Og alligevel nåede han først...

"Typisk jeg ahr ingen penge.. men så venter jeg bare"

Spike ankommer til destinationen og ser at Baru slet ikke er ankommet. "Har han dårligere stedsans end mig eller hvad..?"

Shini lo af Spikes kommentar "kender jeg ham ret så har an taget alle pengene selv, glemt alt om os og fortsat sin træning" Shini satte sig ind på baren "det er en ting du skal vide... hvis du syntes Baru er slem skulle du ikke have set vores tidligere medlem Denji.. han kunne ikke andet end at brokke sig... måske har Baru det om dig som han havde om Denji.. så giv ham tid.. han er ligesom vores Sensei.. lidt speciel i den måde de vider deres følelser på"

"Så må jeg sulte...igen" Spike så på sin rumlende mave og slog den så, for at få den til at stå stille.
"Tja, jeg tager forholdet som det kommer"

"Du er noget kun munter må jeg give dig" Shini smilede venligt "måske er du det vi alle har gået og manglet.. en humørbombe.. Baru træner hele tiden.. Sensei er altid på nakken af os og jeg.. tja jeg er nok lidt mere end medløber" han smed nogle penge på bordet "en lille skål Ramen til min nye holdkammerat" sagde Shini og snart stod en fin skål med nudler foran Spike "vi skal jo ikke have du dør helt af sult vel?"

Baru rev pludselig forhænget fra. "Fandt frem!" Udbrød han, med sveden løbende ned af sig. "En eller anden skal altså tegne et kort for mig..." Sukkede han og satte sig. Han lagde alle pengene på bordet og smilede så. "Ser i allerede er begyndt, eller Spike er da vist."

"vi havde jo en mad der var ved at dø af slut" lo Shini "og ikke just fordi det ikke er set før.. en fordi han er vores mand" Shini sukkede lettet "så Team 9 er endelig tilbage igen"

Spike sætter skålen fra sig. "Tak for mad, det mættede det dejligt!". Spike ser at Baru ankom. "Mmm, dårlig stedsans?".
Spike tørrede sine hænder i sin serviet og kastede den hen i den nærmeste skraldespand.

"Stedsans som fordrukken regnorm til havs." Lo han og satte sig. "To skåle." Sagde han roligt, og så på Shini. "Du har vel ikke spist endnu, ikke?" Der efter vendte han sig så mod Spike. "Nå, men Spiky du. Hvad med at fortælle lidt om dig selv, så vi andre har lidt at arbejde med. Julie slår os ihjel hvis vi ikke kommer ordenlig ud af det med hinanden." Han lo igen, og tog den ene af de to skåle der var stillet foran ham. De sidsts penge lagde han på bordet, så den der havde betalt Spike´s mad kunne tage dem.

Shini sukkede og satte sig ned.. mellem Spike og Baru, han sagde ikke rigtig noget.. kiggede bare på sin Ramen skål.. og så
SPLAT
Han var faldet i søvn og havde hamret hovedet ned i den skoldhede suppe nudlerne lå i, men han vågnede ikke

"Altså, jeg er.." Spike når ikke at færdiggøre sin sætning, da Shini's hoved dumper ned i hans ramen. "Sådan kan man vel også spise?"

Baru så ned på Shini og løftede han så op. "Det dur ikke du forbrænder ansigtet..." Sukkede han, og så så igen hen på Spike. "Og du sagde?" Han lagde Shini på bordet igen, så han selv kunne blive færdig med sin lille snak med Spike.

Shini kom langsomt til sig selv og så rundt


"JEGER BLINDDD!!" udbrød hn højt men huskede så at det havde han jo været næsten altid "ja hov"

Baru så kort på Shini og gav ham en over nakken. "Ikke afbryd!" Ser direkte ind i øjnene på Spike. "Han prøver at spille det tavse sejheds kort, men den virker ikke på mig!" Han smilede lumsk, og ondskabsfuldt, mens han prøvede ikke selv at falde i søvn.

Etex: *Kommer ind sammen med Shiro* Hej, 2 skåle Rammen. *Etex sætter sig ned, og lægger mærke til de andre som også er der* Hej, jeg heder Enel, men bliver kaldt Etex.

"Zzzzz....Huh?!" Spike vågnede af sin trance og så ind i øjnene på Baru. "Godmorgen...Gaaab!"
Spike så hen på den nyligt ankomne person. "Enel...sikke et besynderligt navn"

Baru skulle lige til at sende Spike et irriteret blik, da en blond pige rev gardinet fra. "Tora! Der var du!" Hun tog fadt i Baru, og rev ham ud. "Du har ikke tid til nudler!" Skreg hun og slæbte ham afsted, på trods han kæmpede for at komme fri. "Gutter? Hjælp!?"

Etex: Jo det er det. *Baru bliver hivet ud. Etex spærge øjnene op* Klare han sig?

Pigen stoppede pludselig, ikke særlig langt fra biksen, og så alvorligt på ham. "Tora, bliver nød til at snakke." Baru så på hende. "Tora? Det er jeg ikke blevet kaldt længe..." Mumlede han, go nikkede blot som svar. "Nu er jeg jo kun kun Medic-Nin, men jeg ved stadig at din Ice Release kun virker med hjælp fra is, og i store mængder. Du kan ikke overleve på dine svaler!" Pigen så nu væk. "Du ved godt din mor ikke er fra The Country of Snow, ikke?" Baru nikkede blot igen. "Men ved du hvad hendes navn er?" Baru så dumt på hende. "Roga Lilly?" Hun rustede hurtigt på hovedet. "Nej, hendes rigtige navn er Momochi Kuriarare Lilly." Baru så chokkeret på hende. "Som i Momochi Zabuza og Kuriarare Kushimaru?! To af de syv legendariske sværd mestrer fra Kirigakure?!"" Hun nikkede. "Ja, du har det i blodet." Sagde hun og borede en finger ind i brystet på ham. "Din Tai-Jutsu er utrolig, men... Den er bare ikke nok!" Han smilede stille. "Du har vel ret, men hvorfor fortæller du mig alt det her? Jeg har ikke noget sværd, eller nogen der kan lære mig at bruge et svær." Hun smilede pludselig lumsk, og fandt en maske fra, fra under hendes trøje. "En vaskeægte ANBu-maske fra Kirigakure. Magen til den Kuriarare Kushimaru havde!" Baru så på masken og tog den så. Han så lidt på den igen, og hviskede der efter. "Hvor ved du alt det her fra, og hvor har du masken fra?" Pigen smilede lumsk. "Sidste år, fortalte din mor mig, om hendes barndom. Alt! Hvordan hun var frygtet, fordi hun hed Momochi, og hvordan hendes far var så skuffet over at hun, hans eneste barn, var en pige, så han ikke kunne lære hende om sværdets kunst, da han mente det kun var nået drenge lærte." Hun smilede igen. "Og hvad angår masken, var det gave fra din morfar. Din mor tog den med da hun flyttede. Ligesom hun gjorde med det sværd din gamle morfar ønskede du skulle have!" Og med det gik hun igen. Efterlod ham helt måløs. Efter lidt tid, satte han masken på siden af sit hoved, så den var nem at dreje om foran hans ansigt, mens hans Leaf-bånd blev hængt rundt om højre overarm, ligesom hans Snow-Bånd.

Etex: Er han kommet i problemer eller noget? *Går lige udenfor, for at se til Baru* Hey, er der nogen problemer? *Han kiggede på Baru, og fik øje på masken.* Er det ikke en Anbu-maske? Hvor har du den fra?

Baru så på knægten og smilede blot. "Den her?" Han lagde blidt en finger på masken, og kørte den hen over sit ansigt så den sad ordenligt. "Det er skam blot en familie gave." Svarede han roligt, og gik direkte forbi Etex. "Momochi Kuriarare Roga Baru, alias Tora... Lyder godt." Mumlede han stille for sig selv, rykkede masken tilbage, og satte sig ind til sine to holdkammerater.

Etex: Ok... *Ramen bliver sat på bordet* Tak. *Betaler for dem* Her Shiro. *Stiller den ene skål ned til Shiro*
Shrio: Vuf *Begynder at spise*
Etex: Det var så lidt *Begynder at spise sine egen*
5 minutter senere
Etex: Det var dejligt. *En dreng kommer farende ind*
Dreng: Etex, skynd dig tilbage til akademiet, sensei vil give dig en examen nu.
Etex: Hvad!? På den her tid? Hvad tænker sensei dog på? Har du nogen ide om det Aoyama?
Aoyama: Nope. Men vil skyde på at det har noget at gøre med, at en test når du er udmatet viser mere hvad du kan når man er præset.
Etex: sikkert. Det var hyggeligt at møde jer. Kom så Shiro. *Læbber over til akademiet*

((Out - Ninja Akdamiet))

Shini undrede sig over hvem dette nye ansigt var.. "Du ved godt at den maske kan gøre sig ekstrem upopulær" han sukkede og så på Barus maske.. delle han så da omridset af den
"Desuden.. hvad med en mission.. det kunne være rart med en snart"

Baru sukkede. "Upopulær? Skulle det være en trussel? Til tider er det en god tænk at være. Så kan man nemmere få rigtige venner." Sagde han stille med et smil på læben. "Men jo, en mission ville være vidunderligt!" Mumlede han, højt nok til de kunne høre det.

"Men så igen" han sukkede "hellere en mission med betydning eller ingenting.. for som vi ved så gik sidste mission ikke smurt" igen sukkede han "og så blev den endda stemplet uofficiel"