Når du ørknen er du officielt uden af Land Of Fire og er hermed trådt ind i Land Of Wind.
Mange gange om året er der sandstorme i området og selv strækningen ikke er så lange kan turen gå hen og tage noget tid da man aldrig skal bevæge sig ud i en sandstorm

Baru så rundt og stoppede op. Nu var det utroligt vigtigt ham og hans gruppe holde sammen. Ham mærkede vinden i hans ryg, og selv om han bare havde lyst til at løbe afsted, ventede han alligevel på sine holdkammerater. "Folkens, husk nu. Vi er på vej til Suna. Vi symbolisere Konoha på denne mission, så prøv at vise jer fra jeres bedste side, og hvis nogen af jer kommer i unødig kamp, skal jeg personligt slæbe jer tilbage til Konoha, hvor Sensei sikkert vil tage sig nydeligt af jer!"

Shini kom op på siden af Baru,, men han ramlede ind i et træ lige før.. "auv" han tog sig til banden og kom nu helt op til Baru "jeg er virkelig en muldvarp.. når jeg først har forladt er jeg næsten ubrugelig"

Baru smilede. "Ubrugelig? Hvad er mere sejt end en blind Ninja, der alligevel tager på mission steder han ikke kender? Hold modet oppe, og hvis Suna hvor seje Konoha Ninja'erne er!" Han så tilbage og ventede kun på lille Denji skulle indhente dem, eller var han allerede faret vild?

Denji gik hen og tog Shins hånd.
"Jeg hjælper dig.."
Han kløede sig i håret med den anden hånd.
"Men fortæl det ik til Sensei.."
Han begyndte at gå og tænkte på Barus optræden.
"Du er vist pludselig blevet voksen Baru"
Han gik videre uden at se ham i øjnene, men han stoppede dog hurtigt igen.
"Hvem kender egentlig vejen?"

Han sukkede "mine gener er korrekte og alligevel kan jeg ikke aktivere min Sharingan" han smilede "kunne jeg det ville jeg da kunne se hvor jeg gik men nejj.. jeg er bundet til at leve Hyuga style" han grinte "Denji... ja du kender ham,.. han kommer.. eller finder vi ham" i smme nu tog Denji fat i han hånd "se der har vi ham jo"

Baru gik op foran Denji. "For sidste gang! Ikke gå i forvejen for os andre!" Han så vredt på Denji og vendte så ryggen til ham. "Jeg kender vejen." Han begyndte igen at gå. "Ja, måske er jeg ved at blive voksen, men Maioritas, det er du nød til når dine holdkammerater regner med dig. Og det gør de på alle dine missioner. Hele dit land regner med dig! Og her snakker vi altså om noget du ikke bare kan svigte!"

Denji svarede ikke men gik bare videre, han holdte stadig Shins arm.
"... Selvfølgelig"
Han gik videre, bag Baru og tænkte ikke på andet end May. May var hans et og alt. May var hans omkredscirkel og han fik det altid godt med sig selv, nær hende.. May var hans livsenergi, bare at tænke på det gav ham mere selvtillid.

"Nogen du ikke kan svigte" sagde Shini stille for sig selv.. han huskede det pludseligt


"Mor.. far".. de to unge mennesker lå, livløse med blodet smurt ind i dem. "Mor" han valgte at gå nærmere den døde kvinde selvom han udmærket vidste hvad der var sket, men at hans indre ikke ville se sandheden i øjnene.
"Barn" en anden kvindestemme hørtes "kom her.. du burde ikke begå dig udskud"
Hvordan kunne hun sige sådan noget, disse 'udskud' var dem der havde givet ham livet, synet.. gaven til at blive den stærkeste
"Ja frøken" han nærmede sig, det samme gjorde de to sylespidse kunais på vej mod hans ansigt..
Han skreg og så var det ovre.. han havde mistet ham selv.. han var ikke længere her.. i en anden tid, ikke Shinibi.. Toki-Shinibi

Baru så tilbage på dem. "Jeg må hellere melde vi er på vej." Han nået papir frem og en blyant. Hurtigt skrev han noget ned på papiret, foldede det og bandt det sammen med en lille snor. Pludselig smed han fem isklumper op i luften. "Ice Release: Swallow Snow Storm!" Udbrød han, og klumperne bliv til små fugle der snuppede brevet og fløj afsted. "De kommer frem før os, hvis ikke varmen gør det af med dem først." Han vidste at han ville ende op med at bruge alt for meget chakra på det nummer, men det var nødvendigt, for at få en fredelig ankomst til Suna. "Vi må skynde os. Kan I sete farten op?" Han så tilbage på sine kammerater.

Denji greb en smule hårdere om Shens hånd.
"Vi skal også ha Shen med, og han er blind, så enten må vi gå langsomt og komme senere, eller en af os bærer ham på ryggen"
Han så afventende på Baru, og så ud som en ninja der lige havde fortalt mulighederne til sin kaptain.

Shini blev kastet tilbage til virkeligheden "ja da" han var mere nervøs i stemmen nu.. det gik ham virkelig på.. det her, alt sammen.. det gik stik imod hvad han skulle.. det var jo ikke kammerater.. og da slet ikke venner

Baru så tilbage på dem og gik over til dem. "Fint." Han vendte ryggen til dem og gik ned med det ene knæ i jorden. "Maioritas! Hjælper du ham ikke lige op, så vi kan komme afsted? Jo før vi når et mere fast underlag, jo før vil han få bedre mulighed for at føle sig frem!" Han grinede lidt. "Desuden kunne jeg bruge noget seriøs løbe træning!"

Denji fniste, på den respekterende måde.
"Javel Roga"
Han hjalp Shin op på Barus ryg og gjorde sig klar tiil at løbe.
"Du fører an Roga, så når vi sgu nok hurtigt frem Kaptain"
Han smilte bredt og afventede Barus fremspring.
"På deres kommando sir"

Baru smilede. "Hold nu godt fast Shinibi! Nu kommer det til at gå stærkt!" Og så satte Baru ellers af og løb afsted. "Skynd dig nu Maioritas! Eller bliver du bare væk her i ørkenen!" Jo tættere han kom på sine svaler, jo mindre chakra skulle han bruge til at styre dem.

"Det er altså pinligt" sukkede Shini mens han blev båret på Barus ryg "kunne jeg så bare få lov til at se landskabet så ku" han stoppede "sikket et fjols jeg har været.. Baykugan" sagde han til sig selv og det sorthvide landskab kom op foran os "DET ER JO IKKE ANDET EN EN ØRKEN" han sukkede og opdagede Barus Chakra newværk "hey Baru" han så på ham "du har ikke meget chakra tilbage.. desuden ville det ikke gøre noget at holde hvil... vi er vel nået et stykke

Denji smilte og fulgte efter, men kunne efterhånden mærke varmen og trætheden tage fat.
"Shin har ret, hvor langt mon der er igen?"
Han ville ikke diskutere, bare finde ud af længden til stedet.
"Hvilke eventyrer møder vi mon?"
Han kunne ikke lade værd med at smile og tænke om hvad der ville ske om lidt.

Baru så op mod den kæmpe store sten mur, der beskyttede Suna. Han havde løbet uafbrudt med Shini på ryggen. "Denji?" Han så rundt. "Shinibi? Sover du?" Han satte Shini af og så igen mod muren. Sveden løb ned af ham, og hans var utrolig træt.

Shini hoppede ned fra hans ryg og gav Baru en lussing "Nej jeg sover ikke" han så vredt på Baru og tog fat i hans krage "men det burde du gøre lige nu" han sukkede og smed Baru fra sig, ville ikke fortælle at han tydeligt kunne se at ingens krop kunne holde til det pres der blev lagt på den "desuden kan jeg altså godt gå selv.. jeg er ikke et lille barn"

Baru smilede. "Det ved jeg skam godt." Han gik ind mod Suna. "Men hvordan ville du ellers have Denji til at tage sig sammen? Fyren prøver på at overgå mig. Så hvis jeg tog dig med, og på den måde gjorde mig selv meget langsommere, ville han se sin chance til at slå mig. Og der ved kunne vi nå frem til tiden, og ikke ende med at beklage os selv til døde ude i ørkenen." Han gabte og så hen langt den store bort. "Skal vi? Eller skal jeg gå i forvejen og melde vores ankomst, mens du venter her på Denji?"

Shini vidste ikke helt hvad han skulle sige
Jeg burde jo i grunden være ligeglad med dem, de betyder ikke noget.. mine venn.. holdkammerater, de er ikke andet ned folk der står i vejen.. jeg bliver nød til at bevise at jeg ikke er her for at få venner.. men for at beskytte jer
"Du har sådan en underlig måde at træne dig selv på.. men holder du ikke igen så dør du inden længe" han smilede.. og nu hvor du siger det.. glemte vi så Denji.. han fik en ide.. han kastede sin Kunai op i luften, så den eksploderede "nu ved Denji hvor vi er og så kan vi godt fortsætte ind" han smilede "så du føre bare an"

Baru så på Shini. "Jeg vidste af du af alle ville finde en rigtig god brug af min lille kunai system." Han smilede og gik over til en vagt. "Roga Baru og team, fra Konoha!" Han så kort tilbage på Shini. "Vi har fået til opgave at ordne små missioner her i Suna. Men jeg sendte en rapport med is svaler, der gerne skulle være kommet." vagten så end på Baru og lod dem derefter komme forbi. "Nå, ja. Mit sidste holdkammerat er lidt forsinket." Baru gav vagten en falsk efterlysnings seddel, hvor der var et billed af Denji. "Altså han er ikke rigtig efterlyst. Det var bar et lille nummer jeg ville fyre af på ham, så de kan desværre ikke få en femmer for ham, og det underlige overskæg er tegnet, så det har han heller ikke." Baru smilede og gik ind i Suna. "Kom nu Shinibi. Vi kan ikke komme for sent til vores møde med Kazekage!" Han stopepde. "Okay, vi har ikke et møde, men han skal bare give os nogle opgaver, og jeg kan ikke vente!"

"DØD OVER SUNA" en gammel mand løb rundt med tre dukker ved sin side "VÆK AKATSUKI FJOLS I FÅR IKKE GAARA"
Shini var vandt til mærkelige gamle mennesker men så alligevel "Akatsuki??" han så undrene over på Baru
"Kankuro dit fjols kom tilbage her" en lidt ældre kvinde løb efter ham "de er ikke Akatsuki og der er igen der er ude fefter Gaara" hun stoppede op foran Baru og Shini "i må undskylde min kære lillebror.. han er ikke helt i orden længere"
"Han er skam ikke den eneste" Shini hostede sarkastisk og pegede over på Baru "jeg kender alt for godt til det"

Baru var pludselig væk. Han havde "lånt" en af Kankuro's dukker og stod nu med den. "Hvor er den bare sej! Jeg vil også have sådan en. Gamle mand, hvor han du fået sådan en?! Sig det! Sig det! Sig det!" Han hoppede enertisk op og ned foran han den gamle mand, mens han slyngede dukken op og ned.

Kankuro rykkede tættere på baru, for faktisk bare at høre hvad det var han sagde... "en dukkert siger du" han lo "tja det bliver svært.. med mindre du vil sandbade"
"Temari-sama" en Suna læge kom hen imod ham "Kankuro er flygtet igen" han sukkede "de må undskylde med siden deres mindste bror blev sendt på plejehjemmet har han været helt oppe af køre"
"Derover" sukkede Temari og pegede på dem gamle mand iklædt en mørk kappe og en ung dreng der som en anden abe hoppede op og ned

"Du kommer med her" en læge gik hen til Kankuro, mens en anden læge tog den ene dukke ud af Barus favn "de er ikke legetøj" så forsvandt både ham og Kankuro i en røgsky

Temari rømmede sig "i må altså være det hold af små geniner fra Konoha" hun smilede "kom med så skal jeg vise jer rundt" hun viste dem rundt i den store ørkenby