Sapphire sukkede og knipsede med fingrene. Isen smeltede på et sekund og han så hen på Machaku. "Opgiv det dog. Jeg kan samle selv den lille mængde fugt der er i luften og opvarme det, og derved smelte dit is."

Baru mærkede varmen, men gjorde ikke noget ved det. Derimod slog han sit sværd ned i gennem ilden og skar sig vej gennem hendes jutsu. "Det har været sjovt." Mumlede han og løftede sit sværd til et sidste angreb.

Jade sprang hen mod Shini med et nyt spyd. Intet måtte stoppe ham i at tjene sin nye herre.

Machaku smilede, og vævede nogle håndtegn ''Jeg bruger i øjeblikket kun normalt is, da usmelteligt is kræver mere chakra. Så nu brænder jeg dig!'' En stor ildkugle former sig, og suser mod Sapphire og co.

Ruby sukkede og løftede sin hånd. "Skal vi ikke bare afslutte det her?" En masse sand kom op under ild kuglen og kvalte alt ilden væk. "Så let kan det gøres!" Udbrød hun og så hen på Sapphire.

''Ruby kan bruge sand, Sapphire vand. En anden bruger træ, Baru bruger Is, som jeg.'' Machaku lavede flere håndtegn, og var pludselig bag sine fjender da han skulle bruge sin jutsu ''Water style Water dragon jutsu!'' En drage af vand suser mod dem, hvorefter den bliver koldere og koldere, og til sidst is, som sprænger i luften foran sine modstandere

Ingen af de tre Ninja'er blev ramt, og pludselig stod Sapphire bag Machaku. "Nu gider jeg virkelig ikke mere!" Sparker ham af sted, og samler lidt vand fra sin drikkedunk til et spyd han kaster efter Machaku. "Og dø så!"

Mens Machaku er oppe i luften, bliver han stiv ''LORT! Jeg er ikke kommet mig helt fra hospitalet'' Spydet borer sig igennem hans ene side, og blod fosser ud af ham. Han lander på jorden, stopper blødningen med ice release ''Shini.. Fasa.. det er op til jer'' Derefter mister han bevistheden, men han er stadig i live

Shini lo og lod spyddet spide ham, eller det skulle man tro
"Jeg må takke Machaku for at have forkullet de små gerne der lå i sandet.." diamant pulver flød fra Shinis bryst "kul kan, under massiv sammenpresning blive til krystal, jordens hårdeste stof" han rejste sig forslået op "men nu er der heller ikke flere tricks.. jeg giver op" han smilede

Fasa prøvede at bevæge sig, men kunne ikke. Den fireball havde krævet mere energi end hun havde regnede med. At bluffe ville være pointeløst. Man kunne lige så godt acceptere nederlaget på nuværende tidspunkt. "Hn." hun kiggede køligt på på Baru.

Baru gjorde det kort. Lavede et simpelt afsluttende hug. "Jeg takker for en herlig kamp. Må du overleve til en omkamp."

Jade så hen på Shini. "Meget vel." Muren forsvinder. "Det ser ud til det hele er overstået."

Jade, Quartz, Sapphire og Ruby samlede sig hurtigt om Baru, før en kæmpe sort drage af ren snestorm blev dannet som om den, og fløj mod himlen med dem.

En flok elite ninjaer fra Suna ankommer til stedet. I det fjerne ses en sort skikkelse, som allerede er over alle bjerge.
Omkring dem lå fire sårede ninjaer fra Konoha.
"Vi skal nok få jer hjem," sagde lederen af gruppen.
Hver af dem tog en fra gruppen over skulderen, og de skyndte sig tilbage til Sunas hospital.

//ALLE OUT - Diverse Steder i Suna//

Shini blev så hjulpet ind til Suna

//OUT//

"Vi er heldige" Sora stoppede op "vinden er på vores side, vi kan bevæge os relativt hurtigt og undgå storme"
Shini sukkede lettet "Hvilket gør det hele meget nemmere" han så rundt og ville helst ikke mindes om kampen mod Jade "men hvad er planen?"
Sora så om der var andre i sigte, men det så fredeligt ud "Vi eskortere Mester Hiori til et hemmeligt men sikkert sted, som situationen er nu, er Akatsuki alt for tæt Suna til at vi kan løbe risikoen ved at have ham evakueret i hans fødeby" han sukkede let "selvom man i den alder, og mentale tilstand, ikke burde være udsat for sådan nogle ting, er det her det sikreste for ham"
Shini lo for sig selv "Men jeg tror nok han klare den, syntes nemlig at den ville rod virkede mig bekendt"

Akaui, Hiori og Julie løb lidt længere bagud.
"Sker det her ofte når man er Jinchuriki?", spurgte Akaui Hiori.
"Ikke sådan noget lige så alvorligt, men man bliver vandt til at have særlige rettigheder og reglementer... hvorfor spørger du?"
"Akaui er også Jinchuriki," forklarede Julie.
Hiori så en smule overrasket ud, "så bør du forstå nøjagtigt hvordan jeg har det,"
"Jeg blev først Jinchuriki for nogle uger siden," forklarede Akaui, "jeg er ikke vokset op med det,"
"Nå da... jeg er ikke personen at spørge, jeg er meget yngre end dig. Bare vend dig til det. Du er ikke længere bare en ninja,"
Akaui var stille og lod det fise ind.

"Søg ind mod grotterne derovre!" udbrød Sora "vi bliver overvåget"
"Hvor, hvor!" udbrød Shini og stod som en anden idiot. Han valgte at følge de andre
Sora blev ude, for nu.. hellere for de andre i sikkerhed

Det begyndte at blæse op fra nord og sand begyndte langsomt at flyve rundt i luften da de gik ind i grotten.
Mens Sora satte en eller anden fælde op, fandt Julie nogle kviste og grene frem fra sin taske, som de lavede et bål klar med.
"God ide," sagde Hiroi, "det kan vi få brug for. De her sandstorme har det med at stå på i lang tid.
"Shini," sagde Julie, "du har et kort, ikke sandt? Kan vi lige få et overblik?"

Shini satte sig ned og trak kortet frem og gav sin sensei kortet "Ja jeg får ikke noget ud af det, jeg er jo noget af en muldvarp ikke sandt?" han lo og smilede til Akaui.. "ser man det, så jeg har været på hold med to Jinjuriker.. både Baru og dig"

"Ja," sagde Akaui, "og hvis man tæller den her rejse med, så er det tre!"
"Jeg har ikke så godt styr på dette område," sagde Julie, "men vi er et sted i ørkenen mellem Suna og Iwa... hvad mener du?", Julie henvendte sig til Hiroi.
"Jeg kommer ikke ud så ofte, så jeg ved ikke meget. Det er bare én stor ørken..."
"Nå, I har fundet et kort frem?"
Sora trådte indenfor i hulen med tilsandet uniform. Sandet begyndte for alvor at hvirvle udenfor.
"Lad mis se..." hun så på kortet, "Vi er... her!" hun pegede på et sted i Suna. De var faktisk snart i Iwa.
"Vi er godt nok nået langt!", udbrød Akaui, "på under et døgn..."
"Optegnelserne er ikke specielt præcise," forklarede Sora, "det er jo en stor ørken, så man har ikke undersøgt det så meget. Der er en del forvridninger på dette kort, men jeg kender områddet bedre end kortet. Der er flere grunde til at jeg blev valgt som Kazekage-samas bodyguard..."

"Men" Shini gabte "nu kommer jeg og er lyseslukker. Det er en stor ørken ja, det er en stor ørken jeg ikke kender, og kender jeg ikke stedet.. så er jeg ikke rigtig noget værd" han gabte igen "og hvis jeg først aktiver noget der minder om en ordentligt syn.. ja så når vi ikke mere end et par meter.. så jeg ville sige at vi skulle holde for i dag.. desuden med en fjende derude.. er det ikke vildt godt at forvilde sig derud"
Sora blev ved indgangen "Ja jeg høre at du er blind unge Shinibi, men at du også har været her før.. og kun for nogle dage siden.. du kæmpede mod Jade, en af monsteret Barus mænd"
"Udover at han ikke er et monster" surmulede Shini "Baru er.. bare anderledes"

Mens de store snakkede havde Hiroi lagt sig i et hjørne og begyndt at hvile sig.
Mørket var ved at falde på, men det var knapt til at se for den nu tykke sandstorm. Akaui tændte et bål, mens Julie nikkede over Shinis bemærkning og gik hen til Sora for at snakke om guderne må vide hvad.
"Jeg har ikke kendt Baru særligt længe," sagde Akaui, "jeg kender ikke meget til hans fortid eller noget, men jeg ved, at han er god nok et eller andet sted... jeg ser bare ikke grunden til sådan at forråde sit hjemland på den måde..."

"Baru var" Shini roede lidt i bålet med en pind "Baru var efterladt fra start og stemplet som et monster" han gabte "ser du, jeg mødte ham da akedemiet begyndte og vi har været venner lige siden. Jeg tror han glemte det hele i den tid, kunne få lov til at være barn.. og nu" han sukkede "nej jeg kan ikke tilgive ham, for at have forrådt os, eller for nogle af de andre ting han har gjort.. men jeg ved at der bare er mere" Shini lo for sig selv "jeg lyder næsten som om jeg var en pige der ikke havde styr på mine hormoner" han så over på sin sensei "Og hvis nogle af os prøvede samme trick som Baru.. så ville Julie Sensei aldrig komme over det" han sukkede atter "men siden angrebet ved chunin eksamen, og mit møde med Zeidan... har jeg flere gange haft lyst til at forsvinde.. ligesom baru har gjort det" han lo, højt denne her gang "det er som om der er noget i mig der hele tiden høre Zeidan kalde 'kom til mig, kom til Akatsuki'"

"Shini," sagde Akaui, "det skal du ikke en gang overveje! Jeg lyder måske barnlig og som en fyr ud af en superhelte-bog, men... de er onde. De er ligeglade med alle liv de tager, og det ved jeg, du ikke er.
Jeg ved, at du har dine grunde, og jeg ved heller ikke meget om dig, men du kan stole på, at du ikke får det godt hvis du forlader os... og... du er en af mine eneste venner. Jeg har aldrig rigtigt haft et specielt venskab, jeg har altid bare været til stede i en gruppe... og selvom jeg ikke har kendt dig længe, så kan jeg altså ikke leve med tanken at du har lyst til at skride!"

Shini lo "Du tager det virkelig personligt" han sukkede "nu var det jo heller ikke fordi jeg ville blive en del af dem, men sagen er.. at Zeidan forgiftede mig, og detefter delte han sin chakra med mig så jeg kunne blive rask" han så ind i blået der var ved at dø "det er den side af mig der mener at det vil gå mig bedst hos Akatsuki"
"Med din fysiske styrke, og dårlige chakra kontrol, så vil du ikke være egnet til en plads hos Akatsuki" kom det fra Sora
Shini lo atter "tja der er noget om snakken, lille svage Shini, tja det lyder ikke farligt at sætte mit navn og Akatsuki i samme sætning"

Akaui var stille lidt, "det er altså ikke noget at grine af. Jeg bryder mig ikke om tanken at min anden holdkammerat også forråder Konoha. Kan du ikke love mig, at du ikke kontakter dem? Jeg vil altså gerne kunne sove ordentligt..."

Shini smilede "nej det kan jeg ikke" han gabte "og jeg har faktisk ikke lyst til at lyve overfor dig..men nej jeg kan ikke love, at jeg ikke kontakter Akatsuki.. for hvis de kan bruges som brik i mine fremtidige drømme.. så bruger jeg alle muligheder"

Akaui ville svare igen, men han lod være. Han var bare alt for træt. Han lagde sig om på siden mens Julie slukkede bålet helt. Der lå han bare og tænkte på, hvad Shini havde sagt; ville det være retfærdigt at forråde sine kammerater for et mål?
Akaui kom til enighed med sig selv om, at der nok var en del meninger om den sag.

"Er ræven ond når den ælder hønen?" Shini talte stille til sig selv, men så tilpas højt at de andre også kunne høre det "Der findes ikke ondskab, eller godhed.. alle har en grund til gøre som de gør.. og alle drømme og mål, starter med en god intention"

"Og dumme mennesker kan ikke holde sin kæft" brokkede Julie sig over "så nu skal vi have ro"

"Javel" lød det fra Shini, som han lukkede sine øjne