Shini satte i løb, hans plan gik som smurt. "Kage Nui no Jutsu" sagde han for sig selv og en masse skyggetråde dukkede frem og borede sig ind i Akauis arme og ben. Og så var han pludselig lige foran ham "Den milde hånd, slår altid hårdest"... "Jūken" hviskede han og hamrede sin hånd ind mod Akauis bryst, lige ved hjertet "Hvad skal jeg med lys.. når jeg alligevel ikke kan se det" lød hans stemme mens han stirrede ned på Akaui, hvis alt gik vel ville de blive de sidste ord Akaui hørte

Julie kom i samme nu frem i midten af det hele.. havde set hvordan Shini havde angrebet, klar til at dræbe
"Så jeg har altså svigtet dig" sukkede hun "Takinia" hun så stadig trist på mens kampen tog sin ende

Akaui hostede en gang blod op. Han havde mistet Shini fuldstændigt... der var ikke håb, og det havde der aldrig været... og det skulle koste ham livet.
Da Shini trak skyggerne tilbage, faldt han i vandet med et plask. Han sank ned mod bunden med et ironisk smil på læben. Han kunne lige skimte Shinis røde sharingan øjne.

"NEEEEEeeeeeeeej..." Vandet fyldte buret op til loftet... Akaui var ligeglad!
Shini var tabt, Akatsuki havde vundet... Shini havde dræbt sin bedste ven... Shini anså ham ikke som sin ven...

...

Nej! Akaui havde en smule bevidsthed tilbage mens han sank og flød med strømmen... og nu fokuserede de kun på én ting: Hans venner...
Hans gamle holdkammerater og hans gamle sensei Kirisuke... hans mor... Kasa fra Chunin eksamen... Baru, Julie-sensei... Shinis billede var revet itu...
Alle de folk, der boede i Konoha og måske ville dø for Akatsukis hånd... Alle de folk, der stolede på Akaui.
Nej!
Der var håb at hente... altid! Et eller andet sted... uanset hvor der måtte være, så fandt Akaui det nu!
JEG KAN I HVERT FALD IKKE DØ NU!
...
Mangekyou Sharingan
Kuannon Bosatsu!
Alting hvirvlede i et rødligt skær. Intet havde kanter eller fylde eller masse eller sjæl... et virvar!
Han blev trukket op ad vandet, han var i live igen...

...

Vandet ledte elektrisiteten op gennem søjlerne, men Shini havde selvfølgelig brugt sin Mangekyou til at beskytte sig mod ladningerne.
Elektrisiteten stormede op gennem Akaui, men det bed ikke på ham! Under hans Raiton-træning havde han lært at kanalisere elektrisiteten gennem sin krop.
De elektriske vandsøjler omkring Shini forhindrede ham i at bevæge sig. Nu!

Akaui anede ikke hvad der lige var sket. Men han havde set Shini dræbe ham med sine egne øjne. Der var ikke håb tilbage, der var ingen grund til at vige!
CHIDORI!!!

Is-kuglen flækkede, og Masako haltede over til Machaku ''Han er blevet stærk..'' Masako skød en ildkugle efter Machaku, og gik derefter mod Zeidan og shini. Machaku's dragt blev brændt af, og Machaku besvimede ''Pokkers.. jeg havde chancen for at få de øjne, hvis Shini altså ikke var i nærheden''

Shini havde dejvau men tog sig ikke af det.. Den Chidori.. den havde han set før men denne gang var det som om den var stærkerer. Han havde ikke krædter til at tage imod den, derfor valgte han den eneste anden løsning der var, at undvige. Han undvge dog også kun med nød og næppe og hans blik borede sig ind mod Akaui "skal jeg virkelig til at tage livet af dig igen" han havde efter angrebet fået det ret skidt og en kvalme rullede ind over ham

Shini undgik med nød og næppe Akauis angreb med lidt Mangekyou-magi.
Akaui sendte chakra i fodsålerne og sprang væk inden vandsøjlerne nåede at bombardere ham. Han stod nu omtrent 20 meter fra Shini. Han var forpustet og følte sig tappet for chakra. Det havde krævet en del at hamle op med Mangekyou...
Akaui huskede pludselig hvad der var sket... eller rettere ikke var sket... blodet, Shinis ansigtsudtryk, Akauis nye sharingan?
Men det betød intet lige nu. Alt hvad der talte var dette øjeblik. Han stod og stirrede Shini i øjnene med en intensitet, han ikke havde troet muligt.
Akaui havde endelig lært at acceptere, at Shini var hans fjende. Hvor meget han end ønskede, at det ikke var sandt, så var det sådan skæbnen havde valgt, det skulle være.
"Nok snak,"
Ushi - U - Saru, de tre håndtegn blev formet roligt og den sorte lyn samlede sig om hans hånd.
Chidori

Zeidan var underholdt gevaldigt af kampen. Aldrig havde han set en så følelsesladet og intens kamp. Men de var ved at tage den en tand for langt...
Deres sensei var dukket op på den anden side af floden. Hun havde endelig sluppet forbi alle hans fælder...

---

"Han er ret hårdt såret og næsten tømt for chakra, men han overlever," råbtes der ved den til-frosne og forbrændte kampplads nogle hundrede meter derfra, "men hans brandsår skal helbredes før de bliver inficerede. I fortsætter bare,"
Resten af lægerne løb videre mod den nuværende kampplads. I spidsen løb Shinrai, Akauis nervøse men viljestærke mor...

(Machaku //OUT - Konohas Hospital//)

Masako var nået op til Zeidan ''Noget nyt?'' Sagde han, urolig ''Machaku er ordnet. Hans Mangekyo teknik var meget uventet, jeg mistede meget Chakra, men jeg klarer mig'' Masako ser sig omkring, hans syn er blevet en smule mere tåget ''Jeg har vist overbrugt Mangekyo..''

Shini trak vejret dybt en sidste gang.. satte i løb og fandt alt sin sidste kræft frem. Hans øjne var helt åbne da han styrtede mod ham "Jūken" lød det igen men denne gang formede der sig en masse chakra omkring ham.. denne gang gad han ikke mere.. det skulle overståes

"Tys lige, dit skvadderhoved! Jeg prøver at følge med i kampen," sagde Zeidan og rejste sig op med spredte vinger, "du gik glip af lidt af en forestilling, men nu er det overstået!"

//OUT//

---

Akaui stormede fremad. Alt andet blev sløret. Han øjnede kun Shinis øjne. Shinis forræderiske, vanvittige øjne, som aldrig havde været åbne i virkeligheden!
Han vendte sin angreb fremad i et spring samtidig med Shini. Det var nu eller aldrig!
CHIDORI!!!

...

...

Av...
En enorm flænge havde åbnet sig hen over Akauis skulder. Men ikke af Shini. Zeidan var fløjet ned mellem dem, og havde ramt Akaui med piggen på sin vinge.
Akaui faldt adskillige meter tilbage og landede med et plask. Han kunne ikke bevæge sig... ikke styre sin chakra...
Noget trak ham op ad vandet ved håndledet, "du har vist fattet Shini nogenlunde," det var Zeidan, "du har forstået at det var hans eget valg... så jeg har ikke meget at sige,"
En syl blev stukket ind i Akauis nakke, "jeg har mine grunde til at gøre dette. Dels fordi den opvisning var fantastisk..."
Han så Akaui direkte i øjnene, "dels fordi du er mit bytte,"

Akaui fløj gennem luften og landede i vandet. Han var ikke forgiftet, men såret var stadig åbent.
"DU RØRER IKKE MIN SØN!"
En enorm flamme opslugte på et splitsekund Zeidans skikkelse efter at Akauis mor havde råbt af sine lungers fulde kraft.
Akaui blev trukket op og støttet af nogen... Julie-sensei?
"Rolig, lille pige," Zeidan stod pludselig ved siden af Shini, som lige så godt kunne havde været bevidstløs.

Zeidan så sig omkring og tog Shini under armen, "jeg har ikke tid til dette pladder. Vi ses en anden god gang, folkens,"
Og væk fløj han...

Julie så på mens Zeidan forsvandt, med Shini, hun vendte opmærksomheden over mod Akaui og hans mor. Hun sukkede så "Ja vi må hellere få repoteret til Hokagen.. det er hul i hovedet at sende forstærkninger ud nu" så begyndte hun at gå tilbage, hun var stille

---

"Hvorfor slog jeg ham ihjel?" mumlede Shini for sig selv.. "Hvorfor skal det gøre ondt?" han så stadig bare ned.. mens han fløj væk med Zeidan

//OUT//

Masako gik mod Akaui, og de andre ''Pas godt på min lillebror, taber'' Sagde masako, og gik mod Zeidan ''Pokkers også'' sagde han, og løb afsted

Akaui mistede bevidstheden og Shinrai løb hen til Julie og de læger, der var ved ham, "klarer han den?"
"Såret er ikke dødeligt og det lader til, at han er blevet immun over for giften," svarede lægen, "men vi må få såret healet i en fart! Disse bandager holder ikke længe..."
"Okay så," svarede Shinrai, "lad os komme af sted!"

//OUT - Konohas Hospital//

Anguis kom ville prøve sine nye våben og bygente at træne

Anguis kastede 4 kunai mod et træ og træk sinde hænder tilbage sådan at kunais kom mod ham selv

''Vind Release: Spiralling Wind Ball'' sagde Anguis og prøvede at lave en kugle i sin hånd men der kom ikke nogen *Jeg når det ikke* tængte Anguis. Han brøvede i nogen timer og så skete det der kom en kugle i sin hånd og kastede den mod sine kunais og de bliv skudt ind mod et træ.

Machaku havde trænet i skoven i nogle dage. Chunin eksamens finale var lige om hjørnerne, så derfor besluttede han sig for at drage ind til byen, og købe ind

Anguis går en til et vandflad

//OUT//

Akaui, Shinrai, Machaku, Kumiko og et par anbuer havde løbet et godt stykke, da Shinrai bad dem alle stoppe.
De stod i en lysning midt i en af de enorme skovområder i landet.
"Så er det her vore veje må skilles," sagde Shinrai med et suk.
"Ja," sagde Akaui uden rigtigt at vide, hvad han ellers skulle sige.
Hans mor kyssede ham på panden og krammede ham. Han krammede igen.
"Tag det roligt," sagde Akaui, "jeg dør jo ikke af en gang træning."
Shinrai gav et grin fra sig, "det kan stadig blive hårdt,"
"Det går," Akaui og Shinrai slap omfavnelsen og Akaui tørrede det ene øje, "held og lykke med krigen," han vendte sig mod Machaku, "og held og lykke med træningen," han tog sin hånd op til at knytte hånd.

Machaku tog Akaui's hånd og smilte ''Se at få lidt styr på katten'' Sagde machaku, og gik med Shinrai

Shinrai smilte og gav sig til at løbe.
Akaui gjorde det samme. Han løb sammen med sin eskorte og Kumiko mod Kaminari no Kuni. Han var fuld af energi og klar til at træne med Kumiko. Han glædede sig til at se sin sensei.

//OUT//

Machaku løb med shinrai //OUT//

Machaku løb med shinrai //OUT//

Akaui og Kumiko havde løbet et godt stykke tid.
"Grænsekontrollen lod os hurtigt igennem," sagde Akaui.
"Ja, de behandler os med respekt," sagde Kumiko, "det er da en fordel ved at være jinchuriki,"
"Jeg ved det godt," sagde Akaui, "jeg har bare ikke oplevet det så ofte,"
Hun grinte, "nej, heller ikke jeg. Er vi snart i Konoha?"
"Vi skulle være over halvvejs gennem Hi no Kuni," svarede Akaui, der kendte sit lands geografi.

//OUT//

Machaku løb alt hvad han kunne, og så sig omkring ''Blaze kan du se dem med Byakugan?'' Machaku aktiverde Sharingan, langt fremme kunne han se en stor mængde Chakra, men om det var hans broder vidste han ikke. ''Blaze kom så!''

Blaze dukkede op lige bag Machaku. "Jeg er blevet ret så god til Byakugan, så jeg skal nok prøve" sagde han og aktiverede Byakugan. "Ja! Jeg er rimelig sikker på at det er ham og..." han stoppede med at snakke og gav Machaku et vildt blik. "Shini er der også!!" råbte han og sprang fremad hurtigere end nogensinde.

Anguis kom til Hi on Kunis Skovområder for at træne.

''Er her der ingen'' sagde Anguis ''så kan jeg træne nogen flere Crustal jutsu's'' tænkte Anguis.

Anguis fandt sin bog om Crystal frem og fandt en jutsu som hedder Crystal: Hexagonal Shuriken.

''Den vil jeg godt prøve tænkte Anguis''
--------------------------------------------------
Efter Anguis har læst det så begyndte Anguis at træne.

*Oki. jeg skal ikke lave håndtegn* tængte Anguis

''Shoton: Hexagonal Shuriken.'' sagde Anguis med der skete ikke nået.

Anguis træner til det bliv mørkt men han sov ikke han bliver ved med at træne.

(Shoton er et andet ord for Crystal Release)

Istedet for at oprette et nyt indlæg på samme dag, burde du redigere dit sidste indlæg. Jeg har gjort det for dig denne gang, men næste gang sletter jeg det uden varsel - Machaku
Oki. og takker