædvanligt klart i hans hukommelse. Udfordringen lå ikke i at bære chakraen, men i at fastholde den. Hvordan skulle han holde fast på sand?
Nemt nok, sagde en tanke i hans baghoved, man gør det vådt.
Selvfølgelig! Når sand blev vådt, kunne man sagtens holde på det. Men hvordan ændrer man på lyn? Vand! Vand leder elektricitet, derfor også lyn, sort eller ej. Kroppen består af 99% vand, så han skulle bare holde energien inde i hans blodårer og sende det ud i korrekte mængder gennem sine svedporer.
Akaui tog en dyb indånding. Han samlede sin lyn chakra, hvilket efterhånden var en nem sag, og lod den løbe, ikke koncentreret, men frit rundt i hans arm.
Det var lettere, end han havde regnet med. Hans Keirakukei løb tæt forbi hans årer, hvilket gjorde det let at fornemme, hvor energien var.
Han sendte en smule ud af sin chakra ud gennem fingeren, og en sort, elektrisk udladning strømmede ud. Der røg en del mere ud end han havde regnet med, men ellers var det langt over forventning.

Efter at have trænet et stykke tid, indtil han var sikker på at kunne kontrollere strømmen, viste han det frem for Shinrai.
"Tillykke! Du mestrer nu Raiton. Så er det tid til at lære jutsuer."
"Sådan!", udbrød Akaui, "hvilken jutsu starter vi med?"
"Vi skal kun lære EN jutsu indtil videre,"
"Hvad?"
"Denne teknik er meget svær at beherske og kræver meget chakra, men den vil fungere som et trumf-kort i dine kommende kampe. Teknikken kaldes Chidori, eller Raikiri. Aktiver dit Sharingan. Se og lær."
Akaui gjorde som hun sagde, "jeg er klar."
"Jeg må advare dig om, at det går hurtigt."
Og det gjorde det: Shinrai formede tre segl (okse, hare og abe) og samlede hurtigt chakra i hånden. Chakraen strømmede ud så hurtigt, at der blev skabt et elektrisk felt omkring hånden. Hun stormede frem mod en træningsdukke med en hastighed, der var svær at følge selv med Sharingan. Det næste øjeblik var dukken kløvet i to!
"Du samler al den lyn chakra, du kan mønstre i hånden og lader den strømme frit ud samtidig med at trække den hen mod hånden. På den måde laver du et fastholdt felt af elektrisitet, som kan kløve selv den hårdeste jernmur. Prøv du."
Akaui var overvældet af jutsuens kraft. Så hurtig og dødbringende som en leopard!
Han lavede seglene og samlede al den lyn chakra, han kunne i hånden, til hver en krog af hans blod var fyldt. Det skulle gå hurtigt!
Han lod al chakraen slippe ud og ind, men kraften kunne ikke holdes på plads. Den blev ustabil og gav bagslag!
Han faldt adskillige meter væk fra det punkt han stod. Hans hånd dunkede af smerte.
"Det er sværere end det ser ud til," sagde Shinrai, "men denne gang er der ikke nogen smutvej. Kun træning."
Der var over en halv måned endnu. Han skulle nok nå det...

Dagene gik med træning. Der var små forandringer fra dag til dag, men ikke det store. Hver nat når han drømte, fik han en snak med Nibi. Hun var mystisk og tilbageholdende men stadigvæk klog og interessant at snakke med.
Hver nat faldt han udmattet i seng, tømt for energi, men han fik på mystisk vis kræfterne igen efter en god nats søvn og drømmerier.

Akaui trænede i hallen alene. Shinrai skulle mødes med sine medhjælpere, som skulle hjælpe hende med at gendanne seglet til Nibis port.
Det var på en måde synd for hende at være spærret inde. Hun ville bare være fri, men ninjaverden var ikke stor nok til hende. Shinrai kom ind idet han endnu en gang fejlede i at skabe en Chidori, "så er de ankommet. Du skal holde en pause mens vi forstærk-"
Dunk!
En underlig, høj lyd kunne høres fra porten.
DUNK!
Døren gav en smule efter, da endnu et højt dunk lød. Shinrai stod som naglet til stedet. "Mor," sagde Akaui, "Hvad er-"
BRAAAAG!
De enorme messingdøre fløj gennem hallen og skabte store revner i væggene på den modsatte side. Ud af døren trådte et enormt, blåt væsen.
Den tohalede kat i sin sande form!
Akaui var skræmt over denne form af Nibi: Et enormt, katteformet monster med glubske, gule øjne og ren-dyrket chakrapels omkring dens enorme krop!
Knapt havde han kigget på den, før den udstødte et højt brøl og sendte en kaskade af ild efter dem!
Shinrai trak Akaui med sig i et spring, og de nåede lige at undgå ilden.
Nibi sprang op gennem det tykke loft og endte oppe på taget. Murbrokker faldt ned fra loftet i en kædereaktion, som tvang Akaui og Shinrai til at løbe hver sin retning for at undgå dem. Midt i lavinen af stenblokke måtte Akaui aktivere sit Sharingan for at undgå dem alle, hvorefter han sprang op på taget og stod ansigt til ansigt med Nibi!
"Goddag, Akaui," sagde den, "endelig mødes vi,"
Akaui var forskrækket, forbløffet og ikke mindst forvirret, "hvordan..."
"Slap jeg ud? Ser du, det kræver en Uchihas chakra at låse seglene, som bandt mig, op. Jeg gav dig den energi, du skulle bruge til at klare dig om dagen, mens du gav mig den chakra, der skulle bruges, for at slippe ud,"
"AKAUI!!", hørte Akaui sin mor råbe. Det næste øjeblik Sprang ti ninjaer efter Nibi med hver deres element-teknik, hvilket væltede Nibi om på siden.
"Mor!", råbte Akaui, mens Shinrai løb hen mod ham.
"Er du okay, skat?"
"Det er ikke det, jeg mente, det er-"
Der hørtes et brøl, og adskillige ninjaer måtte springe tilbage for at undgå Nibis udfald. Den pressede alle folk, inklusive Akaui og Shinrai, ned fra taget.
Akaui blev skubbet til side af Shinrai midt i faldet, hvilket hjalp ham med lige netop at undgå et faldende klippestykke.
"Det nytter ikke at besejre den eller lukke den inde i rummet igen!", hørte han Shinrai råbe til de andre, "vi har ikke andet valg end at skabe en ny Jinch-"
Akaui samlede chakra i fodsålerne og bremsede hen ad væggen lige inden han ramte jorde. Han blev dog nødt til at sætte af fra væggen for at undgå at blive knust af Nibis krop, som kom springene efter dem.
De andre ninjaer blev slynget væk af trykbølgen fra dens landing, og Nibi skulle til at angribe dem. Akaui sprang ind foran hende, "NEJ!"
Nibi stoppede og kiggede undrende på ham.
"Hvorfor gør du det her? Ville du ikke være fri? Man vil jagte dig, hvis du fortsætter på denne måde!"
"Dumme dreng!", sagde Nibi, "Jeg måtte for længe siden indse, at der ikke er plads til min eksistens i denne verden. Jeg må selv skabe pladsen!"
"Hvad får dig til at tro, at de ikke har lige så meget ret til at være her, som du har?"
Nibi hvæsede, "har DE måske været spærret inde i hundredvis af år? Har de måske skulle leve hele sit lange liv som et våben for mindre væsner?"
"Jeg siger ikke, at jeg ikke forstår, hvordan du har det, for det gør jeg!", råbte Akaui, "men de folk, du vil slå ihjel har venner og familier, som ville blive knuste! De føler, at deres liv er lige så meget værd!"
"Så er det mig, eller dem!", råbte Nibi.
Akaui tav et øjeblik, "det behøver ikke være sådan! Du behøver ikke være det monster, de siger, du er. Du skal bare træffe et valg, de kan acceptere. Hjælp os, så vil vi hjælpe dig. Tag del i min krop, så kan vi rejse rundt i verden sammen!", Akaui vidste ikke, hvorfor han sagde det. Han følte bare med det væsen, han havde delt drømme og tanker med. Det var rart at have nogen, der kunne forstå en...
Nibi var stille i et stykke tid. Akaui vidste, at alle kiggede på ham. Så sagde hun: "Du er det tredje menneske, jeg har valgt at stole på..."
Det tog ninjaerne åbenbart som et ja. De stormede frem, omringede Nibi og begyndte at forme fingersegl.
Shinrai gik hen ved siden af ham, "er du sikker på det her?"
Akaui tav et øjeblik, "ja!"
Ninjaerne var færdige med deres fingersegl, og en barriere skabtes omkring Nibi. Samtidigt dukkede der chakra-lænker op af jorden, tog fat i Akaui og tvang ham på knæ. Hans allerede løse pandebånd røg af.
"Shinrai-senpai," råbte en af mændene, "vi kan ikke indfange dens krop!"
"Jeg klarer den! Yin-chakraen skal forsegles først", råbte hun. Hun lavede en række komplicerede fingersegl, "Shinseina Torii!"
En stor japansk port dukkede op mellem Akaui og Nibi med tegnet for sjæl på overlæggeren. Der var en underlig, gennemsigtigt blå kraft der, hvor man skulle gå gennem den.
Pludselig blev alt det blå chakra, som omgav Nibi suget ind gennem porten som en støvsuger og ind i panden på Akaui. Og så... mørke.

Det første, Akaui fornemmede, var, at han lå på en seng. Den var meget blød og rar. Han åbnede øjnene og opdagede, at hans syn var sløret.
"Akaui?", hørte han en velkendt stemme, mens hans øjne vænnede sig til lyset. Han så hen mod lyden. Der sad hans mor.
"Så vågnede du endelig,"
Akaui forsøgte at rejse sig, men det var svært. Han havde ondt i hovedet, "hvor længe har jeg ligget her?"
"Et par dage," svarede Sinrai, "det tager lidt tid, før din krop vender sig til Nibi og omvendt. Indtil da vil du måske føle noget hovedpine..."
Akaui mærkede pludselig, at han havde bandage på panden i stedet for et pandebånd, "gik det hele godt?"
"Det gik bedre end jeg turde håbe på," svarede hun og tog ham i hånden, "hvor kendte du Nibi fra?"
Akaui fortalte Shinrai det, som han burde have fortalt hende for længe siden: Hans drømme med Nibi, de ting han snakkede med hende om, hvorfor han havde været bange for, at det var forkert og derfor ikke havdefortalt det og så videre.
Da det hele var fortalt, sagde Shinrai: "Du skal lige vide, at det er en hemmelighed."
"Hvad?", spurgte Akaui forvirret.
"At du er jinchuriki. Kun forseglingsholdet, hokagen og nogle få udvalgte har fået det at vide. Du skal ikke fortælle det videre til nogen. Heller ikke dine holdkammerater."
Akaui nikkede, "okay, mor."
"Det er godt," sagde Shinrai og kyssede ham på kinden, "prøv nu at få noget søvn."
Akaui lukkede øjnene, og sov få sekunder senere.

Han gik rundt i et enormt, sort rum med et lille lag af vand, som plaskede for hvert skridt. Han var meget bevidst om, hvad der havde foregået den tidligere dag, så det var ikke en almindelig drøm...
"Godaften, lille ven," sagde en velkendt stemme.
Der lå Nibi i sin sorte katte-form.
"Hej," sagde Akaui, "hvordan har du det?"
"Rart," sagde Nibi glad, "dit sind er et interessant sted at være. Det er dog svært at finde min yin-chakra..."
"Hvad?"
"Min krop og min sjæl blev forseglet enkeltvis. Det er den sikreste måde at forsegle mig på, da min chakra og min krop ikke hænger sammen. Din mor er god til forseglinger,"
"Den bedste," sagde Akaui, "hvad så når du finder din chakra?"
"Så kan vi være bedre forbundne. Ser du, efter hun sendte min sjæl og min krop ind i dig, skabte hun et avanceret segl, som forhindrer min chakra i at overtage din. På den måde sender du ikke al min yin-chakra ud i et skud. Til gengæld kan jeg blande min chakra med dit og gøre dig stærkere. Virkelig godt gået..."
"Tak," sagde Akaui, "for at du ikke gjorde dem noget,"
"Det er mig, som takker," sagde Nibi.
"Hvorfor?"
"For at du forstod mig. Det er rart, at have nogen, der forstår en...

Og med det, vågnede Akaui.