Denji lå, kun lige vågen, og så på manden der bare havde brugt ham som et legetøj til Baru. Men han tænkte pyt, det ville alligevel ikke ændre noget, han var bare en svag, knægt der bare havde en unormal hårfarve.
"..."
Hans syn blev let sløret men han holdte det lige godt nok, til at se manden gribe Baru.

"Ynkeligt." Fik Baru frem stammet. "Du er ynkelig Maioritas! Forventer du virkelig at alt bare kommer til dig hvis du ligger og flæber?" Det var tydeligt at den store brug af Chakra havde sin effekt på Baru. "Når man ikke er født med nogen særlig evne, eller talent. Betyder det ikke du ikke kan blive en lige så god Ninja som dem fra Hyuga og Uchiha klanenerne." Baru begyndte at hoste grimt. "Uden deres Baykugan og Sharingan er de svage. Det er det eneste der har gjort de to tåbelige klaner til noget. Deres ubrugelig øjne! En sand Ninja finder vejen til toppen ved at bruge sine medfødte evner, men mere vigtigt. Hård træning og et stort udvalg af stærke tricks! Jeg er ikke født med nogen Kekkei Genkai! Men jeg er født med noget endnu bedre." Baru fik rejste sig op, og fundet et støtte punkt, så manden kunne slippe ham. "Styrke og vilje til at blive en sand Ninja kommer ikke nogle smarte øjne. Det kommer fra dine valg. Hvis du vælger at blive liggende der og håbe på dit lille jord nummer der kommer af sig selv. Så gør det, men regn ikke med nogle resultater. Men hvis du rejser dig op, og kæmper for det, kan vi måske tale om en omkamp. Indtil da, så ses vi vel til vores missioner Maioritas." Baru vaklede stille tilbage til hospitalet. Der var for langt hjem, og hans krop kunne ikke klare at gå så langt, plus han bare skulle have noget søvn nu.

Denji havde hørt hvad Baru havde sagt, men kroppen tvang ham til at sove...

Næste Morgen:

Denji vågner, det er solskin og fuglene kvidrer. Han rejser sig halvsøvnigt op og ser på det træ, han har sovet ved.
"Han har sgu ret ham, Prinsessen..."
Denji stod foran træet og koncentrerede sig meget, han gjorde klar til angreb med hånden.
"Pressure Palm!"
Han slog mod træet med håndfladen så godt han kunne, men det gjorde kun at der faldt en lille nød og 3 blade ned.
"Tss... Må hellere øve noget mere.."
Han prøvede flere og flere gange, imens dem der gik på hospitalet så underligt på ham.

"GODMORGEN!!" udbrød Shini i en høj tone "TEAM 9!!!!"
"KOMMER I IKKE OP NU SÅ SER I ALDRIG I MORGEN" blev der råbt, Julie ventede og håbede nu på at Teamet var lidt mere et Team end bare 3 personer
"Tja du får dem sikkert aldrig ud af totterne på hinanden" lo Shini og satte sig ned på en bænk "hvis de nu bare kunne indrømme at de har det dårligt.. så ville det hele blive lettere"
"Du er da ikke et hak bedre muldvarp" svarede Julie
"Nej" Shini smilede "men det er da ikke mig dr slås vel"

Baru kom stille gående hen til Shini og Julie. "Undskyld forsinkelsen. Jeg sov over mig." Han smilede muntert til begge. "Jeg kom vidst til at træne lidt for hårdt igår." Han grinte lidt og bukkede undskyld. "Så, Sensei, har du en mission til os idag?" Han rettede sig op og så spørgene på sin Sensei.

Denji hørte deres Sensei men lavede den en sidste gang, bare for at gøre det.
"Pressure Palm!"
Barken brækkede et okay stykke, og han gik hen til Sensei´en, prinsessen og Shin.
"Er her nu Sensei"
Han begyndte at fumle med sit hængende, røde hår.

Julies stikkene blik kørte hen over de to Geniner "noget tyder på at i er faldet lidt mere til ro i dag"
"Som om" hostede Shini er der i solståle humør
Julies hæl var snart placeret i Shinis private afdelinger og hun fortsatte sin tale "jo jeg har en mission til jer.. det vil blive vores første og den kræver Teamwork" hun stak dem alle tre et kort "som i kan se har i fået et kort over en ørken.. men ikke hvilken som helst ørken.. nej for et sted derude ligger vores nabo Hidden Sand" hun smilede "jeres mission.. at finde derover som en gruppe og få hjulpet folk i Land of Wind med hvad de nu lige skulle have hjælp til" i samme nu forsvandt hun

"Hvorfor lige i nødderne?" sukkede Shini og faldt på knæ i smerte

Baru smilede. "En ørken? Hun hadder mig, gør hun ikke?" Han sukkede. "Men hva? Vi kommer aldrig videre hvis vi bliver her." Han så ned på Shini. Et sådan spark måtte have gjort utroligt ondt. Han gemte sit kort væk, og løftede Shini op på sin ryg. "Jeg skal nok bære dig til du selv kan gå igen." Han smilede og så over på Denji. "Den der kommer sidst betaler frokost!" Udbrød han og satte i løb mod byen udgang.

Denji så på Shin. Han hviskede til Baru.
"Det må have gjort nas.."
Han så Baru løfte ham på sin ryg, nu havde han da en fordel.
"Du vinder ikke!"
Han løb hurtigt afsted efter Baru og ud til portens ende.

Før Shini kunne nå at svare sad han på Barus ryg "Tak jeg klare mig" fik han sagt og smilede, hoppede af Barus ryg og fik derved forspring "ja så længe den 'sidste' ikke bliver mig"

/OUT - Konoha Indgangsport/

Baru så overasket på Shini. "Shinibi din snyder!" Han satte farten op og fik indhentet Shini. Dog satte han farten lidt ned igen for at se på kortet. "Okay, den vej!" Udbrød han og løb igen til. Han ville bare ikke være den sidste.

/Out - Konoha indgangport/

Denji sparede kræfterne, men løb stadig så hurtigt han kunne uden at bruge for meget kræft.

//OUT-Konoha Indgang//

Kasa vågnede. Han var på hospitalet. I starten kunne han ikke mærke noget, men han begyndte langsomt at genvinde følelsen i hans krop. Han satte sig op. Hvor længe havde han været der? 1 dag? En uge? 10 dage? Det var ligemeget. Han kunne ikke mærke nogen smerte. Han var okay. Han slog dynen til side og rejste sig. Han påklædte sig sin dragt og sine handsker. Og gik. Sygeplejerskerne prøvede at stoppe ham, men han skubbede dem til siden. Han skulle tilbage til arbejdet.

Der var gang i den på hospitalet og der var tilkaldt mange flere lægerer end normalt.
I dag var et skrækkeligt syn, nærmest alle stuer var fyldt med folk der havde haft noget med Chunin eksamen af gøre.. og det gjaldt også Shini
Han satte sig ned.. ventede til det blev hans tur.. han fik et værelse.. et hurtigt opsyn og fik så af vide at han dagen efter kunne blive udskrevet.
Hvorfor endte det altid sådan her... var det virkelig fordi Shini var svag?

Machaku kommer ind på hospitalet efter at han blev tvunget til det ''Slip mig! Jeg har det fint! Jeg har bare ikke ret meget chakra! Jeg blev ikke skadet!'' En af lægerne tog fat i Machaku og lagde ham i en seng ''Nu slapper du af, og hviler dig lidt! Du har mistet meget chakra og energi'' Machaku stirrede ledt på lægen og lagde sig til at sove ''Taber...''

Raito ligger og hviler sig i en seng på hospitalet og var lige faldet i søvn da Matsu kommer ind "halløj, chunin"
Raito: "chunin?"
Matsu: "du bestod"
Raito: "men jeg vandt kun første runde og det var rent held"
Matsu: "jep, det var rent held at du blev chunin" og griner lidt
Raito: "hey"
Matsu lægger sin hånd på Raitos hoved "måske skulle jeg se hvor god du er blevet"
Raito: "men såret på min arm skal jo hele først. lægen sagde jeg havde mistet en god del blod" Raito ser på såret der er dækket af bandage "der er faktisk nogle andre jeg hellere vil kæmpe imod lige nu"
Matsu: "det lyder til du har fået en rival"
Raito: "ikke rigtigt"
Matsu kigger tænksom på Raito "vi ses bare senere så, du har jo planer, lyder det til"

Machaku hopper ud af sengen og går ind til Raito ''Hey.. er du okay? Hvem er så dine holdkamarater?'' Machaku smilte skævt til Raito..

Raito kigger på machaku "mine holdkammerater? det er Denhai og Utaki, hvorfor"

Machaku stirre lidt ''Ikke for noget. Jeg mangler bare et team, ikke andet'' Machaku vender sig og går ind i sin seng igen

Akaui havde fået hele situationen at vide fra sin mor. Han havde let hovedpine, men var ellers rask.
"Jeg skal på mission nu, skat," sagde Shinrai, "vi ses derhjemme,"
Da hun var gået gik Akaui ud af sit værelse og hen til Shinis. Han ville gerne tale med ham. På grund af Shinis øjne kunne han ikke se om han var vågen, "Shini... er du vågen?"

Raito ser han går igen. "han må have travlt med at finde et hold. han virker i hvert fald målrettet"

"Hvordan skulle jeg kunne sove fra sådan en katastrofe" Shini satte sig op i sengen "Ham Zeidan" han knyttede sin hånd "min Mangekyō, tabet, ødelæggelserne.. Akatsuki" han sukkede "jeg får nok ikke sove foreløbig"

En kvinde nærmest styrtede ind på stuen "det er da heldigt at i to er her" hun så på dem "i er blevet udskrevet før tid" hun smilede.. ikke særlig glad "hokagen har vist noget at sige... Chunins"

Shini rejste sig op "Julie Sensei".. han gik nærmere hende "du skal ikke kalde os Chunin.. det har vi ikke fortjent" Shini vendte sig om mod Akaui "vi har ikke hele dagen vel?"

//OUT - Hokage tårnet//

Akaui var stadig paf over at være erklæret Chunin, "åh, hvad? Ja! Jeg kommer med det samme!"

//OUT - Hokage Tårnet//

Machaku gik igen ud af værelset, og denne gang på toilettet

efter en nats søvn beslutter Raito sig for at smutte hjem igen

//OUT - Raitos hjem//