Raito vinkede tilbage selvom at Blaze løb med ryggen til ham //OUT - raitos hjem//

Maruchinu: hey Ren *tænker* (hvor er han nu henne) HEY REN HVOR ER DU *tænker* (måske er han der lige nu* nå men han dukker nok op før ellers siden

Akaui og Machaku kom gående ud af caféen.
"Jeg tror også, at min mor kunne tænke sig at ønske dig tillykke," sagde Akaui, "hun så vist turneringen og er kommet hjem nu,"

''lad os tage hjem til dig så, fætter''

Machaku var hurtigt væk og Akaui begyndte at gå efter ham, da han hørte en bekendt stemme: "Akaui! Der var du!"
Han vendte sig om og fik øje på en pige på sin egen alder, som han havde mødt i Iwa. Det var Kumiko, som nu var den femhaledes jinchuriki.
"Kumiko? Hvad laver du her?", udbrød Akaui.
"Slap af," svarede hun, "jeg er her som repræsentant for Iwa til chuninudvælgelsen. Nogen skal jo være med til at træffe en afgørelse,"
"Så det var dig, der udnævnte Machaku til chunin?"
"Nej, jeg var egentlig imod det. Han virkede for overilet,"
Akaui lo en smule.
"Men det er ikke derfor jeg har ledt efter dig!", sagde hun pludselig.
"Har du ledt efter mig? Hvorfor?"
Hun sænkede stemmen, "De fem store daimyoer er ved at planlægge en krig mod Oto,"
"Hvad har det med mig at gøre?"
"Det ved jeg ikke, men jeg blev bedt om at tage dig med op til hokagen,"
Akaui løftede det ene øjenbryn. Hvad havde hokagen tænkt sig? At beskytte ham? At træne ham? At sende ham i krigen?
"Okay så," svarede Akaui, "vis vejen,"

//OUT - Hokagetårnet//

"Der er du!" hurtigt bliver han skubbet ned på den kolde jord..
"Hvad laver du!?" han ser op på pigen som skubbede ham. "Lazy!"

"Hvor har du været henne! OG hold op med at kalde mig det navn" hun ser vredt på Denhai.

"Jeg har været ude og lære nye ting.." han sukkede..

"Sig mig.. Har du fået dine Sharingan Øjne!!" hun skreg af glæde..
"Slap nu lige lidt af" han griner.

"Nå, det betyder jo vi nu er lige gode.." hun smiler..

"Hold nu op.. du ved at jeg er meget bedre end dig nu. Jeg er blevet lært af vise mænd, som er i besiddelse af langt større kræfter end du aner.." pludselig bliver smilet ændret til et alvorligt blik.

"Selvfølgelig.. men så har du ikke imod at kæmpe." siger hun smilende.

"Jeg kan ikke kæmpe mod min søster.."
"Så siger vi det.. Men du er godt klar over vi ikke er søskende." hun smiler til ham.
"Ja ja, men vi har været venner lige siden vi var små.. Mere søskende kan man ikke blive." han rejser sig op fra jorden og smiler til hende.
"Tro mig.. Du vil ikke vide hvordan det er at have en rigtig lille bror. Det er forfærdelig til tider.." et lille smil kommer frem på hendes læbe, og hurtigt løber hun.
"VENT hvad skal du!" Han griner, "nå så er det vidst på tide at finde ud af om der er sket noget spændende mens jeg har været væk.."

Langsomt begynder han at gå hen til den lokale nudel bar. "Nå er der sket noget spændende siden jeg rejste" han sætter sig på stolen, og ser op på ejeren.
"Nah, ikke rigtig. Stort ikke andet end der er gået rygter om at lederende vil angribe Oto."

"Lyder spændende. Nå jeg er nød til at løbe nu, vi ses sikkert igen"

//OUT//

Maruchinu: *havde lige købt en is og sad på en bænk og spist den* hmm hvad skal man mon lave nu hmm *tog en lille bog fram og bygende at læse* gad vide om Blaze er kommet hjem hmm det finder jeg nok ud af sener

((2 timer sener))

Hinata: HEJ MARU

Maruchinu: åh hej Hinata hvad så

Hinata: jeg ville bare se hvad du lavet

Maruchinu: ikke så maget jeg vil bare finde mine gamle venner men har ikke set nogen af dem i nu

Hinata: det var da syndt

Maruchinu: jeg leder lidt længer vil du med

Hinata: ja klart *smiler*

Maruchinu: godt *begynder at gå rundt i byen*

//OUT//

Maruchinu: *kommer stille gårne med an flaske vand i hånden mens han ser ned i jorden* Blaze

Hinata: Maru er du okay

Maruchinu: *siger ikke et ord og går bare vider i stilhed*

Hinata: *ser bekymert på Maruchinu* *tænker* (hvad er der galt med ham)

Maruchinu: *tager en slurk af flasken* hmm

Hinata: Maru

Maruchinu: hvad er der Hinata

Hinata: skal vi ikke træne lidt

Maruchinu: det kan vi da godt *begynder at gå*

Hinata: *går stille med*

//OUT//

Kurai: *Går ud af døgnkiosken med en pose i den ene hånd og en sodavandsis i den anden* Ahh, jeg elsker en god is om aften. Det er så dejligt forfriskende *Han spiste lidt af den og frydedes sig over den vidunderlige smag af appelsin*

Maruchinu: *kom stille og rolig gårne da en flok ninja løb forbi og et lille silm kom fram på hans læber* jeg er sulten haha *løber mod Ichiraku Ramen Bar* nu skal der spises

//OUT//

Maruchinu: *gik i gennem gaden mens han spille på sin fløjte*

Hinata: *gik ikke så langt bagved ham* Maru hmm

Maruchinu: *gik vider og ned den stille natte luft der blæste mod ham mens han bliv ved med et spille på sin fløjte*

Hinata: *begynde stille at nynde*

Maruchinu: *sad på en bænk med en bog liggene på hans skød mens han sov*

Nigufutsu: *kom stille gårene da hun fik øje på Maruchinu* er.. er det *løber over mod Maruchinu* MMAAARRRUUUU *og hopper*

Maruchinu: *vågner ved lyden af sin søsters stemme men når ikke at fløtte sig og bliver væltet af bænken* av

Nigufutsu: åh nej åh nej *skønder sig at hjælpe Maruchinu op igen* det må du undskyle Maru

Maruchinu: er det dig Nigufutsu

Nigufutsu: *karmmer sin bror* jeg har savnet dig

Maruchinu: jeg har også savnet dig søs *klapper hende blidt på hovedet* hvordan har de det der hjemme

Nigufutsu: de har det fint

Maruchinu: det jeg glad for at høre vil du med mig hjem

Nigufutsu: nej ikke denne gang jeg skal hjem og lave mad

Maruchinu: okay måske en anden gang ses

Nigufursu: ja vi ses

Maruchinu: hils dem der hjemme *begynder at gå*^

Nigufutsu: det skal jeg nok *går den anden vej*

//OUT//