Her bliver Shinobier og andre der er kommet til skade behandlet... Nederst i kælderen af hospitalet ligger den intensive afdeling der ikke særlig tit bliver brugt

Baru, der var løbet i forvejen, trådte ind i hospitalet. "Øhm, min Sensei bad mig komme og blive tjekket." mere nåede han ikke og sige før en læge råbte op. "Det er ham!" Og pludselig var Baru overmandet af otte læger, der slæbt han ind til en seng. "Nu bliver du her, og slapper af." En sygeplejeske så strænkt på ham, og forlod derefter værelset. Baru sukkede og så ud af vinduet. "Måske man ikke skulle være løbet væk fra den læge i morges..."

"Shinibi" en læge smilede til ham "jeg har da ikke set dig længe.. det er snart flere år siden"
Han smilede "du var den læge der lavede min øjenoperation ikke sandt"
Lægens ansigtsudtryk blev en smule mut "ja det er mig" men det triste ansigt blev hurtigt vent til et smil "jeg høre at du blev Genin tillykke med det.. men hvad bringer dig her.. du ser da ikke ud til at have slået dig" lægen så på ham "et par blå mærker er nok det eneste"
Han rykkede sig tættere på lægen "ham der blev overfaldet lige før er med på mit hold.. og så er der en anden knægt.. Denji"
"Denji og baru?!" udbrød lægen "men du ved da godt de to er" lægen blev stoppet
"Jep.. emn det er nu helt okay" han satte sig og ventede nu bare på at Baru og Denji blev udskrevet

Denji gik med indenfor og gemte dog alligevel ikke armen. han stod lænet imod muren men alle der var tæt på ham, gik igen så snart de fik øje på hans ansigt.
"Ikke engang lægerne vil nærme sig mig.. Typisk"
Han bed let sin underlæbe og så på Shin.
*Hmmm...."

Bar u kom gående ned af gangen. Han gabte og strakte sig. "Hey, Shinibi og abemås, skal vi se at komme videre. De missioner klar jo ikke sig selv, vel?" Han smilede og strammede sine hånd bandager endnu hårdere. "Roga Baru, jeg må bede dig om at stoppe med at bruge den teknik. Din krop vil ikke kunne holde til det. Du er stadig for ung." Baru vende sig og sendte lægen et ligegyldigt blik. "Nu ikke så nervøs. Jeg skal nok klare mig." Han smilede igen og så på sine holdkammerater. "Skal vi?"

"Abemå.."
En blodåre tittede frem på Denjis pande men han smilte bare.
"Ja Prinsesse, vi kan ikke have din yndige krop bliver spoleret af dig selv"
Han så provokerende og drilsk på Baru med udfordrende øjne.
"Pas på du ik falder over dit slør Prinsesse"

Baru greb fat i Denji's tråje. "Hør her stump" Han fandt hurtigt en isklump frem fra sin kappe/kåbe ting. "Skal vi nu fodre dig med frosne fugle igen!?" Hans blik var lige så drabeligt og alvorligt som sidste gang. Baru fik presset Denji udenfor og op af muren. "Sig arrr, eller det kommer til at gøre rigtig ondt!"

Denji så på fuglende, og undgik Barus øjne. Da han blev presset op imod muren overvejede han det hele.
"Jeg tror.."
Han fik et lille shok da han fandt ud af noget specielt.
Han begyndte at pege på sin mund.
"Put den i"
Han smilte men holdt stadig munden åben.

Baru smilede hånefuldt. "Fint." Han smed fuglen ind slog sine hænder sammen i tigerens håndtegn. "Ice Release: Swallow Snow Storm!" Udbrød han og den lille isklump blev til en lille svale, der stille gled ned mod Denji's hals, og stoppede for luften, så han ikke kunne få vejret. "Hvis du nogensinde vil blive stærkere, så pas bedre på dit liv, og gå ikke op mod nogen du ved du ikke kan slå." Sagde han ondt og så vredt på Denji.

Denji smilte og stak en finger ind i munden, flere gange ved at kaste op.
Efter 4 lille opstød kastede han helt op, og syren der fulgte med, ramte sammentidigt også fuglen.
"Selv is kan ikke tåle bræk, da der i bærk findes den mavesyre der smelter isen nemmere end ild"
Han smilte med bræk ned af munden.

Baru smilede. "Det giver mig mulighed for dette." Sagde han lavt. Med en fart, højere end hvad han før havde præsteret, gav han Denji et knæ i maven. Derefter kom de mange hånd slag. Både håndkant slag og knytnæve. For til sidst at sende et spark mod Denji. "Beklager, men mens du bare har siddet og sukket over hvor hårdt du har det, har jeg trænet, og tro mig. Du har ikke en chance." Udbrød han og gavet sidste spark i maven på Denji.

Efter de mange spark og slog faldt han på knæ og kastede endnu mere op, denne gang uden vilje.
"... Hvem sagde jeg havde det dårligt over mig selv? Du ved ikke en skid om hvordan jeg har det lille Prinsesse"
Han tog sig til maven og da en sygeplejerske hentede/tvang ham med, rækte han tunge af Baru med et lille smil.

Baru stod og så efter. "Hvor ynkeligt. Man kommer ingen vejne ved bare at sidde og have det dårligt over noget. Og derfor vil det skvat aldrig blive til noget. Køre en kamp op, men så snart det begynder, er han ubrugelig. Og det fjols er jeg endda endt i gruppe med?" Igen strammede han sine bandager op. Igen eller intet skulle stå i vejen for ham. Han ville ikke blot blive en god Ninja, han ville blive en af de bedste, så snart han havde lært at åbne alle otte borte uden problemer.

Denji blev holdt inde og renset på såret i lidt over en time inden han endelig slap fri. Faktisk blev han smidt ud af hospitalet, grundet han havde provokeret lægen en kende for meget.
"Av for satan! Pas dog på!"
Han rejste sig og så på solen, den var allerede ved at gå ned og han måtte skynde sig, men alligevel.. Han havde ca. 2 timer før han rigtig skulle være hjemme, så han kunne træne lidt imens...

Baru var igen gået over til et træ han havde trænet ved så mange gange. Træet stod stadig og så mægtig ud, men den havde fået et ordenligt indhug, på grund af Baru's mange slag og spark. Han så på lidt og begyndte så sin træning igen. Spark efter spark. Slag efter slag.

Denji så over imod Baru, han havde egentlig ret, han havde jo ik trænet og kun beskyttet sin lillesøster de sidste dage. Han sukkede og så på træets bark, det stod prægtigt og stolt, som kaldte det på Denjis næver, som VILLE det have at han skulle slå på det.
"Men hvad kan jeg dog træne..?"
Han tænkte så det knagede, og gav ham altid en efter-hovedpine.
".... Der er selvfølgelig.. men..."
han slog hårdt i træet, med sin knyttede næve.

Baru stoppede med at slå og sparke. "Du har tænkt dig at gå det level højere nu?" Manden fra den forrige dag var kommet tilbage. "Ja, hvad nytter det jeg kan bruge den, men ikke styre den?" Han lukkede øjnene, knyttede sine næver og spændte hver en muskel i sin krop. "First Gate: Gate of Opening! Open!" Han mærkede sine kræfter vokse. "Okay, bevar roen. Det kan godt være det gør ondt, men du bliver nød til at forsætte!" Baru nikkede og åbnede sine øjne. "Second Gate: Gate of Healing! Open!" Han mærkede kræften flyde rundt i ham. Hele hans krop rystede og han gik imod træet. Hans fart og styrke var so aldrig før. Han nærmest forsvandt, for derefter at dukke op med en fod plantet hårdt i træet. Med et spark havde lavede lige så meget skade på træet, som han havde gjort til sammen før. Men der gik hans grænse også, og han faldt sammen. Manden smilede og klappede imponeret. "Du er ved at fange den!" Sagde han stolt.

Denji kendte ingen, og gjorde ham meget forvirret hvis han prøvede at huske en fra bøgerne, han aldrig læste.
"Erhh..."
Han knyttede næverne og slog bare løs på træet, som kun fik små skrammer. Han sukkede og lavede en af dem han da kendte.
"Shoshitsu no Jutsu!"
Han Gav træets side, et knæ, som dog kun lavede en lille ødelæggelse i barken.
"Jeg er virkelig svag..."
Han måbede lidt over det og kløede sig i sit røde hår.

Baru rejste sig rystende op. Han sendte et lavt spark mod træet, for derefter at sete af og lande på sine hænder. Mens han stod der på sine hænder sparkede han løs med begge sine frie fødder, samtidigt med han snorrede rundt. Til sidst satte han af med hænderne og fløj op i luften. Han fik vendt sig om og lavede et sakse spark ned mod træet. Manden så måbende på Baru. "Den stil har jeg aldrig set før..." Baru rejste sig og smilede stort. "Det der var min: Mad Tiger Claw Kick! En lille Taijutsu serie jeg har lavet." Baru børstede støvet af sit tøj, og prøvede at lave som om den voldsomme smerte ikke påvirkende ham.

Denji slog og slog på den, sammentidigt med at han råbte.
"Forfanden! Forfanden! Forfanden da også!!!"
Hans sidste slag var mærkelig, træets bark brækkede en del mere, men ik for meget. Denji så overrasket på hans fingre, de var dækket til af.. Jord?! Denji forstod intet og jorden smuldrede som akse.
"Hvad.. Skete der lige....?"
Han så forvirret på hans fingre.

Baru åndede ud så på træet. "Jeg vil prøve noget der kan bevæge sig!" Manden så overrasket på Baru. "Så det vil du?" Baru nikkede og så rundt. Et lille lumsk smil kom frem over hans ansigt. "Hey! Denji! Hvad siger du til at sparings kamp!?" Baru vaklede svagt hen mod Denji. Han vaklede fra side til side mens han rystede.

Denji så overrasket på manden og Baru, men nikkede og smilte så stort. Måske kunne han få det der sære, der havde omringet hans fingre, frem igen.
"Selvfølgelig Hr! Jeg vil med stor glæde have en sparings-kamp med Baru"
Han smilte og gik hen, så der var en afstand lige så stor som på en arena.
"Vil du starte ud Baru?"
Han vinkede ham imod sig med fingrene, der sagde på deres måde, 'kom her Baru, kom bare'.

Baru så på Denji og smilede. "Fint jeg starter..." Han spændte alle hans muskler. "Second Gate: Gate of Healing! Open!" Han mærkede styrken og smerten ramme ham. Det næste øjeblik stod han foran Denji. "Mad Tiger Claw Kick!" Udbrød han, og lavede et hurtigt og lavt spark, til at fælde Denji, for derefter igen at trippe op på sine hænder, snore rundt og sparke på sammen tid, for til aldersidst hoppe op i luften, og med et sakse spark jorde Denji ned i jorden. Selv lande han perfekt og så ned på Denji. Baru havde det ufattelig godt. Det var som om hans kræfter bare ikke ville holde op.

Denji havde ikke nået at reagere, men på en sær måde, var de steder der ville have knækket ham af angrebene, ikke smertende overhovedet.
"Min tur.."
han rejste sig halv besværligt op, og så på sine knæ og albuer, som mærkeligt nok som var de dækket af en hård jord, de forsvandt dog i samme sekund og det havde gjort ham en del mere træt, end han var før kampen. Denji løb imod Baru og slog ud med armen, men skiftede midt i det hele pludselig til at løfte benet i en hurtig fart.
"Rising Knee!"
Han stod men gik alligevel en del skridt bagud.

Baru sprang tilbage, og undgik angrebet. Kort efter stormede han hen mod Denji. Han sendte det ene spark og slag efter det andet. Det hele sluttede han af med et brutalt spark mod maven. Og da man skulle tro det hele var slut, greb han fat i Denji's trøje, slyngede ham og skulderen og ind i det træ, Denji havde trænet med. "Så er det godt." manden kom hen og lagde en hånd på Baru's skulder. "Du har gjort det rigtig godt Baru! Din fart, styrke og teknik er imponerende, men selvfølgelig kan det stadig blive bedre." Baru smilede og lod de to borte lukke igen. Han blik blev sløret og han faldt ldit sammen, men blev dog grebet af manden.