''Altså, det er svært at se i denne sandstorm, men jeg kan se omkring 5-6 personer med masser af Chakra!'' Machaku spytter, og sætter et skjold op af is ''Vi burde kunne se nu, i noget tid.. denne is smelter på et tidspunkt, om ti minutter eller noget' Han sætter sig ned

"5-6 personer? snakkede Shini noget om at Baru var med nogen?" *Machaku laver isskjoldet* "okay vi får ikke sand i øjnene nu men vi kan stadig ikke se igennem det tykke lag af sand der er i luften"

"I orden." sagde Fasa fast til Shini, hvorefter hun fulgte efter Raito og Machaku med en god afstand.

Akaui og Shinrai kom løbende i retning af Sunagakkure. De var nok nogle kilometer fra Shini og hans udvalgte gruppe.
"Mand, hvor er det her område kedeligt...", sagde Akaui efter at have taget et kig omkring sig; der var bare sand så langt øjet rakte, "og varmt," Akaui tog sit pandebånd af.
"Ja," sagde Julie, "men et perfekt område at tilpasse sig i, ikke? Man vi kunne se fjender mile væk og udnytte sin viden om områddet,"
"Når du nu siger det, så kan jeg se fornuften i det," sagde Akaui, "ikke ligesom i Konoha... men i det mindste har vi vand der,"
"Er du da tørstig?"
"En hel del," svarede han, "kan du ikke frembringe noget vand, som vi kan drikke?"
"Beklager," svarede hun, "jeg kan kun lave saltvand,"
"Øv!"
"Men heldigvis findes der noget, som kaldes en oase,"
"Jaså?"
"Og der er en lige i nærheden," Julie havde medbragt et kort, "skal vi snuppe en pause?"
"Ja tak,"

''Bah, måske kan jeg lave solbriller af is'' Machaku laver noget is formet som solbriller, hvorefter han tager dem på ''Damn, for tykt.. og hvis det er tyndere smelter det.. Lad os bare suse afsted'' Machaku ser efter chakra med sit sharingan, og modstanderne er ikke langt fra ''De er tæt på os nu! Skynd dig!'' Machaku løber afsted

"okay så" løber efter mens han dækkede for sine øjne med sin arm. han kunne lige skimme Machaku der løber foran

Akaui og Julie ankommer til oasen. I det fjerne blokkerer en mindre sandstorm for udsynet, så de kan ikke se Shini og hans hold. Men Akaui er for tørstig til at tænke over det.
Han tog sin drikkedunk frem og fyldte den med kildevand.
Han bællede den hele i få slurke og tørrede sig om munden, "det gjorde godt,"
"AKAUI!", lød det fra Julie på den anden side af søen.
I samme nu sprang der folk frem fra uforudsigelige skjulesteder; en i vandet med et bambusrør, en fra bag en palme, og adskillige folk sprang op ad sandet og sprang på dem.
Akaui parerede nogle slag og sprang tilbage for at få afstand mellem ham og sine modstandere; Ninjaer fra Land of Grass.

Shini sukkede og satte så i løb "jamen så tager vi alle af sted" pludselig syntes han at han.. "nej der var ikke nogen.. vel?" hviskede han for sig selv

Akaui stod over for tre fjender, mens Julie var i færd med at bekæmpe fire.
"Hvad vil I?"
"I ligner folk med penge...?", svarede en af dem.
"En smule," svarede Akaui, "men I får det ikke,"
Dette var en glimrende chance for Akaui. Siden Nibi havde hjulpet ham mod Shinobu, hvade hans Sharingan fungeret anderledes. Nu var det tid til en ægte kamp. Sharingan!
Akaui fremviste sine øjne, som nu havde tre sorte pletter, idet hans fjender sprang frem.
Det var utroligt; Akaui kunne se hvor hans fjender samlede deres energi, og hvad de ville bruge den til. Han sprang og dukkede sig med lethed og slap uden en skramme.
Ninjaerne vendte sig om og trak deres våben; et sværd, et par store kunaier og et par knojern. Nu var det Akauis tur. Han dukkede sig bagover for et vandret sværdhug og lavede en baglæns flikflak, som ramte hans modstander i hagen.
Han undgik ikke kunaierne, men gik et skridt frem op i modstanderens forvirrede ansigt og slog ham i maven.
Han havde knapt vendt sig om, før han måtte afværge en næve og slå hårdt igen i den tredje modstanders ansigt.
Han spændte ben for sværdmanden, som netop havde rejst sig, greb hans sværd i luften og stak sværdet gennem hans arm så han skreg af smerte.
Til sidst sparkede han til en af deres hoveder, så de alle var ukampdygtige.
Julie havde i mellemtiden fanget resten i et tykt lag hårdt vand.
"Dumt af dem at irritere os," sagde Akaui med et smil på læben.
"Der er et fængsel her i nærheden," svarede hun, "lad os sætte dem af der,"

"NYAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!" En hysterisk latter brød pludselig igennem alt lyd. "Endelig nogen at lege med!" En skikkelse dukkede pludselig op og så hen mod de to første. "Tihihihihihi. Det her bliver så sjovt!"

"Fald ned..." En rolig kvinde stemme tog nu over, og en ny skikkelse dukke frem ved siden af den anden. "Du hørte selv hvad han sagde. Vi skulle gøre det hurtigt." Kvinden sukkede.

"Men men men men men men men?!" Den anden skikkelse lavede et lille vredes hop og sukkede så opgivende. "Okay. Snemand Frost for sin vilje og kommer ud af ørkenen hurtigt..."

"Quartz! Pas nu på hvad du siger. Hvad nu hvis han høre dig?" En tredje skikkelse dukkede nu op.

"Du siger noget... Jeg vil nødig have han bliver vred..." Den første skikkelse begyndte pludseligt at ryste kraftigt. "Okay, lad os afslutte hurtigt og komme videre!"

Igen tog kvinden over. "Sov sødt mine små børn." Sagde hun blidt og sandet under Machaku og Raito blev forvandlet til et stort hul, hvor sand strømmede ned af siderne.

"Ikke fair Ruby! Jeg ville også have haft en af dem!" Udbrød Quartz arrigt.

''Woah!'' Machaku falder ned af sandet, men prøver konstant på at få fat i en sten ''Hehe.. HAAR!'' Han fryser sandet omkring hullet til is, og kravler op ''Det var let nok. Men hvem fanden er I?'' Machaku stillede sig i en kampklar stilling

Shini satte pludselig i løb, og da han bad Fasa følge ham var hans stemme letterer panisk "Skynd dig, Machaku og Raito" mere sagde han ikke, han styrtede bare af sted

Og pludselig stod han der, og lige der.. "dig!" Shini lød pludselig hadefuldt. Han styrtede mod fjenden, med sin Mangekyo Sharingan aktiveret, og lysten til at dræbe, barer af ren lyst

''Shini!'' Machaku opdager hans Mangekyo ''Tag dig sammen, de er stærke, den ene fangede næsten mig og Raito i quick sand''

Fasa kiggede med hvidt åbne øjne foran sig. Det her så ud til at blive hendes første rigtige aktionfyldte mission! Hun fulgte med Shini, så godt som hun nu kunne. Efter Shinis udbrud stoppede hun op. Kendte de hinanden? En gammel fjende, måske..

Shini lyttede ikke.. han havde et mål. Hans Mangekyo forsvandt igen og han faldt til ro, men det betød også at han nu stod i midten af kampen "Hvor er han?" knurrede han "vi er ikke ude på noget.. alt vi vi, er at forhandle"

"Hvorfor kan du ikke forstå du ikke har en chance og bare dø?" Kvinden virkede pludselig ret vred og viftede pludselig sin hånd til siden, og et nyt og meget større hul dukkede op. "Mester Momichi har ikke tid til svæklinge som jer!"

"NU GJORDE DU DET IGEN!!!" Udbrød Quartz. "Ikke fair!"

"Fald ned. Ruby gør bare jobbet færdigt hurtigt. Du ved hvor utålmodig HAN er!"

"Fald ned Sapphire!" En hel ny person dukkede pludselig op og det store hul frøs endnu engang. Denne gang var det dog ikke Machaku. "Shini? Af alle mennesker." Han lo stille. "Er det ikke morsomt?"

De andre skikkelse bakkede pludselig tilbage.

"Hehe. I fanger mig virkelig på et dårligt tidspunkt..." Pludselig træk han et sort sværd frem. "Lad os hellere få det overstået. Jeg vil helst gerne ud af ørkenen forstår i."

Machaku trak i sit sværd ''Shini.. er det ham? Baru?'' Machaku's Sharingan aktiverede

Shini lo "sikken skat du har fået dig, rubiner, safire" han lo igen "jeg kan heller ikke lide ørkner, eller andre steder end Konoha for den sags skyld, hvilket minder mig, savner du det ikke?" Shini prøvede at få styr på sit hold men kunne hverken se eller høre Raito "Og hvad er du så blevet, deres frygtsomme leder.. du er bare et barn der tror at du kan dræbe for din egen underholdning.." Shini så på de andre der stod bag Baru "Eller er det sværdet der taler for dig?"

"Hvad angår Baru" Shini vendte sig ikke om men talte til Machaku "bare spring på ham.. dine øjne vil alligevel være ubrugelig.. ligesom du selv er.. så hold dig hellere væk, som din team leder beordre jeg dig til det"

''Shini, du er selv svag. Jeg kan sagtens nakke dig hvis det skulle være. Baru ligner en svækling, og du er bare en taber'' Machaku spyttede, og hans sharingan forsvandt igen

Shini lo højlydt "Ja jeg er svag.. men hvorfor tror du så entlig at jeg er her.. hvis jeg overhoved skal blive stærkerer skal jeg overvinde frygten for at dræbe nogen.. og hvilket bedre scenario er der end dødskamp mod sin bedste ven" han flyttede ikke sit blik "ja hvis Baru da mener at kamp er sidste udvej"

''Hahahahah! Du kan ikke engang slå mig, hvad får dig så til at tro, at du kan slå Baru?'' Machaku ler ''Svækling! Vis mig hvad du duer til! Slå Baru til plukfisk nu!''

Raito får fodfæstet på isen Machaku lavede. isen var allerede ved at smelte af varmen i ørknen. han springer op af kviksandet og stiller sig ved siden af shini.

Baru så på Shini og lo stille. "De er vel fine nok." Ser kort rundt på dem. "Quartz, Ruby, Sapphire, Jade. Hold jer tilbage, for nu. Men prøver de på noget." Ser over på Machaku. "Kan de alle undværes." Smiler ondt og ser tilbage på Shini. "Savner? Nah... Stedet var ved at blive kedeligt... Hele tiden skulle vi have et nyt team medlem, og at jeg var åhh så speciel og skulle holde øjes med! Tch!" Han spyttede nedværdigende på sandet. "Når jeg er færdig, kan jeg og alle andre leve i fred." Baru så over på Machaku. "Svækling. Nu for vi at se hvem der er svag."

De andre så på hinanden. "Det kan ikke undgås, huh?"

Baru tog fadt i sit sværd og så koldt på Machaku. "Slash of Forzen Death!" Han fløj mod Machaku og pludselig før nogen kunne reagere stod han bag ham med sit blad mod Machaku's hals. "Jeg vil passe på hvis jeg var dig. Vi har en rank liste her knægt. Øverst er JEG! Derefter komme Shini, så mine folk. Så de to andre der, og gæt hvem der er nederst." Han lo hånligt. "Den der tolker andres styrke ud fra hvad deres øje kan se, vil altid ligge nederst!"

"HOLD KÆFT!!" i samme nu styrtede Shini mod Machaku, med sin Mangekyo aktiveret. han stoppede, lod sin Mangekyo forsvinde igen og kun hans blinde øjne var tilbage "hvis du ikke snart lukker røven, kan jeg hurtigt aftale med Baru at den første BakkuraChi maltraktere bliver dig" så gik han tilbage til Baru "så lyder det som en plan, når Hr stor-i-slaget er væk.. så kan vi få afgjort det"

''Raito.. shini.. i dækning'' Machaku's krop blev til is, derefter millioner af is-nåle som sprang i luften på stedet ''Idiot'' Sagde Machaku, som steg op ad isen ved hullet ''Is-teknikker, huh?''