"Og så skal du ikke tro at de er noget særligt.. du ved at de kun vil slå dig ihjel så vores klan ikke længere kan eksistere" moderen så på sin søn tidligt den næste morgen
"Jeg ved det godt" han sukkede "men er det ikke også meningen at jeg skal falde til på mit hold?"
Moderen smilede "jo da men du ved godt hvor farligt det er at omgås dem" og i 'dem' mente hun hans to holdkammerater "ingen af dem har noget godt i sinde.. den ene lever sammen med Yamanaka klanen og den anden er ikke engang herfra"
"Men de er altså flinke nok" han sukkede og mærkede pludselig en stærk, ikke just venlig chakra "du skal trænes nu" det var faderen "før du skal i skole"
"Javel" lød det fra Shini der fulgte faderen

Da klokken var omkring 7 og skoledagen omkring startet spurtede Shini ned mod klassen, det aftalte mødested for Team 9, han var for første gang ikke særlig glad for at komme i skole, men han vidste ikke helt hvorfor
"Hey" han kom ind i klassen, som den første og satte sig ned
"Altid nogen af jer gider af møde op" brummede hans Sensei

... "Din dumme unge! Hvor mange gange har jeg ikke sagt du skal klippe det forbistrede hår! Og så det sår! Har jeg ikke sagt du skal have en træpæl langs armen. Du er den mest latterlige, lille bæst, kom her med den sårede arm!" Det var moderen, hun holdt et godt greb om Denjis arm og slog den flere gange. Søsteren gemte sig bag døren med et sørgmodigt blik. "Og.. DU..HOLDER DIG.. FRA DE 2 ANDRE!" Hun stoppede efter 10 minutter hvor armen var blevet nærmest violet. Denji trak på skuldrende og løb imod Akademiet...

Efter lidt tid var han der, han gemte dog hurtigt armen indenunder trøjen.
"Hejsa Shin" Han gik hen til ham med det normale, naive og dog opmuntrende smil.
"Hvor er prinsessen henne?"
Han kiggede rundt.

Baru nærmest smadrede døren op. Hans hænder og fødder var bundet godt ind i stramme bandager, og sveden løb ned af ham. "Beklager jeg kommer for sent. Men jeg havde noget jeg lige skulle have ordnet." Han sendte sin Sensei et drilsk blik, for derefter at se overlegen på Denji.

Julie sagde ikke noget som helst, hun nærmede sig drengene og gav dem alle en hurtig lussing "Og I regner med at vi kan få lavet noget som helst i den tilstand i er i" hun så vredt på dem "enten så gør jeg er til elever igen, men denne gang for livstid eller så tager i alle ned på Hospitalet og jeg vil ikke se jeres grimme ansigter før i har fået det bedre" hun hostede "muldvarp bliver jeres Guide"

"Javel" stammede Shini, det var første gang i mange år han havde fået en lussing

Denji så ned og ventede på Shin gå, han gad ikke engang fortælle hans mening om deres Sensei, selvom hun lige gav ham en lussing.
"..."
Han gemte armen endnu mere, egentlig rigtig uden at vide hvorfor.

Baru stod og smilede op til Julie. "Hospitalet? Ikke nødvendigt. Det her er ikke fordi jeg er skadet." Han hentyd til sine bandager. "De er til at svække min blod cirkulation, så det ikke gør så ondt på mig slev når jeg slår!" Han smilede stort. "Og desuden, du får ikke lov at udsætte vores misioner længere, dovendyr." Han så drilsk op på sin lære.

"Kommer i?" Shini gik forsigtigt hen mod døren, han f alle ville ikke mistet sin rank som Genin og intet, ikke engang hans venner... holdkammerater.. ja det var det de var holdkammerater. Men stadig, selv ikke dem skulle stå i vejen for ham

"Ja hørte i ikke hvad muldvarpen sagde" hun nærmede sig Denji "og hvad er der med dig og din vorte på armen.. dem må da virkelig være grim når du hele tiden pakker den mere og mere ind"
Hun skulede over på Baru "jamen fint.. Denji Shinibi.. når i går kan i tage det her Leaf bandebånd med.. det ser ikke ud til at jeres ven Baru vil være Genin"

Denji lod være med at gemme den, en rødlig arm var det der viste sig, men ikke mere.
"Det er ikke noget.."
Han så på Shin med et smil, et halvlangt smil.
"Hvem sagde han var en ven?"
Denji smilte overlegent igen til Baru.
"Hehe"

Baru så tilbage på sin Sensei. "Tjo, jeg vil da gerne være Genin. Jeg siger bare jeg ikke behøver tage på hospitalet." Hans blik var fast rettet mod hende. Han gik over til dem. "Men hvis du nu absolut indsigsterre på jeg tager et smut på hospitalet, så hvorfor ikke?" Han smilede igen. "Der bliver trods alt serveret godt mad der ovre." Han grinede muntert og så på sine holdkammerater. "Skal vi?" Entelig var han pænt ligeglad med hospitalet, Denji's arm, hans Sensei, det eneste han ville var at komme afsted.

"I to altså" sukkede Shini nede af gangen på vej ud af skolen "I er simpelthen proppet med hævntørst, og frygt" han smilede "men hvad pokker.. et er vi alle jo" han forlod skolen.. nu på vej over til hospitalet

/OUT- Hospitalet/

"Hvad er det dog jeg har rodet mig ind i" sukkede Julie og så sit teams papirer igennem igen

Denji følger med og griner lavt af Baru.
"Tss.. Prinsesse nykker"
Han hviskede lavt for sig selv og kunne ikke lade værd med at fnise af ham.

/OUT-Hospitalet/

Baru sukkede og fulgte bare efter de to andre. Han havde sådan set lyst til at gå solo, men den mulighed havde han vidst ikke... "Hun holder ikke ret længe." Lo han da forlod skolen og gik hospitalet.

(OUT - HOSPITALET)

Sparky ankom, lettere forsinket til sin første dag på Ninja Akademiet. "Paaas påååå!" Han undveg elegant to ældre studerende, da han skyndte sig mod mødepunktet for de nye studerende. "Jeg håber ikke jeg kommer for sent! Det ville ikke være et godt førstehåndindtryk!". Han løb så hurtigt som hans lemmer kunne bære ham igennem en tunnel, og ankom derefter til mødestedet. De nye studerende var allerede i gang med at lære hinanden af kende. "Nå, jeg skal vel bare blande mig i mængden!".

Akaui sad i hjørnet hvor han læste nogle skriftruller fra Akademiets bibliotek. Han fandt eleverne som hilste på hinanden, og sludrede meget irriterrende. Han kunne simpelthen ikke koncentrere sig, så han lagde skriftrullen til side og så sig omkring: Ingen lod til at bemærke ham. Folk snakkede bare. Det passede ham fint. Det sidste han havde brug for nu var opmærksomhed. Han så på uret, og overvejede hvad han skulle bruge et helt kvarter til...

"Jeg har stadig ikke forstået dette!" Sparky så lettere irriteret rundt på de mange nye aspiranter. "Hvornår kommer vi i gang!" Sparky prustede og lod sig dumpe ned i en stol bag ham. "Det bliver et langt semester, hvis det bliver ved på denne måde.." Sparky lod sit blik køre rundt i lokalet, og så en anden elev, som sad alene. "Så er vi da to sorte får.."

Så var freden forbi... en anden elev havde sat sig ved siden af Akaui, og havde startet en samtale. Nå, et eller andet skal det kvarter jo gå med, tænkte han for sig selv.
"Jeg har det OK med at være udenfor flokken... faktisk har jeg det bedst med det. Det er dog somme tider kedeligt... synes du ikke?"

"Tja, man vænner sig til...det kunne dog somme tider være rart at være sammen med andre end sine træningsdukker" Sparky så rundt på de mange elever. De er lettere larmende, tænkte han. "Jeg har dog klaret mig fint alene.."

"Velkommen i klubben, jeg har klaret mig ganske glimrende. Ingen søskende, ingen far, bare mig og min mor..." ,svarede Akaui og lænede sig tilbage i stolen, "jeg hedder forresten Akaui - Akaui Uchiha - hvad med dig?"

"Tja, jeg tror mine forældre er døde...min bror forsvandt også bare en dag. Så jeg er altså alene" Sparky begynder at smile. "Mit navn! Daisuke - Daisuke Kyosona... Jeg kalder mig dog bare Sparky"

"Det var et sjovt navn, må jeg sige" ,svarede Akaui og smilte, "hm... du er vist en af de første personer, der ikke er blevet helt perpleks over, at jeg er en Uchiha..."

"Kyosona gætter jeg på er et opfundet navn af min familie. Det har i hvert fald ikke nogen betydning..." Sparky ser undrende på Akaui. "Vi er vel alle mennesker. Ingen burde dømmes på forhånd"

Akaui blev glad for at høre, at det var sådan Daisuke havde det.
"Sådan er der ikke så mange som tænker nu om stunder... de tænker mere 'Uchiha! Han kommer garanteret til at slå mig i alle fag', eller noget." ,sagde Akaui med et lille smil. Pludselig ringede klokken "så er det med at få bøger og skriftruller frem, hva Spiky?"
Og da han tog sine ting op ad tasken, tænkte Akaui, at han havde fået sig en rigtig ven...

"Hvis man er bange for at møde nogle, som er bedre end en, så bliver man aldrig bedre. Man har brug for modstandere, konkurrenter osv."
Sparky får et chok af den høje tone som ringer ind. "Åh, ja selvfølgelig!" Han skynder sig hurtigt at finde sine ting frem og lægger dem i sit skød.
Kom nu, Ikke start med Genjutsu e.l.!"

Efter en lang dag på Akademiet blev Akaui og Spiky endelig færdige med deres lektioner, da klokken ringede til fri.
"Endelig," sagde Akaui, "jeg ved ikke med dig, Spiky, men jeg tager til Icharu og får noget mad"

// OUT - Icharu Ramen Bar - Land of Fire //

"Friiiiii!" Sparky smider sine ting i sin taske.
"Hmm, hvorfor bliver han dog ved med at kalde mig Spiky?" Han griner lidt for sig selv.
"Hmm, ja, jeg kommer også!" Han løber hurtigt efter Akaui.

// Out - Ichara Ramen Bar //