Baru grinede blot. "Men du elsker os alligevel, ikke?" Han smilede drilsk til Julie, og havde igen på taget sig rollen, som den der altid kom med tumpede indslag, for at få humøret i gruppen op. Endelig var han selv lidt nede, men at fjolle rundt, var jo sådan han kom over den slags.

Julei der nu aller mest havde lyst til at give den blonde dreng en på hovedet lod være "hvis man ikke ved hvordan man har det.. hvordan skal man så fungere som et Team.. jeg har aldrig sagt jeg elsker jeg.. men jeg kunne måske godt være sat på hold med tre mere irriterende småbørn, så nej jeg elsker jeg ikke"
Shini der var en del foran kunne, selvom han prøvede at lade være, høre hvad hans sensei snakkede om, men det var jo nonsens, intet af det Team Work pis hun fyrede af kunne hjælpe dem id et store hele, det var alle for dig selv.. hvis ikke var man ligeså godt som død.. noget han burde have været den dag i dag

Baru så opgivende på Julie. "Nå, men du har aldrig rigtig fortalt om dig slev, så, har du nogen familie? Mand, børn, et eller andet? Som du nok ved, kommer jeg selv fra Yamanaka klanens område, da mig og min mor bor hos en Yamanaka familie, men aldrig synes jeg at have set dig."

Julie så rundt, og lige der var der en forskydning "Vi holder pause her!!" råbte hun til Shini der stoppede, og kom tilbage
Da de alle havde sat sig ned begyndte hun at fortælle
Jeg er vel i bunden lidt af en Yamanaka outsider, aldrig været en del af familien, aldrig gidet være en del af familien" hun smilede "min mor er af Ren Yamanaka blod.. og min far.. tja jeg kendte ham ikke men min mor forsikrede mig om at han lidt af en skør person" hun smilede til baru "jeg ved at min far var som ung medlem af Root og senere hen blev han en Leaf ANBU.. men det er også det jeg ved" hun så over på Shini "og så kæmpede han mod Akatsuki"

Shinis ansigt ændrede sig ikke, man han ville nu gerne fortælle dem noget
"I har vel intet imod at jeg slår hul på skallen og fortsætter livshistorie snakken?"

Julie rystede på hovedet, hun havde slet ikke noget imod det

Shine sukkede og begyndte så at fortælle "jeg er sikkert det eneste menneske på jorden der kan forbinde ordet 'Akatsuki' med noget godt, og det selvom jeg er barnabarn af et medlem" han så op i himlen "min bedstefar valgte som en sidste udvej at slutte sig til Akatsuki for at få reddet dem.. det kostede ham dyrt.. hans kone, min farmor.. og deres lille søn, min far" han fortsatte "min far blev reddet, fandt kærligheden og sammen fik de mig... og som min farfar, valgte min far også som det første at melde sig ind i Akatsuki for at jeg skulle få noget ud af mine evner.. dog nåede han det ikke.. før Hyuga overklassen tog livet af dem begge før øjenene af mig" han slog en knyttet næve ned i sandet i ren futstartion.. "hver gang folk omtaler Akatsuki kan jeg ikke lade være med at tænke på at det medlem de snakker om kunne havde været min far"

Baru så kort rundt. "Jamen dog. Så har vi hørt det med. Julie kan ikke finde en mand, og Shinibi's liv er sjovt nok ikke lutter lagkage." Han så op i natte himlen. "Men hvem har ikke problemer? Kun de svage går ned med dem, mens de stærke forsætter." Han stak sin hånd ind under sin trøje, og trak pludselig et langt meget bredt bælte, med en masse lukkede lommer. "Af alle kender jeg vel til, at må trodse sine problemer. Jeg tjener jo trods alt landet, der dræbte min far, og træner endda også under den samme Ninja der tog hans liv. Og nej, ikke dig Julie!"

Julie havde indset at tiden var inde.,. hun sukkede og lige med et var hun, Baru og Shini væk i en røgsky


/OUT- Land of Fire/

Baru gik stille gennem ørkenen. "Sand og varme?" Han sukkede dybt. "Det her er virkelig ikke min stil." Han tog sin vandflaske frem og begyndte at drikke. "Du ligner ikke en der er her fra knægt!" En fyr, ca. Baru's alder, stå lidt væk og grinede. "Har du skam ret i." Baru gemte sin flaske væk igen. "Men du er vel?" Fyren nikkede. "Lad mig gætte. Quartz, Ninja'en man ikke kan dræbe?" Fyren virkede noget overrasket, men fladt hurtigt til ro. "Og hvis jeg er?" Mere blev det ikke til før et sort blad skar gennem hans bryst. "Jeg leder efter folk der kan hjælpe mig med en lille opgave." Baru så koldt på ham. Quartz lo stille, tog nogle skridt tilbage så bladet ikke sad i ham længere og så på Baru. "Jeg kan lig din stil. Jeg er med!"

Shini syntes allerede han kunne opfange Barus chakra, det var på den ene måde herligt, men så igen, det betød også at kamp ikke kunne undgås.

"Baykugan" hviskede Shini for sig selv og et slørret syn af den nøgne ørken kom frem "og hvor har vi dig så henne" hviskede han atter til sig selv

"hvor skal vi hen nu?" spurgte Raito

Shini skulede over det hele "godt spørgsmål.. jeg prøver at opfange Barus chakra.. jeg ved han enten er her, eller næsten lige har været her... men jeg er ikke sikker" han så rundt "vi laver en plan når alle er mødt op"

Machaku stopper op ved Shinis side ''Så hvor er han?''

"Her i nærheden" Shini sukkede "jeg ved ikke helt præcist, men jeg ved han er tæt på "når Fasa dukker op,lægger vi en kampplan"

Machaku placerer sin hånd på sandet, og lader noget ikke-smeltende is suse ned under jorden ''Der er nogle, nord herfra, eller ihvertfald noget levende'' Machaku smiler ''Og du sagde Ice-release ikke kunne bruges?''

"Is der ikke smelter, hvad er det så+ lavet af.. ikke vand i hvert fald" Shini lo, lettere hånligt "den eneste grund til at du kan lave is nu er fordi vi er ved udkanten af ørkenen" han pegede rundt "der er kaktusser her.. fordi grundvandet har nemmere ved at bevæge sig.. og jo længere vi kommer ind i ørkenen desto sværere bliver det for dig"
Shini valgte derefter selv at placere sin hånd på sandet.. han i stdet for sendte en chakra impuls igennem jorden "men du har ret.. der er noget i den nordlige retning"

''Jeg kan lave alt det is jeg behøver, jeg har ikke brug for vand for at lave mit eget is!'' Machaku's hænder begynder at fryse, og en lang is bane ligger pludseligt i sandet ''Weee'' Machaku glider hen af isen på hænder, og tilbage igen ''Nå. Spøg til side.''

"du må hellere stoppe med at spilde chakra på den slags, Machaku. du har ikke set Baru i aktion. vi har brug for alt den styrke vi har" sagde Raito til Machaku

''Jeg bruger slet ikke chakra på det her!'' Machaku smiler ''Jeg tog vand fra mit sværd, no problemo. Men jeg skal nok lade være..''

"uden chakra? det må du hellere forklare hvordan du laver det til is så?" sagde Raito undrende

''Jeg bruger ikke mit eget chakra. Ser du, halvdelen af mit hjerte består af is, som en slags sten. Flere hundrede uchiha medlemmer fyldt med chakra blev forseglet derinde, af min bedstefar. Jeg bruger så deres chakra!''

"Fysikkens love skal overholdes" Shini sad stadig med sin hånd i sandet "Is er krystalformen af vand" han hostede da han fik sand i munden "muligvis en sandstorm... okay" han rejste sig op "Machaku og Raito.. i to tager af sted nu.. siden Machaku så nemt kan opfange nogen så tager i ud efter det" Shini så tilbage "jeg venter her til Fasa kommer" han så bestemt på sine holdkammerater "men hold jer i en radius af 2 kilometer.. vi SKAL stadig være i kontakt med hinanden"

"ishjerte? hundrede uchihaer? deres chakra?" Raito kløer sig i håret "jeg skulle ikke have spurgt. nu er jeg mere forvirret... anyway vi smutter. du fører an Machaku"

"Beklager en gentaget forsinkelse." sagde Fasa da hun pludselig stod ved siden af de andre.

"Godt Fasa er her" Shini så på hende "Machaku og Raito er et hold og de ser noget an i den nordlige retning, vi to skal stå som back-up" han smilede til hele holdet "og prøv nu i det mindste at lade som om i ikke kommer til skade"

Machaku suser afsted ''Kom så, Raito!'' Machaku får sand i øjnene, hvilket irriterer ham. Så han stopper op, og får det ud af øjnene ''Vi er omkring 2 kilometer væk'' Machaku aktiverede sit sharingan, og så chakra forude

Raito får også noget sand i øjnene "det må være en sandstorm" han kløer sig i øjnene "kan du finde ham?"