Her skal alle andre ting, end dem der har en tråd, skrives ind

//HOSPITALET//

"Alle fra missionen ligger i sygesenge. Ingen er kommet dødeligt til skade, men de fleste er ude af stand til at genoptage forfølgelsen," overlægen havde netop forklaret Julie og Akaui situationen.
Akaui åndede lettet op over at hans venner var i god behold, men var også forarget over at missionen var mislykkedes.
"Vi har heller ikke tænkt os at lade dem gøre det," svarede Julie, "Baru skal have en dusør på hans hoved så han ikke er sikker her længere,"
"Hvis jeg havde været med, så," begyndte Akaui med sammenbidte tænder.
"-så havde flere kommet til skade," afsluttede Julie, "Baru er blevet meget stærkere end dig. Hav tålmodighed og træn, så skal du bare se,"
Akaui sukkede, "du har vel ret. Lad os håbe de snart er raske, så vi kan komme hjem,"

Shini havde fået behandlet sit sår, og til trods for at han var dødsens træt forholdte han sig vågen

"Zeidans Chakra, Suzeri" han sukkede og så ud over det barre landskab "gad vide om det er sådan det skal være?"

Det sidste Fasa kunne huske, var en himmel i bevægelse, fra da hun blev båret afsted igennem ørkenen, højest sansynligt af nogle suna-ninja'er.

"Avv..." mumlede Fasa, da hun prøvede at sætte sig op i sengen. Det var måske stadig lidt for tidligt at bevæge sig, men i det mindste var hun stadig i live.

I MELLEMTIDEN I EN GROTTE ET AFSIDES STED I KAZE NO KUNI

En sandstorm rasede udenfor, og ingen ved sine fulde fem ville vove sig derud. Manden i sort kåbe med røde skyer på var heldigvis ikke helt normal oppe i hovedet.
Hans ansigt var dækket af en maske op til næsen og en stråhat blokkerede for hans øjne. Han trådte ind i grotten, og fortsatte længere ind uden at ænse det sand, som krøb ned under hans kåbe.
Han havde kun et mål i øjne; kvinden, som sad og meditationsstilling midt i grotten, omgivet af segl, smykker og rituelle genstande.
"Det er tid til at stå op, Suname," sagde den mystiske mand og tog hatten af. Han havde blåligt hvidt hår, og man kunne ikke se andet af hans ansigt end hans øjne, med ar over det hele. Hans pandebånd viste fire bølgede streger, men var skåret op på tvers.
Den unge kvinde, som også havde det meste af sit ansigt dækket (dog af et slør) var let påklædt og havde et timeglas som symbol på hendes pandebånd, som hun havde på som et bandana.
Hun rørte ikke en muskel, men hendes lange, brunlige hår bølgede i vinden fra uden for grotten.
"Du har ikke tænkt dig at vågne foreløbig, hva?" sagde manden, "Sådan havde jeg det heller ikke, men det var rart endelig at vende tilbage til den fysiske verden. Man er så fyldt med kraft!"
En underlig, gullig dis strømmede ud af hans kåbe og hen mod kvinden ved navn Suname. Seglene omkring hende begyndte at lyse i samme farve og forsvinde. Et lysglimt... og Kvinden åbnede øjnene efter godt 200 år.

Machaku lå og sov i sin seng, og vågnede pludseligt ''Søvn var alt jeg havde brug for'' Han placerede sin hånd på stedet, hvor spydet havde boret sig igennem. ''Det er helet, fabelagtigt!'' Machaku rejste sig, men faldt på gulvet ''Damn'' Han kravlede op i sengen igen ''Jeg brugte for meget chakra.. måske skulle jeg ikke have bluffet..''

Shini havde bevæget sig ud fra sin stue, hospitalet var forholdsvis lille, intet i forhold til Konohas. Han mærkede alle sine venners Chakra.. de var altså i live

"Det er" han stoppede som han stod i dørkarmen til Machakus værelse "det er godt at se at du er okay" han smilede "du gjorde det godt.. som din leder, er jeg stolt af dig"

Machaku opdager shini ''Tak.. men jeg kunne ikke besejre dem.. jeg var åbenbart for svag, '' Machaku smiler ''Du var i det mindste ikke den svækling du plejer at være, heh'' Machaku ser sig omkring i værelset, som var lavet af sand ''Du havde ret.. jeg var ubrugelig, ingen af mine teknikker virkede, og jeg er endda ret stærk efter min egen mening..''

Shini lo "hellere undervurdere sig selv, frem for at tro at du er uovervindelig" han smilede atter "jeg ser til Fasa og Raito..." han sukkede "men bliv nu til du i det mindste kan gå uden hjælp" og så gik han igen

Akaui kom løbende hen til sygesengene. De fleste sov stadig, men Akaui fik øje på Shini, som så frisk ud, "Shini!"
Akaui løb over til ham, "hvad skete der? Hvordan er Baru nu? Hvor alvorligt er I såret?"

Machaku overhører Shini og Akaui's samtale, men orker ikke at gå derud, selvom han vil snakke med Akaui Akaui er min fætter.. jeg har ikke snakket med ham før.. det skulle jeg måske nu?

Shini smilede "En ting af gangen Uchiha" han satte sig ned på en skammel "Som forventet blev vi angrebet af Baru, Baru og hans hold har trukket sig tilbage.. 3, Jeg har det ganske udemærket, Machaku derinde" han pegede hen mod et værelse "er vågnet, men jeg venter stadig svar fra både Fasa og Raito" ham så op mod taget "Men hoveddparten er at alle overlevede... og som team leder, kunne jeg ikke have ønsket mig noget bedre resultat"

"Baru har fået et Team?", udbrød Akaui, "hvordan er de? Lige så stærke som ham?"

Shini sukkede "Jeg var oppe mod en af dem, Jade hed han.. og det ser ud til at han er immun overfor Genjustu, men jeg syntes bare der var noget ved ham der ikke stemmede" han sukkede atter "men efter alt at sige er de stærke.. det samme gælder Baru, han er meget stærkerer end sidst jeg så ham"

Machaku steg op ad sengen, og gik ud på gangen ''De virkede uovervindelige. Ingen teknikker kunne skade dem. De var for stærke for os. Men du er Akaui, ikke sandt?'' Machaku smiler til Akaui

"Det tror jeg næppe, selvom Jinjuriki mod Jinjuriki kunne være ligeværdige" han sukkede "nu er det jo ikke for at snage i dit privatliv Akaui.. men jeg har læst din joirnal op til flere gange, vi er jo holdkammerater"

"Ja, jeg er Akaui," svarede Akaui til Machaku, hvorefter han vendte sig mod Shini, "jeg hørte at kun nogle få fik det at vide... men jeg kan godt forstå, de gav dig adgang til dokumenterne," Akaui sænkede sin snak til en hvisken, "men er du sød at være lidt stille med det? Det er vist vigtigt..."

''Akaui.. jeg skal lige snakke med dig, vil du være sød at følge med ind på mit værelse?'' Machaku smiler

Shini smilede og hviskede så tilbage "Hvis du siger det så"
Derefter så han sig omkring og stødte så ind i sin Sensei
"Så der var du" sagde hun i en hård tone "og du er uden skrammer"
Shini avr tavs "så hvad vil du nu, give mig tæsk, nedgradere mig.. eller kelde min mission for en fiasko?"
Julie lagde en hånd på Shinis skulder "ikke andet end at jeg er glad for at jeg ikke mistede en mere fra holdet" så gik hun igen, men på vejen væk vinkede hun
Shini smilede "kæft du er mærkelig sensei" sagde han til sig selv

Akaui hørte Machaku og vendte sig mod ham. Han forstod ikke hvad det kunne være, Machaku ville snakke om, så han gik ind til ham, "hvad er der?"

''Akaui, du er min fætter'' Machaku smilede ''Min far og din mor er søskende. Din mor og jeg fandt ud af det en dag jeg besøgte hende'' Machaku sætter sig i sengen

"Hvad!?", den havde Akaui ikke regnet med, "men det er jo... øh... overraskende... jeg anede ikke at min morbror havde børn... så... dav?"

''Hey..'' Machaku ser op i loftet ''Jeg er ældre end dig, og jeg har boet i Yukigakure det meste af mit liv, din mor blev flyttet til Konoha da hun var ung''

Akaui var stille lidt, "det er første gang jeg har mødt en direkte slægtning ud over min mor... ret underligt..."

Machaku ler lidt ''Ja det er vel lidt bisard, at møde en slægtning på en mission!'' Machaku udtrykker et seriøst ansigtsudtryk ''Besidder du Ice Release?''