Manden faldt svagt om, han så med frygt op på Baru "Jeg er så ked af det" han græd nu "vær sød ikke at slå mig ihjel.. jeg vil gøre alt.. bare spar mit liv"
En maskeret mand stod nu bag Barus ryg "vi tager over her fra Leaf Genin" der var stille "måske burde du få din holdkammerat i sikkerhed" og så var stemmen og manden forsvundet.. sammen med manden med kniven

Baru når lgie at få et glimt af den maskerede mand. "Så det er sådan ANBU'erne ser ud her." Mumlede han og skyndte sig tilbage til Shinibi, og at tage ham over skulderen, og gå stille rundt. "Bare rolig, jeg finder hurtigt et hospital!" Dog har han lidt svært ved at bekræfte sine ord...

Shini hostede og åbnede sine øjne på halvt "pas nu på at du ikke lover for meget" han vidste ikke hvad der var galt men det var som om alt hans energi var drænet ud af hans krop

"Og hvad er det så i to laver" Julie, så ned på Baru og Shini "jeg beder jer om en simpel opgave og så ender i med først at gøre Denji væk og hvad er der nu sket med Shinibi"
"Sensei jeg" startede Shini men blev stoppet
"Jeg håber du har en god forklaring leder" hun så skarpt ned på Baru

Baru så på Julie og satte Shini ned. "Jeg beklager Sensei. Jeg var uopmærksom for få sekunder, og da jeg igen kom til fokus, var Shinibi nede, og målet på vej væk. Det lykkedes mig dog at jage målet ned, og byens ANBU'er har taget sig af ham. Men som du kan se, har jeg lidt bøvl med at få Shinibi til hospitalet..." Han bukkede dybt undskyldt, og rettede sig igen op.

Julie så ned på sin bukkene elev og så på Shini "og hvad har i så lavet"
"Jeg har jo fortalt at det ikke er Barus skyld" Shini vaklede lidt rundt "det var mig der gik i kamp selvom jeg vidste at min chakra var lav"
"Og det er du sikker på" Julie skulede til Shini
"Hvad skulle det ellers være?" Shini sukkede "det kan jo ikke være andet"
"Nej da" lød det fra Julie en sarkastisk tone "for det har sikkert intet med at du ikke kun er af Huyga klanen og kan have andre særlige eneskaber hos de andre klaner i dit blod"

Baru sukkede. Han havde opdaget noget i sin øjenkrog. Tre fyre stod og ruskede i en ældre dame. "Jamen, så gik os dog din taske, og så for du fred." Kom det fra en af dem, mens de andre to blto svarede med en hånlig latter. Baru så kort på Julie. "I må lige have mig undskyldt." Han gik stille hen mod de tre drenge. "Hey, fjolser, hvad med at tage hjem til jeres mor, åh nej. Hun har vel forladt jer, siden I er så opmærksomhedskrævende, at i går lso på en ældre dame!" Drengene så over mod Baru og skreg af grin. "Af alle Ninja'er den her by, har at byde med, så sender de et lille skvat fra Konoha?" Udbrød den ene. "Second Gate..." Sagde Baru stille, og drengene holdte op med at le, og så underligt på Baru. "Gate of Healing! Open!" Udbrød Baru, og knyttede sine næver. Drengene begyndte igen at grine, men stoppede dog, da Baru havde sat sit første spark ind mod den ene af dem. Han faldt i knæ, da han var blevet ramt grimt i maven. "Næste...." Mumlede Baru og satte et spark i skulderen på den næste, for så at skulle til at sende en næve mod den sidste...

Julie sukkede "det er fint nok nu knægt" hun smilede lidt "jeg tror de har lært hvad der skal til"
ja bare kom herover igen, Shini prøvede med fordigtighed at nærme sig Baru men kunne ikke finde sin balance og var ved at falde bagover
Dog nåede hans sensi at gribe ham "og du, du påbegynder ikke noget før vi har fundet ud af hvad der er sket med dig.. nu hvor du ikke siger at det er Barus skyld"
"Som sagt har du allerede ment at det kan være en Kekkei Genkai" han sukkede "men det giver ingen mening"
"Hvorfor dog ikke" Julie så på ham "jeg syntes da det er så pærelet at forstå.. hvad skulle det ellers være"
"Jeg mener bare.. jeg har aldrig kunne bruge hverken Nara eller Uchi.." han så sig rundt og blev lidt lavere i tonen "min anden klans jutsuer.. så hvorfor skulle jeg kunne det nu"

"Klart syn for et øjeblik, evnen til at læse folks bevægelser før de sker og træthed bagefter" hun lo "lyder uhyggelig meget som Sharingan til mig"
Shini kunne godt se ligheden i det hans sensei sagde.. men hvorfor ville den blive aktiveret nu, og ikke den dag hans forældre døde?

Baru var igen faldet til ro. Hans krop var noget øm, men ikke noget han lod vise. "Sharingan? Uchiha klanen legendariske øje? Altså den billege undskyldning for Byakugan?" Han begyndte at grine lavt. "Nå, men Sensei, hvor længe vare den her mission endelig?" Han så afventende på Julie.

"Tja missionen slutter når
1: Denji enten vælger at møde op eller vi finder ham død
2: Når du er sikker på at dit hold er i tip top stand
og 3: Ikke før jeg siger det" hun smilede skarpt ned på Baru og skubbede så Shini hen mod ham "og så tager i begge to hen til en læge og får ham til at se på jer.. før gør vi da slet ikke noget"
Shini sukkede glad "tja hun holder da af os"
"Rettelse" Julie hostede "jeg holder IKKE af jer.. det er bare min pligt at passe på jer"

Baru smilede til Shini. "Jep, vi er de børn hun aldrig fik." Grin drilsk og tager ham over skulderen, for at gå, men stopper dog hurtigt op. "Shinibi, du ved vel ikke hvor hospitalet ligger?" Ser dumt på ham og prøver at lade som om, han har alt under kontrol, og går pludselig i en tilfældig retning.

Shini kunne ikke lade være med at le en smule "og så kommer vores store leder til tælling" i samme nu brugte han Bayakugan til at finde stedet "hmm derovre" han pegede på en stor bygning.. "jeg kan se folk sende Chakra til andre så jeg går ud fra at det er der" han lo og pegede på det store røde kryds der hang på bygningen "ja jeg går ud fra det er der"

Baru så over mod bygningen. "Og jeg som troede det var et bibliotek..." Sukker og går der over mod. "Hvor jeg dog glæder mig til vinteren. Dejlig meget sne og is, så jeg rigtig kan få trænet!" Han nærmest rystede af spænding. "Så kan jeg måske endelig få øvet mig på One Horned White Whale!"

"I HAR DET FINT" lød det fra lægen der skubbede Baru og Shini ud af hospitalsindgangen lige så hurtigt som de var kommet ind. Døren smækkede for næsen af dem men Shini kunne nemt opfange hvad der blev snakket om
"Den ene af dem skulle efter hvad jeg har hørt være ejer af Sharingan øjet" hviskede lægen til sine kollegaer
"Og hvem ville sende en shinobi med Ice Release hertil... det virker alt for mistænkeligt.. de er sikkert nye medlemmere af Akatsuki"

Shini hamerede en næve ind i døren "nu har jeg aldrig hørt mage.. nu er vi pludselig blevet til Akatsuki medlemmere" han sukkede "tja hvad gør vi så.. vi kommer sikkert ikke ind igen"

Baru så på døren, og sparkede den pludselig ind. "HVEM VAR DET DER SAGDE ICE RELEASE KUN HØRE TIL HOS AKATSUKI!" Hele hans krop sitrede mens han så fra den ene til den anden. Hans vejrtrækning var urolig, og hans næver hårdt knyttede.

"Slap af Baru" Shini lagde en hånd på Barus skulder, og pludselig virkede han så seriøs "hvis de vil tro at vi er Akatsuki.. så lad dem, Ice Release.. ja såvel som en hver anden form for Release kan blive fundet hos Akatsuki" han gik tilbage mod Julie der ventede "men man kan jo aldrig helt vide"

Baru sendte den sidste læge et vredt blik, og fulgte der efter med Shini. "Akatsuki? Nu har man da også hørt det hele!" Han knurrede stilel for sig selv, og tilbage. "Når jeg bliver ANBU, skal jeg vise dem!" Han tog sin hånd ind under sit trøje, og tog en lille klump is ud. Han så på lidt, og smilede blot.

"Tja i var hurtigt tilbage" Julie så på Shini og Baru
"Du gad ikke have os" Shini fortsatte hen mod en bænk nær sin sensei hvor han satte sig
"Hvem har tisset på han sukermad" sagde Julie undrene og så spørgende på Baru, som om han vidste noget

Baru mærkede hvordan issen smeltede i hans hånd, og stoppede med at smile. "Sensei, skal vi virkelig bare stå her og klo? Eller har du en opgave til os?" Han sende sin Sensei et: Hvis ikke snart jeg kommer i gang med noget, så går jeg altså ned med stress, blik.

Julie sukkede, faktisk havde hun ikke mere at give sig til at lave "jamen så lad os da vende snuden hjem" hun smed en skriftrulle på jorden, gjorde et håndtegn og trådte på skriftrullen "så er Denji blevet en Summon.. og han er tilbage i Hidden Leaf" hun smilede mens hun pakkede rullen sammen "hvor end han befandt sig er han hjemme.. og der venter ham en ordenlig skideballe når vi når hjem" hun så over på Shini "du hørte sikket hvad jeg sagde vi går nu"
"Du behøver ikke sige det to gange" Shini rejste sig op og gik hen mod Julie og Baru, overhalede dem "hvad venter i på.. skulle vi ikke hjem"
Julie begyndte at gå og så på Baru "skete der noget ved hospitalet jeg burde høre noget om"

Baru gik op ved siden af Julie. "Lad os bare sige, at hvis du høre om en underlig hvid håret dreng, der sparkede døren, mens han råbte op om, at Ice Release ikke høre til på Akatsuki, så var det altså ikke mig." Han sendte hende et uskyldigt blik og løb op på siden af Shini. "Du kommer ikke før mig!"

Shini spændte ben for Baru, han røde Sharingan øjne opfangede hurtigt at Baru var på vej imod ham "Du tror alting er en lej" han stirrede på Baru "du vil absolut altid triumfere over os andre.. så vi kan sværme om dig som fluer om en lort" hans røde øjne var som limet til Barus ansigt "DU er vores leder og DU burde være nede og danne bagtrop så ingen på Teamet bliver glemt" han så over på Julie men hentydede til Denji "er du vores leder burde du opføre dig derefter"
Julie valgte ikke at blande sig, det var en ny side af Shini og det var netop det hun havde håbet på, at alle snart ville begynde at være ærlige overfor hinanden
Shini havde nu sat farten op

Baru var landet med armene i sandet, og havde formået at slynge sig selv op og stå gien. "Ser man det. Lille Shinibi kan tale fra sig." Han smilede til Julie, og lod hende overhale ham. Han så en sidste gang på Suna, og løb derefter efter de andre.

Julie var ikke sikker på hvad der præcist var sket men hun havde da sine tanker om det.. hun huskede dagen før hun skulle mødes med sit Team

"Hvorfor er det så typisk mig at glemme at læse mine elevers journaler igennem" den unge Yamanaka Julie sad med tre mapper af papir, den ene større end den anden, der gik ikke længe før hun havde bestemt sig for at starte med den der nok ville forvolde hende flest problemer Maioritas Denji, et særtilfælde, men ak det var de nu alle...

Denji havde ikke givet den store lyd fra sig siden sin start på Akedemiet flere år tilbage, han havde lavet det han skulle.. og altid sprunget over hvor gæret var lavest. Desuden var han voldelig af natur og indelukket, den der var mest indelukket af den allerede socialt hæmmede klasse

Uchiha Hyuga Toki-Shinibi eller Shini som han blev kaldt var det stik modsatte af Denji, han var den glade og venlige dreng der nød alles selvskab. Han havde en af de bedste paratviden i klassen og gjorde det altid godt i tester.. desuden så intet ud til at hæmme ham, han var vel det som mange ville se som et vidunderbarn, men gravede man alligevel bare et stykke længere ned ville man hurtig se hvor facaden gik til

Og så var der Roga Baru, den ekstreme, som han var blevet kladt af lærer på skolen. Han havde nu altid skilt sig ud og var hverken indelukket eller helt åben. Hans vilje havde nok altid været det der havde hæmmet ham for han var også nogle gange set som barnlig i sine utallige forsøg på at trække sine egen grænser...

Julie svandt ud af sine tanker og så tilbage på Baru "blev ordet 'Akatsuki' måske nævnt her for nylig?"

Baru så på sin Sensei. "Øhm, ja, der var vidst nogle der nævnte det over ved hospitalet. Jeg fik ikke helt fadt i det, før den hvid hårede dreng sparkede døren ind." Skyndte han sig, i et forsøg på at redde den hjem igen. "Men, Sensei, hvor meget ved du om Ice Release? Som du nok kan gætte, er der ikke mange som mig, og dem der er, bor langt væk..." Han sukkede kort.

"Ikke en skid" hun lo.. "ingen af jer små møgunger har fået den rigtige Sensei.. og det er det der sker når man er de dårligste i klassen" hnu smilede "men ej jeg ved da en lille smule.. men lad os tage den på vores første stop. skal vi ikke" hun derefter vendte blikket op på Shini, der, uden at løbe for langt væk holdt en del afstand fra resten af gruppen "gid jeg kunne forstå jer drengen bedre.. for så kunne vi få her surmule på ret køl igen"