Hun snøftede hånligt og så pludselig ret så uinteresseret ud.
"Hvad sjov er der i et medfødt talent, der kun er til gavn for andre end sig selv? Og måske er du kun stærkest rent fysiskt, men tilgengæld slipper du for at være venlig ved alt og alle. Aldrig behøver du at smile uden at du har lyst, hvilket i sig selv er en frihed"
Hun så til siden og der lå intet smil over hende, kun et vuderende udtryk. Hun tænkte på alle de gange, hvor man skulle smile, medmindre man ville lytte til de samme spørgsmål - Er du okay? Er der noget galt? Hvorfor er du sur? - og så videre.

Baru tog igen fadt i BukkaChi. "Hvorfor tror jeg har min maske? Med den for ansigtet behøver jeg ikke smile for at glæde andre, kun mig selv." Han pressede pludselig til og den lille revne i jorden han havde lavet blev større og større, kun på grund af den chakra han lukkede ud.

"Det lyder... Himmelsk" Hun fnøs tilfredst og slog blikket, der hvor jord og sværd mødtes i en oprørsk sprække. Vinden greb blidt fat i noget af hendes hår og svang det til siderne, i en blid, bølgefuld bevægelse.
"Hvad hedder sværdet?" Hun lod en finger strejfe begge læber. Han behøvede ikke at svare, derfor var sætningen kommet ud med hårde bogstaver, uden følelser eller specielle effekter, der ville træde frem.

Baru træk pludselig sværdet op med hård kraft. "Bu..." Han så kort på det. "Kka..." Han rettede det til sidst mod hendes ansigt. "Chi! Og glem det nu ikke. For dette sværd vil snart have taget livet af hver en tåbe der stille op mod mig!"

Hun lod begge pupiller være rettet med spidsen, af det frygtindgydende sværd. Hendes ansigt var udtryksløst og læberne formede en kedelig form, kun for at slippe udtryksfulde ord ud, som det eneste med liv.
"BukkaChi... Det skal jeg huske"
Et smil løsnede sig og et par af fingrenes negle, gled strejfende langs metallets flade side, imens pupillerne nu stod imod hans grønne øjne. Hun morede sig ganske vidst, især begrund af den vrede og hårdførende tone, der var pålagt hans ord om at dræbe.
"Jeg glæder mig til at se tåberne falde, for et blad og skaft, holdt af deres hånd" Hun lo stille for sig selv, forsøgte at holde latteren nede, så det ikke fyrede op under hans temperament, der syntes at være kort.

Baru lod BukkaChi falde til i sin skede. "Nå, men du må have mig undskyldt. Jeg har noget jeg skal have ordnet." Han flyttede sin maske idn foran sit ansigt og forsvandt.

//OUT//

Maruchinu kom ud fra akdamiet og så sig omkring og gik så hen til en bænk hvor han tog en lille bog farm fra sin taske og tog en blyant fra sin lomme og skarv nogle tal ned "hvorfor skal alt det her væger så kedeligt hvorfor er der ikke nogen jeg kan snakke med alle de andre ar taget hjem" ser ned i sin bog igen og skriver så lidt i den igen og ligger den væk igen hvor efter hen tager noget mad i sin taske og spiser lidt

Kisu: ser sig lidt omkring, da hun ser maruchinu, hun går langsomt hen til ham " Hej jeg hedder kisu, kan jeg få dit navn at vide" sagde hun genert.

Maruchinu: *vender sig om da der er en der snakker til ham* hej mit navn er Maruchinu jeg er glad for at møde dig Kisu-San er du lige begynt på akdamiet

Kisu: "ja, jeg kender ikke mange, og bare drop det San, jeg er ikke så formel, men du må gerne kalde kun, jeg er jo en yngre kvinde." smiler genert. "hvis du har lyst, kan vi lave lektier hos min onkel, han er hanyo-san, så han har mange bøger...."

Maruchinu: takker men jeg har beståret min eksamen jeg skal ud og have noget og spise nu ville du med

Kisu: "ja med glæde" tænker 'inviteret han mig lige ud på en date, eller hvad' "hvor skal vi så hen?" 'hmm, håber ikke jeg skal hjem til ham -.-'

Maruchinu: jeg kender et godt sted her i byen hvor de saver noget god mad

kisu: "så vis vej" fniser genert "jeg er lige flyttet til, og det eneste jeg ved, er at min onkel ejer en boghandel -.-"

Maruchinu: okay jeg har boet i by det meste af mit liv så jeg kender storet set byen ud og ind nå lad os komme af sted *går ud mod Konohas Hovedgade*

Kisu: følger efter Maruchinu

//out

Fay nærmede sig hoveddøren, der skulle føre til Akademiets tomme gange og efterladte lokaler. Det var for sent, til at en ung elev som hende, burde være på gårdpladsen omkring den enorme bygning.
Hun så sig omkring, vidste ikke rigtig hvad var rigtigt, når nu hjemmet var lukket af. Hun kunne selvfølgelig bruge sine kræfter til at flytte bræden, men det håbede familien, så det blev hellere til et målsløst besøg hos akademiet. På en måde trist.. Ensomt.

renshiro er ved siden af Akademiet tag, han står rygge til taget og foran ham en mur.
han tager et dybt åndtdrag og begynder at løbe imod muren, han ved det er livsfarlig men han kan ikke lad være med det. Da han løb tæt ved muren, sat han den ene fod på muren og den anden fod løfter han hurtig op og springer fra muren. Han kunne se taget som er lidt flad men det er fint, synes renshiro. Da han var meget tæt ved gulv på Akademiets tag, ruller han sig om til en kugle og lander perfekt på numsen. Han kunne mærke det gør ondt ved ballerene og råbte. "AV, for sa*an!". Han rejser sig op og gilder på balleren sammetid, han smiler lidt og begynder at gå ned til hans klasseværelse. Han var altid komme for sent, men det var han lidt lideglad, bare dog han lærer noget nyt. Da han var foran hans klasseværelses dør, trække han døren op og ser læreren som bliver lidt sur. "hvorfor kommer du først nu, renshiro?" læreren kigger meget længe på renshiro. han svarer meget venlig. "undskyld, men Akademiet er altid svært at finde. Men til gengæld fik jeg lavet mine lektier." han griner og smiler til læreren og til alle i klassen, han gik op til hans plads og lytter hvad læreren forklarer.

Blaze kom gående ind på akademiet. "Bare jeg finder nogen at tale med" mumlede han trist for sig selv. Det var ikke sjovt når alle andre undgik ham.

//OOG: Please skriv med mig!!//

Maruchinu: *kommer ind på akdamiet plas* hvor bliver han af *ser sig omkring og for så øje på en dreng* hm jeg kan gå over og snakke med ham i mens *går over til drengen* hej du mit navn er Nara Maruchinu jeg leder efter en dreng der skulle værer her har du set ham

jeg var fare vild i akdamiet og kunne ikke finde maruchinu. "hvor pokkers bliver han af?!" udbryder jeg. Jeg ser efter ham og opdager at han står og snakker med en dreng. "hey, der var du." siger jeg samme tid, jeg bemærker den anden dreng.

Maruchinu: *får øje på Renshiro* hej igen hvor var du henne *ser på Renshiro*

jeg kigger på maruchinu. "det ved jeg ikke... men her er jeg!" udbryder jeg med et lille grin. jeg opdager at der lå et gammel pandebånd på gulvet og jeg samler det op. Jeg tager det rundt om liv (maven). "hvordan ser jeg ud? skidegodt?" siger jeg samme tid jeg kigger på ned på mig selv.

Maruchinu: du ser fin ud *vender sig om og ser ud af vinduret og spør så Renshiro* er du enlig på et hold

jeg kigger på maruchinu. "et hold? du mener team? nope. Men jeg leder efter et team som har to genin da jeg er lige blive til genin. Men jeg kan hjælpe dig med genin testen da jeg kan se, at du bærer ingen pandebånd da det er kun fra genin og op, der må bærer dem."