Baru så over på Temari. "Små!?" Dog fyldte han efter. Han serrede og knurrede måske lidt, men han fulgte dog med i alt hvad hu skulle sige, og vise. "Ørken by? Intet is overhoved? I laver sjov ikke?" Han så spørgene på Temari.

Temari brød ud i høj latter men hostede næsten hele vejen igennem "nej uheldigvis ikke lille fyr.. der er nok en grund til at vi bliver kaldt Hidden SAND!!" hun fortsatte da en lyshåret yngre kvinde kom løbene hen mod hende..
"Væk gamle kæl". hun stoppede og slog Temari væk "nå så nåede i smæ brækposer hertil.. hun så rundt" hvor har i gjort af jeres lille chilipeber ven?"
Shini sukkede, han havde lige glemt hvordan deres Sensei nu var

Baru så på den ny tilkommende kvinde. "Øhm, undskyld. Men hvem er du?" Han så dumt på hende, og prøvede ikke at ligne en komplet idiot. Men da vi jo snakker om Baru, så ved i vel alle, at det ikke gik så godt. Han endte med at ligne en kæmpe torsk.

Julie smilede.. gad enlig ikke at tage sig af sin snot dumme elev "varm kakao" hun stak to glas frem "i må være tørstige efter den lange tur"

Baru tog glasset og begyndte at drikke. "Tak, gamle dame! Det gør virkelig gjort godt." Han smillede og drak videre. Selvom han normalt bedst kunne lig kolde ting, var han alligevel tørstig nok til at drikke næsten hvad som helst.

Denji løb med en fart der for længst, var ved at dø. Han havde været ukoncentreret i få sekunder, men da var de to andre allerede væk. Efter et par dage fandt han endelig byen og trådte indenfor med en stønnen og hosten.
"Pyyyh.. E-endelig fremme.."
Han tørede sin pande og rettede metalbåndet om halsen, så det sad fremme istedet for bagud.
"Nå.. Hvor.. Er de?"

"PRÆMIEFJOLS!!" lød en arrig stemme og kort tid efter var en kop skoldhed kakao rettet mod Denjis ansigt
"Vi er her" Shini vinkede glad med armene "godt vi fandt dig igen" han lo "Sensei er her allerede"

Denji fik kakaoen på armene, som sved en hel del.
"AAAAV!" Han gravede armene i sandet og kiggede smertefuldt på Sensei og Shen.
"Det har jeg opdaget.... Av..." Egentlig var det hans egen skyld.

Baru havde for længst sat den tomme kop fra sig. Endelig var han ved at vende sig til varmen, men han brød sig dog ikke om den. "Sensei? Har du modtaget vores opgaver, eller vil du have os til at tage en snak med Kazekagen om vores opgaver?"

Julie brød ud i latter "der er sørme ingen kære mor her.. det er op til jer selv.. i dovne unger at finde dem der har brug for hjælp"
Shini sukkede "hvorfro undrede det mig ikke"
"Så der er i altså" en gammel mand kom op på siden af Julie "jeg hørte godt nok at i ville komme" han hostede en smule "og at dine elever gerne vil hjælpe til"
"Det er sandt" Julie smilede og så på sine elever, rømmede "så siger man pænt goddag til Kazekagen"

Baru så over på den gamle mand. Et smil spredte sig tværs over hans ansigt og han rejste sig. "Roga Baru til landets tjeneste." Præsenterede han sig og bukkede. Han rejste sig op igen, og rettede lidt på sit Leaf- og Snowbånd.

Kazekagen smilede "Og mit navn er Gaara.. sikken høflig ung mand du er" han så nøje på de to bånd "udbys ser jeg"
Shini smilede venligt og bukkede "Jeg er Toki-Shinibi, elev under Yamanaka Julie og holdkammerat med mission leder Roga Baru"
Julie undrede sig lidt "så du er altså Team leder Baru" det avr vist første gang hun havde kaldt ham hans rigtige navn

Baru så op på Julie, og derefter rundt på sine to holdkammerater. "Altså hvis ikke mine holdkammerater har noget imod det, vil jeg da meget gerne påtage mig både æren og ansvaret." Han smilede lidt stolt, da han syntes det løb lidt sejt, den måde Shini sagde det på.

Shini hostede pludseligt, prøvede at få det til at lyde mindst muligt sarkastisk.. men sikkert ikke nok "bliv nu ikke for høj i hatten.. du er jo kun leder fordi jeg er en muldvarp uden for Konoha og fordi du ville vise at du var bedre end Denji"

Baru smilede blot og så på igen på Kazekage. "Jeg har overgået Denji, Shiniba, du bliver den næste, så bliver det din tur Julie! Jeg vil blive en af Konoha's elite! Nå toppen!" Han sendte et blik rundt. "ANBU Squad Captain, det er mit mål!"

"Vil du virkelig være en ANBU" Shini så lidt forvirret på Baru "altså forglemme os alle sammen" han sukkede.. men i virkeligheden var det ikke fordi han var ked af det.. han var vel bare mere misundelig

"Hukommelse, liv. Jeg er villig til at betale alt for mit land." Han så på Julie, og derefter på Kazekage. "Nå, men hvis I vil have os undskyldt, mørket er ved at på, og det er nu folk virkelig kan bruge hjælp." Han så på Denji og Shini, og forventede deres reaktion.

"Ja klart" lød det en smule skuffet fra Shini, han bukkede venligt til kazekagen og sin Sensei og gik nærmere Baru.. tankerne kørte stadig rundt i hans hoved

"Ikke engang ANBU ville kunne bruge dig.. du er en pest... du rummer så meget mere end alle andre og du ved at du en dag vil gøre det utilgivelige mod dem du elsker.. hvorfor tror ellers dine forældre ikke er her i dag"

Baru så på Shini. "Shiniba, nu håber jeg du kan holde dig bare lidt koncentreret! Vi skulle helst undgå at ligne en flok tåber!" Han smilede og satte i løb. Hvis de var heldige kunne de måske finde noget spænende.

"Bayakugan" sagde han til sig selv og så nu byen foran sine øjne "tag dig ikke af mig.. jeg er vel bare ængstelig efter faktisk at kunne være til hjælp" han lo "det er jo ikke nemt at have en muldvarp på slæb hele tiden"

Baru lo blot. "Muldvarp? Med de øjne? Du er snarer en høg!" Baru satte i spring op på husenes tage, så han havde bedre oversigt. "Ser du noget?" Han så kort tilbage på Shini. "Nu har vi chancen for at imponere Sensei!"

Shini kunne lide Barus ide, han forholdte sig på jorden og tog et grundigere kig "men hvad er det vi helt bestemt leder efter?" han kiggede stadig rundt "tror du der er nogle der har brug for hjælp på denne tid af dagen?"

Baru så alvorligt rundt. "Helt sikkert. Hold øje med alt mistænkeligt, lige fra røveri, til direkte mord!" Baru lavede et hop ned på jorden igen og træk en enkelt kunai. "Lad ingen og intet slippe forbi!" Han så rundt og smilede så igen.

Pludselig stod han i det, og hverken Baru eller Denji var i nærheden, et skrig.. det avr alt hvad der skulle til.
Kvinden faldt livsøst til jorden, mens kniven i mandens hånd nu tog anden farve, blodrød
Shini var lammet, han havde stået og set på det, hans øjne havde opfanget det så tydeligt, hans farveløse sort/hvid syn havde fulgt med i hver eneste bevægelse manden med kniven havde lavet.. og han gjorde ikke noget..
"Je.. jeg" lød det lavmælt fra ham mens han, uden at vide hvorfor nærmede sig den bevæbnede mand, og pludselig steg der noget op i ham.. en vrde, en vrede han ikke havde følt længe.
I samme nu havde manden kastet sig over et andet offer men han nåede aldrig at bruge sin kniv igen.
Shinis øjne, samme farve som kniven skar hans syn, de havde med lethed analyseret hvert af mandens træk, stoppet ham i samme sekund han ville angribe.. kniven lå nu på jorden mellem Shini og manden
"Forsvind" lød Shinis stemme mens manden i skræk løb sin vej
En underlig smerte haglede nu ned over Shini og snart var det eneste han så mørket da han faldt besvimet bagover, håbede på at nogen ville gribe ham i hans sidste sekunder ved bevisheden..

Baru nærmest kom flyvende hen over manden, og greb Shini. "Shinibi?" Ser kort på ham, og ligger ham roligt ned på jorden, for igen at vende sit syn mod den løbende mand. "Meget tilgiver jeg, men at skade mine holdkammerater tilgiver jeg ikke bare sådan!" Baru sate med et spring efter fyren, fra hus tagende. "Ice Release: Swallow Snow Storm!" Udbrød han, efter at have kastet nogle is klumper efter manden. Klumperne blev til små svaler, med kniv skarpe øje, han lod angribe manden, og svække ham.