Fasa vendte sig om og fulgte efter de andre.

//OUT - skovområdet //

Akaui og Julie mødes uden for porten.
"Lad os se at komme af sted," sagde Julie, "de andre er sikkert allerede i Suna,"
"Javel,"

//OUT - Hi no Kunis skovområder//

"Gawd jeg hader de her teknikker" hulkede Shini "jeg har bare den vildeste kvalme lige nu" han så så mod porten "men det er nu utroligt at være hjemme igen" og forsigtigt gik han ind mod Konoha "det er skønt at være hjemme igen"

Machaku gik stille og roligt igennem villaen, træt, irriteret og udmattet. ''Ichiraku, måske skulle jeg tage derhen, min mave rumler en smule.'' Machaku smiler skævt og løber længere ind i byen /OUT/

Korosu lander på jorden hvor han kalder sin fugl tilbage igen hvor han ligger mærke til den tabte en Akatsuki dragt "Han har da også tænkt på alt har han!" Korosu skynder sig at tage den på og der efter sin hat for at skjule sig hvor han begynder at bevæge sig rundt i byen.

//OUT - IN Diverse steder i Konohagakure//

Masako dukker op ved porten ''Så skal der andre boller på suppen. Shini burde være her snart''

Shini kom forsigtigt gående, han så hvordan vagterne var slået ud.. hvis alt gik vel ville ingen opdage noget
"Det glæder mig at du holdt ord" sagde Shini, "jeg kan stadig mærke at Machaku er i live"

''Det ser ud til at du har et specielt forhold til min lillebror, siden du er så bekymret for om han dør eller ej'' Han var stille et øjeblik ''Når Zeidan er her begiver vi os afsted'' Masako så sig omkring for eventuelle fjender

Shini spyttede og holdt en vis afstand fra Masako "Det sker, når der er folk der fylder ens liv.. jeg havde forventet at i Akatsuki måske ikke havde klasse.. men at i måske ikke var helt så hjerteløse som dig"

"Jamen, jamen, jamen", hørtes det oppe fra et træ, "du traf et klogt valg, Shini," det var Zeidan, som sad helt afslappet deroppe, "bare rolig, vagterne er gemt af vejen... eller resterne af dem, hehe..."

----

I mellemtiden ved Vestporten

"Endelig hjemme," sukkede Akaui efter en lang tur til Suna, Iwa og tilbage igen, "jeg håber Shini har det fint... hvad med dig, Julie?"
...

Masako så op i træet, hvor Zeidan befandt sig ''Shini, min bror kan rende mig et vis sted. Det eneste ved ham, som interesserer mig, er hans mangekyo. Uden hans øjne, får jeg ikke Eternal. Men jeg lader ham være for nu. Lad os komme afsted, inden vi skaber for meget opmærksomhed'' Masako begyndte at gå

Shini så hadefyldt op på Zeidan "Du forstår virkelig at lave en entre" han så igen på Masako "I ved udemærket godt hvad kriterierne for at jeg tager med er, i lader Konoha stå som den sidste, for mig slagter i alle andre.. Jeg er ikke med jer.. men imod jer" han lo "men tager i mit liv.. får i aldrig min Eternal Mangekyo"

---

Ved Vestporten

"Muldvarpen er du som en dør, men han roder sig ikke ind i noget, han heller ikke kan rode sig ud af igen" hun stoppede dog op "men virker her ikke, anderledes" hun så rundt "jeg mener hvad med vagtposterne..?"
Hun så på Akaui "og dig, syntes du ikke du kan mærke at Shini ikke er hvor han skulle være", Julie havde vidst lige fra start at noget som dette ville ske "prøv nu engang.. kan du gætte dig til hvad han laver?"

"Jeg forstår udmærket din dedikation og alt det der," sagde Zeidan og svævede ned fra træet på sine vinger, "jeg har ikke tænkt mig at bryde vores aftale. Skal vi så se at komme af sted? Jeg er træt af at vente,"

----

"Han kunne sikkert finde på at tage på eventyr alene," svarede han og huskede da han smuttede til Kiri med Baru, "men han kan ikke finde rundt uden for Konoha, tag det roligt. Han er sikkert hjemme hos sig selv og hviler sig. Skal vi tjekke?"
(hvis ja, //OUT - Hyuga og en masse andre navne Shinibis hjem//

Shini sagde intet, han begyndte bare forsigtigt at gå. Han var stille og mærkede vinden, hvor kold den var og hvor hjælpeløs han følte sig.. men det var slut nu.. fra og med i dag skulle han klare sig selv. "Javel" sagde han stille og gik så

---

Julie smilede til Akaui "Jo lad os se om vi finder ham der" Hun var dog ikke sikker på det
//OUT//

"Du går da ret langsomt, Shini," sagde Zeidan, "er du såret? For de skulle nødigt indhente os..."

Shini fortsatte, satte ikke farten op, han sagde heller ikke noget. Udvekslede bare et hadefuldt blik med Zeidan

Masako så på Zeidan ''Han blev skadet, da han forsøgte at vise sig overfor mig.'' Masako så sig omkring ''Zeidan, heal ham lige. Hvis han går i snegletempo indhenter de konoha rotter os.'' Masako hoppede ind i skoven //OUT//

"Det går let," sagde Zeidan til Shini, "det bringer visse fordele at jeg har givet dig noget af mit blod. For eksempel kan jeg oppe din healingsprocess," han lavede et fingersegl og mumlede noget, hvorefter han lagde en hånd på hans skulder mens de gik ind mellem de tætte træer...

//OUT//

"Du kan lide at have dine dukker i korte snore" Shini fulgte Zeidan og så over på Masako "Så hvad var din plan, at myrde din bror og gå igen" Shini mærkede hvordan hans sår og skader healede hurtigterer end forventet "Men i det mindste er du ærlig Zeidan" han satte farten op

//OUT//

Akaui kom løbende ud gennem nordporten. Han så sig omkring efter chakra med sine sharingan. Der var ikke nogen i nærheden. Ingen vagter heller...
"Skynd jeg lidt!"

Machaku stoppede op ved porten ''Hvad venter vi på?!'' Machaku løb ud i skoven //OUT//

"Kæft den knægt har krudt i røven" Julie kom stille og roligt frem "Men måske har han ret.. jeg tror ikke at Shini orker så meget besøg.. efter hvad Machaku fortalte er den lille fyr heller ikke i den bedste stand" hun så efter Machaku der var sat i løb, derefter så hun på Akaui "skal vi?" og stille forlod hun byen

//OUT//

Akaui knyttede næven hårdt, "ja, lad os se at få fat i Shini!"

//OUT//

Takamaru lå oppe i træet nær Konohas Hovedindgang, og så op på den stjerneklare nat. Han tog en dyb indånding og sukkede så ”Du kan godt komme frem, jeg har set dig” Sagde han højt og rettede sig op. Ud af mørket dukkede en mørk skikkelse op og landede på den gren som Takamaru sad på, han var iklædt en stor sort kåbe med røde skyer og havde en maske på.
Han grinte svagt og så på Takamaru ”Det må jeg sige Takamaru, du ser godt” Sagde han. Takamaru viftede utålmodigt med hånden ”Ja ja, hvad vil du?” Spurgte han og så irriteret på ham med masken. Kåbebæreren sukkede ”Vi har holdt øje med dig i noget tid Takamaru” Sagde han og gik nærmere ”Og Vi har et tilbud du ikke kan afslå” Fortsatte han med et glimt i øjet ”Slut dig til os Takamaru, Slut dig til Akatsuki” Sagde han og rakte sin hånd ned til Takamaru ”Hvad’ siger du?” Spurgte han forventningsfuldt.
Takamaru smilte smørret og tog hans hånd ”Du har fristet mig” sagde han og trak sig selv op på benene ”Jeg vil slutte mig til jer” Sagde han og trak hånden til sig.
Kåbebæreren nikkede anerkendende og fandt en vadsæk frem som han smed hen til Takamaru ”Her er din kåbe og din ring” Sagde han og vendte sig om ”Din ven Korosu befinder sig for øjeblikket i Dødens skov, han venter på dig” Sagde han så og forsvandt ud i den blå luft.
//OUT\\

Maruchinu: *kom lige så stille gårene ind i byen* hm *stanse op og så ned i jorden hvor han fik øje på en sten og tog den så op* tiderne endrer sig jeg må snart væk her fra *opdaget at han have kunst stenen i minder stykker og smid dem så ned på jorden igen og begynde at gå mod sit hus*

//OUT//