Akaui: *kommer løbende hen til porten med sin oppakning* Hvor er Julie-sensei mon...?

Bag Akaui dukkede Julie op "du var godt nok hurtig.. der er ikke engang gået 5 minutter" hun så så bestemt på ham "før vi går et skridt længere skal du vide at det ikke just er pæne ting der bliver sagt om holdet her.. og at både Baru og Shini, lige nu er stabile.. men at vi frygter at de vil gå amok... Du har haft dine øjeblikke med Baru så ud ved godt noget af det.. og så kan jeg afsløre at Shinis fosterforældre er blevet fundet dræbte.. og Shinis DNA er over det hele.. hvilket betyder han gjorde det"
Hun smilede "så hvis du hellere vi finde et andet hold så må du gerne"

Akaui: ¤Shini kan da ikke være morder...?¤ Jeg er ligeglad lige nu. Jeg har en mission og en kampfælle, jeg skal have hjem. Jeg finder ud af det på vejen. Lige nu skal vi bare ikke give dem et større forspring!
...

Julie lo "du er da noget kun anderledes end de to hængemuler af holdkammerater du har" hun lagde venligt sin hånd på hans skulder "du virker meget sikker i din sag.. så jeg syntes bare jeg skal tage det som et 'jeg-er-ligeglad-med-hvad-du-siger-for-jeg-hjælper-mine-venner'" svar..
"Lad os komme af sted" Julie vandrede ud af byen

//OUT//

Akaui: ¤hun er sgu okay¤ Hey! Vent på mig! *løber efter hende*
//OUT - Hi no Kunis Skovområder//

Akaui ankom endelig til Konoha. Han vidste nøjagtigt, hvad han nu ville gøre: træne! Såret var helet og hans kampgejst kunne ikke have det bedre... Han måtte bare blive stærkere!

//OUT - Akauis Hjem//

Ingen af dem havde set det komme. Det var jo bare en lille flok svaler, men nu lå begge portvogtere livløse på jorden, med næsten smeltede is klumper båret ind i deres kroppe.
"Lavt, virkelig lavt..." Kom det sukkende og en fyr kom frem. "Havde næsten regnet med mere fra dem..." Han sukkede igen og valgte at trække sin katana frem i det flere vagter kom løbende. "Jeg takker for gavmilde bidrag, men BukkaChi her er ikke særlig sulten..." Han stod stille lidt. "Men en lille bid kan jeg sikkert godt presse ned i ham!"

***

Det sorte stål blad gled perfekt tilbage i dets skede. "Yuki, Konoha og Kiri?" Knægten spyttede koldt på et af de nu mange lig. "Snart vil de lande ikke stå tilbage. Snart vil intet land stå tilbage." Han lod pludselig to metal plader ramme jorden, efterfulgt af en ANBU maske. "Må jeres tåbelige Chuunin eksamen skaffe jer bare et par Ninja'er der er i stand til at støtte jeres samfund, inden jeg flår det i stykker." Og med det forsvandt han.


///OUT///

De tre otoer stod uden for porten et sted, hvor ingen kunne høre dem.
"Det gik nemt at komme til finalerne," sagde Mokusuke, "hvad så nu?"
"Nu er vi kommet helt indenfor. Det bliver let at snuse omkring uden at blive opdaget.", svarede Zeidan, "det hele går som smurt, så længe vi ikke vækker opsigt. Derfor vil jeg give op."
Reiko, pigen, så overrasket ud, "men du er den stærkeste af os!"
"Netop derfor vil det vække opsigt hvis jeg giver mit bedste. Jeg vil sørge for at virke svag og så give op. Derefter kan jeg finde vores mål. Shinomaru rykker ind og tager det når signalet er sendt. Ingen vil kunne gøre noget når panikken først har bredt sig. Den er vores vigtigste allierede."

Og med det forsvandt Zeidan af syne.

En mystisk skikkelse kommer gående hen mod en af Konohas indgange.
"Hey," sagde vagterne, "hvad er årsagen til din tilstedeværelse?"
Vagterne faldt om.
"Jeg skal bare se mig lidt omkring," svarede den mystiske mand og lo.

Korosu træder hen mod indgangsporten og kigger tilbage "Der er godt nok mange i denne by..." Han går længere ind i byen og holder sit lille tørklæde stramt til munden "Gad vide hvor Takamaru er.." Han bevæger sig ind i byen meget diskret og stille.

Takamaru gik langs den grusbelagte vej hen mod hovede indgangen "Han burde være heromkring..." Mumlede han for sig selv og så sig omkring.
Han kunne ikke se nogen af stor betydning og løb så tættere på indgangen.

Korosu ser en skikkelse af en person og begynder og gå efter den "Den ligner Takamaru's på en prik..." mumlede han til sig selv og fulgte meget lydløst efter den.

Takamaru får svagt øje på en skikkelse og vender sig mod den "Er du ikke blevet for gammel til det der, Korosu" Sagde han med et smørret smil.

Korosu griner "Det har du ret i" i det bruger han Hidden Among Rocks Technique og falder i dybden med jorden og dukker op under Takamaru og river benene fra hinanden "Lad os se om du er akrobat"

Takamaru så på Korosu "Skal vi nu til det her igen"Sagde han så og slog sin næve ned i jorden for fuld kraft så det rystede i grundvolden.

Klonen springer i luften "Hehe" i det kommer han op foran ham "Du har dog også savnet mig meget" i det begynder han at gå lidt videre ind i byen.

Takamaru skyndte sig top ved siden af ham "Tja... Der er ihvertfald gået noget tid siden jeg sidst så dig" Sagde han med et lille smil "Men hvordan fandt du mig her i Konoha" Spurgte han nysgerrigt.

Korosu ser sig hurtigt om "Det er let nok at finde dig, du er jo så stor og en af de få ice ninajer, tsk, hvad regner du mig for?" Han vender ryggen til Takamaru igen.

Takamaru grinte lidt "Ahh, det skal du ikke spørge om" Svarede han og så sig omkring "Hvad laver du her" Spurgte han så.

Korosu kiggede bare på Takamaru "Jeg er kommet for at spise dig selvfølgelig!" I det han går nærmere og tager med sine negle i Takamaru's arm "Kan du ikke se det?" Og i det giver han slip igen og går hen på en kineser resturant.

Takamaru rystede svagt på hovedet "Du har ikke ændret dig spor" mumlede han opgivende og fulgte efter Korosu in på Restauranten.

Korosu får Sushi og giver regningen til Takamaru "Du må hygge dig..." Går uden for resturanten og begynder at hoppe op på husene hen til sin lejlighed.

Takamaru betalte modvilligt og forlod Restauranten "Den beskidte lille..." Mumlede han og gik ind mod hovedegaden.

//OUT - IN Konohas Hovedegade\\

Korosu griner meget og der efter forlader lejligheden igen.

//OUT - IN Konohas Hovedegade//

Machaku står og venter ved porten da Sumino kommer ''Machaku.. er du sikker på, at du vil gøre dette?'' Machaku nikker og vender sig ''Jeg har noget jeg skal have ordnet''